skip to content

 
 
 

Hvem er skyld i rekorden? Rekordstor stigning i unges deltagelse gav EP19 et boost!

Den 14. januar 2020 lagde Europa-Huset hus til da Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet præsenterede sin kortlægning af valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget i maj 2019.

Præsentation af kortlægning af valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget 2019 
v/ Kasper Møller Hansen

Den danske stemmeprocent på 66% ved Europa-Parlamentsvalget i maj 2019 var rekordhøj og placerede Danmark i top 4 blandt EU's medlemslande. Men hvilke dele af befolkning stod især for den rekordhøje valgdeltagelse?

Det er hvad Kasper Møller Hansen har forsøgt at besvare med sin kortlægning af valgdeltagelsen blandt forskellige segmenter af den danske befolkning ved Europa-Parlamentsvalget i maj 2019.

Europa-Parlamentets Kontor i Danmark og Dansk Ungdoms Fællesråd var værter, da Kasper Møller Hansen den 14. januar 2020 præsenterede resultaterne af denne kortlægning.

Læs en opsummering af resultaterne, find den samlede rapport og se billeder fra arrangementet herunder.

Monica Svane hilser fra Venedig
 .

Fremgang blandt alle aldersgrupper, men særligt de unge

Der skete en fremgang i deltagelsen i Europa-Parlamentsvalget blandt alle aldersgrupper, men særligt de unge kom i højere grad ud at stemme. Blandt førstegangsvælgere stemte 60.000 flere i forhold til valget i 2014 - en stigning på næsten 20 procentpoint.

Fortsat lav deltagelse blandt lavtuddannede samt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Der er fortsat stor forskel i valgdeltagelsen baseret på uddannelsesbaggrund. Blandt vælgere med korte uddannelser stemte 51%, mens tallet var 87% for vælgere med lange uddannelser. Denne forskel kom også til udtryk i de geografiske forskelle, da valgdeltagelsen var højest i Nordsjælland, hovedstadsområdet og Aarhus.

Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere var valgdeltagelsen også fortsat lav i forhold til gennemsnittet. Blandt denne gruppe kom 43% ned i stemmeboksen. Det går imidlertid i den rigtige retning, da dette repræsenterer en stigning på næsten 20 procentpoint siden 2014, en stigning der igen hovedsagligt har fundet sted blandt de yngste vælgere.

Klima og brexit formentlig de vigtigste faktorer, der fik folk til stemmeurnerne

Det store fokus på klima er formentlig en stor del af forklaringen på de gode resultater. Hele 62% af vælgerne - og endnu flere blandt de unge vælgere - så klimaet som det vigtigste tema. Desuden har brexit bidraget til at få EU på dagsordenen, og dermed formentlig også bidraget til den høje valgdeltagelse.

Derudover formodes det generelle fokus på politik og demokrati grundet folketingsvalget 10 dage efter Europa-Parlamentsvalget, samt en række mobiliseringsinitiativer fra forskellige aktører, at have været vigtige faktorer.

Læs den samlede rapport her