Innovationspolitik

EU-faktablade 18-01-2024

Innovation spiller en stadig vigtigere rolle i vores økonomi. Ud over at være til gavn for EU's forbrugere og arbejdstagere er det vigtigt at skabe bedre job, opbygge et grønnere samfund og forbedre vores livskvalitet. Det er også afgørende for at bevare EU's konkurrenceevne på de globale markeder. Innovationspolitik er bindeleddet mellem politik for forskning og teknologisk udvikling og industripolitik og har til formål at skabe en ramme, der kan medvirke til, at idéer kommer ud på markedet.