skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

MEP'ere til årets SOTEU-debat: Vi skal ha' et bedre EU

30-08-2018

Et publikum på 75 mennesker trodsede mandag morgen regnen for at overvære årets State of the European Union-debat (SOTEU-debat), hvor fire danske MEP’ere gav deres syn på EU’s tilstand og fremtid.

Monica Svane hilser fra Venedig

Jeppe Kofod (S), Margrete Auken (SF), Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) og Morten Løkkegaard (V) gav hver deres version af en SOTEU-tale. Her gav de deres bud på Europas fremtid, inden de krydsede klinger i en heftig debat om EU. Ordstyrer Benjamin Rud Elberth fra ElberthKommunikation holdt styr på festlighederne.

Mens Rina Ronja Kari ønskede et nyt og mindre EU under devicen "småt er godt", satte Jeppe Kofod, Margrete Auken og Morten Løkkegaard fokus på, at vi i stedet skal skabe "et bedre EU". 

 

Hvad er SOTEU?
Debatten om Unionens tilstand, også kaldt State of the European Union, afholdes ved plenarsamlingen i Strasbourg i september hvert år. Europa-Kommissionsformanden diskuterer, hvad man har opnået i EU i løbet af året, og præsenterer sine målsætninger for det kommende år. Den første State of the Union-debat var i 2010, og den har været et vigtigt punkt i Europa-Parlamentets kalender lige siden.

Den 12. september 2018 holder den nuværende Kommissionsformand, Jean Claude Juncker, sin sidste SOTEU-tale i Europa-Parlamentet, hvor han vil give sit personlige syn på EU's tilstand her under ét år før valget til Europa-Parlamentet. Valget bliver skelsættende, og talen vil blive debatteret massivt i Europa-Parlamentet.

 

Gik du glip af SOTEU? Se eller gense debatten her: http://epfacebook.eu/SOTEU-debat2018