skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

EYMD 2018: Kunsten at få unge til at stemme

19-10-2018

Hvordan bliver unge europæere engageret i EU-politik? Det havde over 50 unge journalister sat sig for at finde ud af til European Youth Media Days i Bruxelles.

 .

28 lande – ét formål

Midt i den danske efterårsferie samledes over 50 journalister fra hele EU til European Youth Media Days i Europa-Parlamentet i Bruxelles for at diskutere, hvordan man kan engagere unge stemmeberettigede rundt omkring i Europa. En opgave, der er ekstremt relevant op til EU-valget den 23.-26. maj, eftersom blot 28 procent af europæiske unge mellem 18 og 24 år stemte ved sidste EU-valg i 2014.

De unge europæiske journalister, der alle var i alderen 18-30 år, arbejdede ihærdigt på at skabe videoer, instagram-historier, artikler og hjemmesider om EU-valget i 2019 under. Alle med samme målgruppe for øje: nemlig unge, som skal motiveres til at stemme.

Fra dansk side deltog blandt andre Line Rønn Tofte, som er redaktør for Altingets ungdomsmagasin Spektrum: ”Det var spændende at få mulighed for at høre og diskutere EU’s udfordringer kommunikativt frem mod EP19,” lyder det fra Line efter konferencen.

Også trainee fra Europa-Parlamentet, Mie Olsen, er blevet klogere på, hvordan man kan dække EU på en anderledes måde: ”Jeg har lært meget om Instagram, og hvordan man fortæller en historie præcist ved at bruge tekniske greb såsom billedredigering, interaktive værktøjer og tekstdesign,” fortæller hun.

 .

”Der er masser af unge journalister fra samtlige medlemslande, som brænder for EU, og for at vi skal gøre en indsats for at bringe EU tættere på alle dele af befolkningen - folk, som gør en kæmpe indsats både fagligt og privat,” siger Mie Olsen fra Europa-Parlamentet.

 .

EU påvirker dig – hvorfor ikke påvirke EU?

Til torsdagens præsentationsrunde kom journalisterne med konstruktive bud på, hvordan man kan gøre mere for at vise, EU’s direkte indvirkning på mange europæeres hverdag. Lige fra roaming og plastik til klima. Som konferencens videogruppe retorisk formulerede det: ”EU påvirker dig. Hvorfor ikke påvirke EU?”

 .
Læs mere om European Youth Media Days her...
Se flere billeder fra European Youth Media Days på vores Instagram-profil...