skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
18-01-2018

Europa-Parlamentet sætter ambitiøse mål for grøn energi

vindmøller og solpaneler
vindmøller og solpaneler

Onsdag den 17. januar stemte MEP’erne ja til nye målsætninger, der skal øge energieffektiviteten med 35% og andelen af vedvarende energi i det samlede forbrug til 35% frem mod 2030.

Hvordan øger vi brugen af vedvarende energi, og hvordan sikrer vi energieffektivitet bedst muligt, så det kommer europæerne og klimaet til gode? Grøn og sikker energi er noget EU arbejder intensivt på - for at sikre en så ren og effektiv energi som muligt for hele EU.

Mandag den 15. januar diskuterede MEP’erne nye regler for, hvordan de bedst fremmer anvendelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Nærmere bestemt diskuterede MEP’erne tre lovforslag fra den såkaldt grønne pakke. Love, der inkluderer nye målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet. Tilbage i november 2016 præsenterede Europa-Kommissionen en "grøn" pakke med otte lovforslag, der skal sikre mere ren energi og hjælpe til at modvirke klimaforandringer i EU. Onsdag den 17. januar kom dagen, hvor de tre lovforslag skulle til afstemning.

Efter afstemningen lå det klart, at et flertal af MEP’erne vil sikre mere grøn energi i EU. Nedenunder kan du læse, hvilke lovforslag, der egentlig er tale om.

Vedvarende energi

De seneste par år har brugen af vedvarende energikilder i EU været opadgående. Derfor ønsker MEP’erne, at mindst 35% af det samlede energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder i stedet for de 27 %, som EU-landene blev enige om i 2014. MEP’erne opfordrer også til, at der skal sættes nationale mål, som medlemslandende skal overholde med en tilladt afvigelse på maksimum 10% under særlige omstændigheder. Lovforslaget om vedvarende energi blev vedtaget med 492 stemmer for og 88 imod. 107 undlod at stemme.

Energieffektivitet

MEP’erne ønsker, at energieffektiviteten i EU bør øges med minimum 35% frem mod 2030. MEP’erne vedtog desuden også vejledende nationale mål. Lovforslaget om energieffektivitet blev vedtaget med 485 stemmer for og 132 imod. 58 undlod at stemme.

Transport

MEP’erne ønsker, at biobrændsel skal spille en større rolle i energien til transport. Hvert medlemsland sikre, at 12% af det samlede energiforbrug i transportsektoren skal stamme fra vedvarende energi. MEP’erne vedtog desuden vejledende nationale mål.  Derudover ønsker MEP’erne, at palmeolie i biobrændsler skal forbydes fra 2021.

Energiunionen

For at nå disse overordnede mål bliver EU’s medlemslande bedt om at opstille deres egne nationale målsætninger. Disse skal overvåges og opnås inden for rammerne af et separat lovforslag om forvaltning af energiunionen.

Næste fase med forhandlinger med Rådet kan derfor allerede begynde, eftersom EU’s energiministre allerede har godkendt deres generelle indstilling til forslagene.

 

Du kan læse mere om de forskellige udspil til energi her...
 .
 

Energiunionen i Europa-Parlamentet: To danske MEP’ere ordførere for ny energilovgivning

De to danske MEP’ere Bendt Bendtsen (EPP) og Morten Helveg Petersen (ALDE) er med helt i front, når Europa-Parlamentet behandler Europa-Kommissionens nye pakke med tiltag inden for EU’s energiunion.

Europa-Parlamentets udvalg for energi, forskning og industri (ITRE) har netop påbegyndt behandlingen af en pakke med otte energipolitiske forslag, som Europa-Kommissionen præsenterede den 30. november 2016. Pakken - i folkemunde kendt som ”vinterpakken” - indeholder en række forslag til at sikre ren energi i EU. Forslagene er en del af udmøntningen af EU’s energiunion.

 
 .

Danske MEP’ere med i front

De to danske MEP’ere, Bendt Bendtsen (EPP) og Morten Helveg Petersen (ALDE), der begge sidder i ITRE-udvalget, er valgt som ordførere på to af de otte lovforslag, hvilket betyder, at de er hovedansvarlige for Europa-Parlamentets behandling af de pågældende forslag. Begge forslag har til formål at styrke den grønne omstilling i EU’s medlemslande.

Bendt Bendtsens ordførerskab handler om at opdatere bygningsdirektivet og forbedre bygningers energimæssige ydeevne. Bendtsen påpeger i et indlæg på Altinget den 1. februar, at tre ud af fire europæiske bygninger er energimæssigt ineffektive, og at 40 % af EU’s energiforbrug går til bygninger.

Morten Helveg Petersen, der er næstformand i ITRE-udvalget, er ordfører på forslaget om at ændre det eksisterende direktiv om et europæisk agentur for samarbejde mellem energimyndigheder (ACER). Helveg Petersen fremhæver i en artikel på Altinget den 1. februar, at det europæiske energiagentur blandt andet skal skabe en effektiv, gennemsigtig handel med grøn energi på tværs af EU-landene.

Ud over de to danske medlemmer af udvalget, har Margrete Auken (De Grønne/EFA) skrevet et debatindlæg på Altinget om energiunionen, hvilket du finder her

Vinterpakken

Kommissionens vinterpakke, som altså nu er til forhandling i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, består af otte lovforslag på følgende områder:

  • Europæisk agentur for samarbejde mellem energimyndigheder (ACER) (ordfører: Morten Helveg Petersen)
  • Bygningers energimæssige ydeevne (ordfører: Bendt Bendtsen)
  • Fælles regler for det indre marked for elektricitet
  • Risikoberedskab i elsektoren
  • Energieffektivitet
  • Forvaltning af energiunionen
  • Fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
  • Indre marked for elektricitet

Arbejdet med udformningen af EU’s energiunion og de otte nævnte lovforslag vil være et fremtrædende emne på den politiske dagsorden i Europa-Parlamentet i løbet af 2017. Følg med i energi-, forsknings- og industriudvalgets løbende arbejde med konkrete forslag relateret til energiunionen her.

Læs desuden mere om Europa-Kommissionens ’vinterpakke’ her.

Hvad er EU’s energiunion?

Energiunionen er en del af en samlet strategi, som EU’s regeringsledere og Europa-Kommissionen har formuleret. I oktober 2014 blev EU's regeringsledere enige om en 2030-ramme for EU’s klima- og energipolitik. EU’s overordnede energipolitik kan opdeles i følgende tre hovedområder:

  • Forsyningssikkerhed
  • Bæredygtighed
  • Konkurrenceevne

Læs mere om 2030-rammen for klima- og energipolitik her.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har udtrykt en vision om, at EU påtager sig en førende global rolle i forhold til en bæredygtig økonomisk omstilling. EU skal arbejde ud fra klare målsætninger om at garantere en sikker energiforsyning til EU-landene, en mere effektiv anvendelse af energi samt en styrket konkurrenceevne på det europæiske energimarked.

I december 2015 indgik EU og øvrige af verdens stater en global klimaaftale i Paris – Parisaftalen eller COP21-aftalen – der særligt fokuserer på klimaforandringer. MEP’erne godkendte den 5. oktober 2016 EU's ratificering af Parisaftalen. Som opfølgning på klimaaftalen mødtes EU med verdens ledere til FN’s klimakonference COP22 i Marrakesh i november 2016. Status for Parisaftalen på tidspunktet for denne teksts udarbejdelse er, at 127 ud af 197 lande, der underskrev aftalen, har ratificeret klimaaftalen. Du kan følge med i ratificeringsprocessen her.

 
 .
Læs desuden mere om COP22 her.
Det samlede forløb over udviklingen af EU’s energiunion er beskrevet her.