skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Europa-Parlamentet i Danmark deltager i Copenhagen Pride

17-08-2018

Hvorfor deltager Europa-Parlamentet i Priden i år?

 

Forenet i Mangfoldighed
EU's motto er sjældent mere relevant end når Priden kommer til København. Europa-Parlamentet er gået sammen med Europa-Kommissionen, Europabevægelsen, Nyt Europa og Europæisk Ungdom om at repræsentere EU og svinge de blåstjernede flag i mangfoldighedens navn. Siden 1984 har Europa-Parlamentet kæmpet for at sikre LGBTI-rettigheder både i og uden for EU. Potentielle EU-medlemsstater som Makedonien, Serbien og Kosovo opfordres at forbedre LGBTI-rettigheder i landene, inden et medlemsskab kan overvejes. 

EU som værdifællesskab
Chefen for Europa-Parlamentets kontor i Danmark, Anne Mette Vestergaard, ser frem til at gå forrest for Europa-Parlamentet: "I en tid hvor Europas og EU's værdier er under stigende pres, både udefra og indefra, mener vi at det er vigtigere end nogensinde at stå op for de kerneværdier, som det europæiske samarbejde bygger på: ligeværd mellem mennesker uanset køn, kønsidentitet, seksualitet m.m; respekt for forskellighed; mangfoldighed. Copenhagen Pride kæmper netop for at bevare og udbrede disse værdier, og derfor finder vi det helt naturligt at deltage i årets Pride og på den måde give vores besyv med i kampen for at bevare de europæiske værdier."

Priden i tal
Europa-Parlamentet deltog i Copenhagen Pride under samlet EU-banner som en af 164 deltagende foreninger og organisationer. De 50 frivillige og EU-entusiaster, der deltog i de bestjernede trøjer, var en lille, men symbolsk vigtig del af skaren på 40.000 mennesker, der deltog i paraden for at støtte op om mangfoldigheden. Dagen forløb i en kaskade af alle regnbuens farver med musik, dans og højt humør, som vi nød at dele med de mere end 300.000 tilskuere, der mødte op langs gaderne.

Vi ses igen næste år!