skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Vi gør klar til EU-valget med nye forstærkninger

14-05-2019

For nyligt har vi hilst to nye kollegaer velkomne: Marie, der skal jonglere i administrationen, og Anne, der som kontorets trainee arbejder med sociale medier og events.

Vores nyeste medarbejder er Marie Dubail Berg, som har en bachelor i international udvikling fra University of East Anglia samt en kandidat i erhvervsøkonomi og erhvervssprog fra CBS. Marie kommer fra en stilling i Europa-Kommissionens danske sprogafdeling, hvor hun har arbejdet som sprogassistent.

Marie beskriver sig selv som lidt af en sprognørd, der blandt andet taler flydende engelsk, fransk og dansk, og har i mange år arbejdet som oversætter: ”Som oversætter i Kommissionen har jeg været så heldig at være med til at gøre EU’s forskellige aktiviteter mere tilgængelige for danskerne.”

Her på kontoret i København skal Marie især arbejde med administration og blandt andet være med til at stable et nyt koncept for besøgende i Europa-Huset på benene: ”Det glæder jeg mig rigtig meget til, da jeg synes, det er spændende at få kontakt til - og inddrage borgerne i, hvad det vil sige at være EU-borger i de forskellige medlemslande.”

Anne Norre Hansen er vores trainee i løbet af foråret og sommeren og kommer med en baggrund inden for international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier fra sin bachelor. På sin kandidat har Anne specialiseret sig i internationale politik. Derudover har Anne gennem sine studiejobs arbejdet med EU-oplysning og undervist unge i EU gennem rollespil.

”For mig er det helt essentielt, at danskerne ved, hvad de stemmer om, når de går til valg, men endnu vigtigere at de benytter deres demokratiske ret til stemme - og blive hørt,” fortæller Anne. ”Derfor glæder jeg mig til at gøre information om, hvad Europa-Parlamentet og MEP’erne laver, mere tilgængeligt for danskerne her op til valget til Europa-Parlamentet.”

Udover at du kan møde Anne til nogle af vores mange aktiviteter, arbejder Anne med sociale medier og skriver artikler til både vores hjemmeside og nyhedsbrev.

Anne Mette Vestergaard, kontorchef ved Europa-Parlamentet i Danmark er glad for sine nye medarbejdere: ”Jeg er meget stolt af at byde Anne og Marie velkommen til kontoret. Både Marie og Anne har solid erfaring med EU fra både studier og praktisk arbejde. Det har vi i den grad brug for her op til og efter EU-valget, hvor der er meget på spil.”