Stillehavsområdet

EU-faktablade 09-01-2024

EU's forbindelser med Stillehavsområdet har politiske, økonomiske og udviklingsmæssige dimensioner. EU er Stillehavsområdets næststørste handelspartner. Australien og New Zealand er EU's ligesindede partnere, der står over for fælles geostrategiske udfordringer og fremmer multilateralisme og en global regelbaseret orden. I juni 2018 blev der indledt forhandlinger om en omfattende frihandelsaftale mellem EU og Australien, og den 15. forhandlingsrunde fandt sted i april 2023. EU undertegnede en frihandelsaftale med New Zealand i juli 2023.EU har et partnerskab med de 15 uafhængige østater i Stillehavet med fokus på udvikling, fiskeri og klimaforandringer og har desuden partnerskaber med de tre oversøiske lande og territorier samt med Stillehavsøernes Forum.