Kunstig intelligens: Robotter indtages vores hverdag
Selvkørende biler, autonome droner og robotter beskæftiget inden for medicin, landbrug eller i fremstillingsvirksomheder er den nye virkelighed. De moralske og faktiske juridiske udfordringer i dette samfundsmæssige skift er enorme, og lovgiverene skal være klar. Parlamentets Retsudvalg afholdt en høring i Europa-Parlamentet den 21. april. Ansvar, sikkerhed og risikostyring var blandt de spørgsmål, som eksperter rejser.
Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse, der blev offentliggjort i 2015, mener 72 % af alle europæere, at robotter er gode for samfundet, fordi de hjælper folk.
Selvkørende biler er ikke længere science fiction, de er allerede blevet en realitet sammen med autonome våbensystemer og en voksende liste af "intelligente" apparater. Kunstig intelligens og robotteknologi udvikler sig i et hastigt tempo, men samfundet og retsordenen risikerer at blive taget på sengen, lige som de var ved fremkomsten af internettet for lidt over 20 år siden.
Robotter og etik
Formanden for Retsudvalget, den tjekkiske MEP’er Pavel Svoboda fra EPP-gruppen understregede i debatten, at vores værdier bør være af afgørende betydning i forbindelse med fremtidige informations-og kommunikationsteknologier.
Pawel Kwiatkowski, Gessel Law Firm, Warszawa fortalte: "Robotten er ikke indregnet i civilretten. Kan en robot udtrykke hensigt? Jeg tror, at svaret er meget enkelt, når det kommer til ukomplicerede algoritmer, men når det bliver mere kompliceret tror jeg, vi har et problem."
Standardisering på EU-plan
En ekspert på EU teknologiske Standardisering, Dr.Andrea Bertolini, Scuola Superiore Sant'Anna & University of Pisa opfordrer til oprettelse af et europæisk agentur for robotteknologi: "Et europæisk agentur bør udvikle teknologiske standarder, der regulerer, hvordan produkterne skal udformes. Så kan vi i Europa gå fra forskning til robotteknologi."
EU støtter allerede over 120 projekter gennem SPARC-programmet (PPP),der finansierer innovationi i robotteknologi i europæiske virksomheder for forskningsinstitutioiner. Der er indtil år 2020 afsat 700 mio. euro som led i Horisont 2020-programmet, EU-program for forskning og innovation..
Juridiske udfordringer
Niel Bowerman, Oxford Universitet sagde: "EU bør holde et bredt globalt syn i sin tilgang på kunstig intelligens. Det er muligt, at nogle fremskridt vil være destabiliserende, og at nogle lande vil have svært ved at tilpasse sig. EU kan udstikke nogle rammebetingelser, der fremmer stabilitet, velfærd og økonomiske fremskridt. "
Olle Häggström, professor fra Chalmers University of Technology, Göteborg advarede om, at de teknologiske fremskridt kan ske hurtigere, end vi tror.
Den luembourgske MEP’er Mady Delvaux fra S&D-gruppen, der er ordfører for arbejdsgruppen om rototteknologi og kunstig intelligens fortalte: "Der er nogle presserende spørgsmål, som vi skal finde svar på, fx droner, der allerede er i brug og selvkørende biler, der snart vil være på vores veje. Vi er nødt til at have konkrete forslag."
Udkast til betænkning fra arbejdsgruppen om robotteknologi og kunstig intelligens, der reflekterer over de juridiske aspekter af sagen og diskussion af fremtidige civile bestemmelser forventes stemt i Retsudvalget i slutningen af maj.
Mere
- Retsudvalget
- (åbn på en ny fane) Interview med Mady Delvaux om robotteknologi
- Opens in a new window Eurobarometer undersøgelse om robotteknologi
- (åbn på en ny fane) Arbejdsgruppen om robotteknologi og kunstig intelligens (engelsk)
- (åbn på en ny fane) Kommissionens webside om robotteknologi (engelsk)
- Opens in a new window Transportudvalgets forskning pilotforsøg i selvkørende biler (engelsk)
- (åbn på en ny fane) Sparc programmet (engelsk)