skip to content

 
 
 

EP-Nyt #17

29-05-2019
 .

Valget er overstået. Du kan læse mere om de 13 danske MEP'er, danskerne har valgt ind, den historisk høje stemmeprocent i Danmark og resten af EU, og hvad der sker i Parlamentet nu. God læselyst!

 .
 

Her er det nye danske MEP-hold

EU-valget er overstået, stemmerne er talt op, og vi kender nu navnene på de 13 danske politikere, der skal af sted til Bruxelles og Strasbourg for at repræsentere os i Europa-Parlamentet i de næste fem år.

Tag derfor godt imod:

  • Morten Løkkegaard (Venstre)
  • Søren Gade (Venstre)
  • Asger Christensen (Venstre)
  • Jeppe Kofod (Socialdemokratiet)
  • Christel Schaldemose (Socialdemokratiet)
  • Niels Fuglsang (Socialdemokratiet)
  • Margrete Auken (Socialistisk Folkeparti)
  • Kira Marie Peter-Hansen (Socialistisk Folkeparti)
  • Peter Kofod (Dansk Folkeparti)
  • Morten Helveg Petersen (Radikale Venstre)
  • Karen Melchior (Radikale Venstre)
  • Pernille Weiss (Konservative Folkeparti)
  • Nikolaj Villumsen (Enhedslisten)

Ud over de 13 nyvalgte MEP’er ovenfor blev Linea Søgaard-Lidell (Venstre) valgt som det 14. danske mandat, der træder ind i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU.

Ni nye, fem gamle

Morten Løkkegaard, Jeppe Kofod, Christel Schaldemose, Margrete Auken og Morten Helveg Petersen var også medlemmer af Europa-Parlamentet før valget, mens de resterende ni er nye.

Du kan læse mere om de nyvalgte MEP’er hos Altinget. Her kan du blandt andet finde ud af, hvem der er landmand, hvem der er alderspræsidenten blandt de danske MEP’er, hvem der er økonomistuderende, og hvem der er tidligere sygeplejerske.

 

 
 .

2019-valget blev historisk

 
 .

Det måske mest bemærkelsesværdige resultat af EU-valget er den høje stemmeprocent.

I Danmark endte valgdeltagelsen på 66,1 %. Det er ikke blot et flot resultat, men faktisk den højeste stemmeprocent nogensinde i Danmark. Til sammenligning har valgdeltagelsen ved de to foregående valg i 2009 og 2014 ligget på henholdsvis 59,5 % og 56,3 %.

Også på europæisk plan fik stemmeprocenten et gevaldigt nøk opad til 50,9 %. Ved valget i 2014 stemte kun 42,6 % af EU-borgerne. Dermed ligger valgdeltagelsen denne gang på det højeste niveau i 20 år, ligesom det er første gang i Parlamentets historie, stemmeprocenten er steget i forhold til det foregående valg.

Hvem blev størst i Spanien, Storbritannien - og Skive?

Som altid indeholder resultatet af valget til Europa-Parlamentet masser af overraskelser, nybrud og spændende tendenser. Kommentatorer og politiske eksperter er allerede i fuld gang med at analysere på valgresultatet og på, hvad det får af betydning for de næste fem års politik i Europa.

Du kan selv dykke ned i valgresultaterne på både europæisk plan og i de enkelte EU-lande på vores hjemmeside www.valg-resultat.eu. Her kan du se, hvilke partier der har fået flest stemmer i de enkelte lande, og hvordan det samlede europæiske valgresultat ser ud. Du kan se, hvad valgdeltagelsen har været rundt omkring i Europa og sammenligne den med tidligere valg. Og du kan afprøve forskellige flertalsmuligheder i det nye Europa-Parlament.

Er du nysgerrig efter, hvordan vælgerne satte deres kryds i Skive, Sønderborg, Slagelse, Svendborg, Sundbyøster - eller måske i din egen hjemkommune - leverer kmdvalg.dk alle svarene.

 

 .
 

Hvad skal der nu ske?

De nyvalgte går en travl tid i møde i de kommende måneder med dannelse af politiske grupper, fordeling af udvalgsposter, konstituering af det nye Parlament og valg af ny kommissionsformand på programmet.

Formelt træder de nyvalgte MEP’er først ind rollen som EU-parlamentariker, når det nye Parlament mødes til sin første samling i Strasbourg den 2.-4. juli.

Inden da skal MEP’erne dog have fundet af, hvilke politiske grupper de skal indgå i. Det kræver mindst 25 MEP’er fra mindst syv forskellige medlemslande at danne en politisk gruppe i Europa-Parlamentet.

Valg af ny parlamentsformand

De nyvalgte 13 MEP’er fra Danmark og resten af EU skal konstitueres formelt ved den første samling i Strasbourg, der finder sted den 2.-4. juli.

Første punkt på samlingen tirsdag er, at det nye Parlament skal stemme om en ny parlamentsformand. Det kræver et flertal (altså over halvdelen) af de gyldige afgivne stemmer at blive valgt. Hvis ingen af kandidaterne får over halvdelen af stemmerne, går man videre til anden runde. Og sådan fortsætter det til fjerde runde, hvor kun de to kandidater, der fik flest stemmer i tredje runde kan stille op.

Ved valget af den nuværende formand Antonio Tajani tog det fire runder at vælge ham. Under afstemningsrunderne kan man tilføje eller fjerne kandidater til listen. Hvis de to kandidater skulle gå hen og få lige mange stemmer i fjerde runde, er det den ældste, der får titlen som formand for Parlamentet.

Under samlingen bliver grupperne også officielt annonceret, og grupperne skal vælge medlemmer til de forskellige udvalg. Derudover skal der også vælges næstformænd.

Hvem skal afløse Juncker?

Ved Parlamentets anden samling den 15.-18 juli skal formanden for Kommissionen vælges. For at blive valgt skal den nye kommissionsformand vælges af mindst halvdelen af alle Parlamentets medlemmer, dvs. 376 medlemmer i et Parlament med 751 parlamentarikere. Den nye kommissionsformand skal forinden være foreslået af stats- og regeringscheferne under hensyntagen til valgresultatet.

Allerede inden valget udpegede de europæiske partier spidskandidater til posten som kommissionsformand.

 .
 

Har du brug for mere tilbundsgående viden om de politikområder, som Europa-Parlamentet beskæftiger sig med, eller er du bare interesseret i et bestemt område? Europa-Parlamentet har en forskningsenhed, der producerer forskellige produkter af høj kvalitet. Lige nu kan du f.eks. finde information om både migration, klima og økologi.

Bliv klogere her...

 
 

Redaktionen afsluttet fredag 29/05/2019 kl. 14.30.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen:  Jacob Lolck, Lea Hovmand Jørgensen og Anne Norre Hansen
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11