skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Eurobarometer: 8 ud af 10 danskere føler, deres stemme tæller i EU

18-10-2017

Andelen af danskere, der føler, at deres stemme tæller i EU, er steget markant til 80%, viser Europa-Parlamentets nye Eurobarometer-undersøgelse. Samtidig vurderer et stort flertal af både danskerne og EU-borgerne EU-medlemskabet positivt. Blandt danskerne mener hele 81% således, at EU-medlemskabet har været en fordel for Danmark. På EU-plan ligger tallet på 64%.

 .

I Europa-Parlamentets nye Eurobarometer-undersøgelse mener 57% af respondenterne på EU-plan, at medlemskabet af EU er positivt for deres land. En andel, der næsten er på højde med niveauet før finanskrisen. Samtidig fortsætter tendensen med, at europæerne i stigende grad ser positivt på EU, som har kunnet observeres i tilsvarende undersøgelser siden 2016. I Danmark vurderer 67% af respondenterne EU-medlemskabet positivt. Spørger man danskerne, om de synes, EU-medlemskabet har været en fordel for Danmark, svarer hele 81% ja. På EU-plan er andelen 64%. I begge tilfælde en stigning på fire procentpoint.

Danskerne ligger helt i top på spørgsmålet, om de føler sig hørt i EU. Hele 80% af danskerne føler, at deres stemme bliver hørt i EU. Det bliver kun overgået af Sverige, hvor 84% svarer bekræftende på samme spørgsmål. Danmark er med en stigning på ti procentpoint også blandt højdespringerne siden sidste måling i marts 2017. På EU-plan er den generelle tendens, at europæerne i stigende grad føler sig hørt med en stigning på fire procentpoint til 47%. Det er det bedste resultat siden valget til Europa-Parlamentet i 2009.

 .

Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani udtaler: ”Undersøgelsens resultater er meget positive og opmuntrende. Den viser, at tilliden til vores institutioner og vores arbejde fortsat er stigende, og at vi er ved at lægge de senere års krise bag os. På visse områder er der naturligvis forskelle i holdningerne fra medlemsstat til medlemsstat. Det bør inspirere os til at gøre endnu mere for at imødegå de bekymringer, som der gives udtryk for. Generelt ser folk i stigende grad EU som en nøgleaktør i håndteringen af de vigtigste udfordringer, som bidrager til at beskytte dem imod trusler som terrorisme, arbejdsløshed, fattigdom og udstødelse. For os, i vores egenskab af folkets Parlament, betyder det, at vi skal levere, og at vi vil gøre en endnu større indsats for at leve op til folks forhåbninger og forventninger. Jeg tolker også undersøgelsens resultater som et mandat til, at Europa-Parlamentet kan videreudvikle sin nøglerolle i udformningen af EU’s fremtid. Det bedste forum for debatten om, hvordan EU bør se ud, hvilke opgaver EU bør påtage sig, og hvilke magtbeføjelser EU bør have, er her i Europa-Parlamentet.”

Positivt syn på Europa-Parlamentet

Andelen af EU-borgere, der har en neutral opfattelse af Europa-Parlamentet, ligger på 42%, mens 33% har en positiv opfattelse, hvilket er otte procentpoint flere end i marts 2017. 21% har en negativ opfattelse. Et fald på syv procentpoint siden sidste undersøgelse. Danmark lægger sig op ad EU-gennemsnittet: 49% af danskerne har en neutral, 33% en positiv og kun 15% en decideret negativ holdning til Europa-Parlamentet.

Danskerne udtrykker ligesom de øvrige europæere interesse for valget til Europa-Parlamentet i 2019. På EU-plan giver over halvdelen af respondenterne (55%) udtryk for interesse, og i Danmark er det tilsvarende tal 60%.

Beskyttelse mod trusler

Allerede af den sidste Eurobarometer-undersøgelse, der blev foretaget i marts 2017, fremgik det, at europæerne i stadig højere grad er bevidste om, at EU handler på deres vegne på områder, som de selv ønsker at prioritere. Med udgangspunkt i den voksende anerkendelse af EU’s ageren vedbliver interessen for EU med at være høj (57%) og med en stigende tendens over tid.

Europæerne har derudover en klar forventning om, at EU bidrager til at beskytte dem mod en række trusler. Her peger EU-borgerne især på, at EU bør beskytte dem imod terrorisme (58%), arbejdsløshed (43%), fattigdom og udstødelse (42%) og ukontrolleret migration (35%). Også i Danmark er forventningen til EU’s indsats mod terrorisme størst med 57%, mens danskernes ønsker til EU’s anden- og tredjeprioritet er noget forskellige fra EU-gennemsnittet: kampen mod hhv. klimaforandringer med 46% af respondenterne (23% på EU-plan) og organiseret kriminalitet med 33% (22% på EU-plan).

Danskernes ønsker til EU-initiativer er også større, når det handler om f.eks. politisk ekstremisme (24% i Danmark, 20% på EU-plan), social dumping (17% i Danmark, 9% i EU), cyberangreb (16% i Danmark, 9% i EU) og trusler mod datasikkerheden (15% i Danmark, 9% i EU). Til gengæld ønsker danskerne i væsentlig mindre grad end EU-gennemsnittet, at EU beskytter dem mod arbejdsløshed (18%) eller fattigdom og udstødelse (29%).

Beskyttelse af rettigheder

Europæerne forventer, at EU i særlig høj grad beskytter de grundlæggende rettigheder (44%), friheden til at rejse, arbejde og studere i hele EU (36%), arbejdstagerrettigheder (34%), rimelige pensioner (34%) og økonomisk velstand (33%). Danskerne udmærker sig her ved en endnu højere opbakning til EU’s beskyttelse af grundlæggende rettigheder (56%), som også er topprioriteten blandt danskerne, og ved et markant ønske om en EU-indsats mod klimaforandringer (55%), som ligger væsentligt over EU-gennemsnittet på 33%. Af Europa-Parlamentet forventer danskerne især, at det prioriteter at forsvare menneskerettighederne (57%) og ytringsfriheden (41%), hvilket også er de to topprioriteter på EU-plan.

Støtte til Parlamentets initiativer

EU-borgerne forventer, at Europa-Parlamentet bakker op om initiativer til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse (41%), terrorisme (41%) og ungdomsarbejdsløshed (31%). For danskernes vedkommende er det Parlamentets indsats i kampen mod klimaforandringer (41%), terrorisme (38%) og fattigdom (30%), der nyder størst opbakning.

 .

Baggrund

Parlemeter 2017 er Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelse. Den bygger på face-to-face-interviews med 27.881 repræsentativt udvalgte europæere over 15 år i alle 28 EU-medlemslande. I Danmark har 1002 personer deltaget i undersøgelsen, som er gennemført i perioden 23. september til 2. oktober 2017.

 .
Du kan læse hele 2017-Parlemeter-undersøgelsen her
Faktablad med de vigtigste resultater fra den danske del af undersøgelsen