skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
13-06-2017

Markante bornholmere diskuterer Europas fremtid efter brexit

Bliver britisk jord giftig efter brexit? Og hvad betydning får brexit for det bornholmske erhvervsliv? De spørgsmål skal Jeppe Kofod (S) og Christian Sieverts, direktør for Bornholms A/S, svare på, når de på fredag deltager i en debat hos Europa-Parlamentet på Folkemødet. I debatten medvirker også Morten Messerschmidt (DF), Morten Helveg Petersen (R) og Christiane Miβlbeck-Winberg (europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening).

Når Storbritannien efter planen forlader det europæiske samarbejde i marts 2019, betyder det nok også et farvel til det indre marked. Det får konsekvenser for briterne, men det har også betydning for os i Danmark – og på Bornholm.

Bliver det sværere for studerende at læse i England, som i dag er et af de foretrukne studielande for danske studerende? Vil vi fortsat have mulighed for at tage arbejde i Storbritannien? Og hvad betyder det helt konkret for de danske og bornholmske eksportvirksomheder?

Især det sidste spørgsmål vil direktør for Bornholms A/S, Christian Sieverts, og Christiane Miβlbeck-Winberg fra Dansk Arbejdsgiverforening give deres bud på, når de fredag på Folkemødet skal debattere konsekvenser af brexit.

Ud over de to repræsentanter for dansk erhvervsliv deltager også europaparlamentarikerne Jeppe Kofod (S), Morten Messerschmidt (DF) og Morten Helveg Petersen (R). Debatten er arrangeret af Europa-Parlamentet i Danmark og ledes af europaredaktør Thomas Lauritzen fra Politiken.

 .
 
 .

Fakta om arrangementet ”Jorden er giftig - og andre konsekvenser af brexit”:

Tid: Fredag den 16. juni kl. 15.15 - 16.00

Sted: Grønbechs Hotel, Haveteatret, Kirkepladsen (L28)

Deltagere: MEP Jeppe Kofod (S), MEP Morten Messerschmidt (DF), MEP Morten Helveg Petersen (R), direktør Christian Sieverts (Bornholms A/S) og europapolitisk chef Christiane Miβlbeck-Winberg (Dansk Arbejdsgiverforening)

Ordstyrer: Thomas Lauritzen, Politiken

Læs mere om Europa-Parlamentets arrangementer på Folkemødet...