skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Kampen om topposterne

28-06-2019

Første samling nærmer sig, hvor det nye Parlament skal konstitueres, og MEP’erne for alvor skal på arbejde.

 .
 
 
 .

Valg af formand til Parlamentet

Første punkt på samlingen onsdag den 3. juli er valget af parlamentsformand. Formanden for Europa-Parlamentet har tjansen i 2,5 år - en periode, der kan forlænges, hvis personen bliver valgt igen. Formanden styrer Parlamentets aktiviteter og står i spidsen for plenarsamlingerne. Formanden repræsenterer samtidig Parlamentet udadtil og i relationer med andre EU-institutioner. 

Kandidater kan enten foreslås af en politisk gruppe eller af 1/20-del (dvs. 38) af MEP'erne. Det kræver et flertal (dvs. halvdelen) af de gyldige afgivne stemmer at blive valgt. Hvis ingen af kandidaterne får over halvdelen af stemmerne i første runde, går man videre til anden runde. Mellem hver afstemningsrunde kan der tilføjes/fjernes kandidatnavne til/fra listen. Hvis der stadig ikke er nogen kandidater, der er valgt i tredje runde, går kun de to kandidater, der fik flest stemmer her, videre til en altafgørende fjerde runde.

Valget af den nuværende formand Antonio Tajani tog fire runder. Hvis de to kandidater skulle gå hen og få lige mange stemmer i fjerde runde, er det den ældste, der får titlen som formand for Parlamentet.

Valg af næstformænd og kvæstorer

Under samlingen skal der også vælges næstformænd og kvæstorer. I alt skal der vælges 14 næstformænd, og det sker også ved en afstemning den 3. juli. Næstformændenes rolle er at stå i spidsen for plenarsamlinger i formandens fravær, og formanden kan bede dem om at repræsentere Parlamentet ved begivenheder uden for Parlamentet. Næstformændene vælges med et absolut flertal.

Derudover skal parlamentarikerne også vælge fem kvæstorer. Kvæstorer er MEP’ernes tillidsrepræsentanter. De fem kvæstorer skal vælges den 4. juli på samme måde som næstformændene. I praksis forsøger de politiske grupper at sikre, at næstformændene og kvæstorerne repræsenterer grupperne bredt.

Under samlingen skal Parlamentet også tage stilling til, hvor mange udvalg der skal være, og hvor mange der skal sidde i hvert udvalg. Det vil også blive annonceret, hvilke MEP'er der skal sidde i hvilke udvalg.

Hvad med Kommissionsformanden og kommissærerne?

Ved Parlamentets anden samling den 15.-18. juli skal formanden for Kommissionen vælges. For at blive valgt skal den nye kommissionsformand vælges af mindst halvdelen af alle Parlamentets medlemmer, dvs. 376 medlemmer i et Parlament med 751 parlamentarikere.

Den nye kommissionsformand skal forinden være foreslået af stats- og regeringscheferne under hensyntagen til valgresultatet. Hvis kandidaten ikke får nok stemmer, skal medlemslandene foreslå en anden kandidat inden for en måneds tid.

Allerede inden valget udpegede de europæiske partier spidskandidater til posten som kommissionsformand.

Formandskonferencen (som består af Parlamentets formand Antonio Tajani og formændene for de politiske grupper) gentog sin opbakning af spidskandidatprocessen i slutningen af maj.

Rådet vil sammen med den valgte Kommissionsformand vedtage en liste over kandidater til kommissærposterne - en fra hver medlemsstat. De udpegede kommissærer skal til høring hos parlamentsudvalgene på deres fremtidige ansvarsområder - dette vil formentlig finde sted til efteråret.

Dagsordenen for plenarsamlingen kan du se her