Hvordan man får bugt med "fair return"-manien

Oversigt 19-02-2020

En nettobudgetsaldo er en meget vildledende indikator for fordelene ved EU-udgifter og EU-medlemskab. Budgetbeslutninger, der træffes på grundlag af denne indikator, fører til dårlige politikker, da de er partiske til fordel for programmer med tilbagestrømninger af penge til medlemsstaterne. Denne "fair return"- mentalitet er en stor hindring for at opnå mere europæisk merværdi gennem EU-budgettet. Den dybereliggende årsag til denne vildledende og skadelige optagethed af nettosaldoen er, at tilbagestrømningspolitikkerne er meget synlige og har stor politisk appel og gør det let at identificere, hvem der drager fordel af dem på nationalt og regionalt plan. Politikker, hvis europæiske fordele er mere spredt, og som ikke indebærer betalinger til medlemsstaterne, får mindre støtte blandt vælgere og politikere.