Interinstitutionelle forhandlinger (artikel 294 TEUF)


Inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure ("den almindelige lovgivningsprocedure"/"fælles beslutningsprocedure") kan Parlamentet indlede forhandlinger med de øvrige institutioner, så snart dets forhandlingsmandat i en given sag er blevet vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forretningsorden (artikel 70, 71, 72 og 73). I førstebehandlingsfasen kan Parlamentets forhandlingsmandat vedtages af det kompetente udvalg på grundlag af dets betænkning, og dette gives der meddelelse om på et plenarmøde (artikel 71). Disse forhandlingsmandater er anført nedenfor.

Legislative Observatory viser – for hver sag under den fælles beslutningsprocedure – alle de mandater, på grundlag af hvilke Parlamentet kan forhandle (udvalgsbetænkning, som plenarforsamlingen har henvist til fornyet udvalgsbehandling forud for vedtagelsen ved Parlamentets førstebehandling med henblik på interinstitutionelle forhandlinger (artikel 60), Parlamentets holdning ved førstebehandling og et udvalgs udkast til indstilling ved andenbehandling). For yderigere oplysninger henvises til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure (EUT C 145 af 30.6.2007, s. 5).

Nogle dokumenter er ikke tilgængelige på dit sprog. Du får dem automatisk på et andet sprog. De er markeret med ikonen for erstatningssproget (f.eks.: ).