Bøger

100 mindeværdige bøger om Europa

Bøger

Velkommen

Som formand for Europa-Parlamentet er det mit privilegium at byde Dem velkommen til denne særlige digitale platform med et udvalg af "100 Books on Europe to Remember" (100 bøger om Europa, der er værd at mindes).

Hvis vi ser på den vej, vi som europæere har tilbagelagt sammen, får vi mulighed for at forstå vores fælles europæiske identitet. Europa opstod efter alt i udvekslingen af idéer mellem kunstnere, forfattere og håndværkere. Længe før vi fik EU, eksisterede der et europæisk område af idéer, der gav hele kontinentet masser af litteratur og kunst. Der er klare europæiske bånd mellem Caravaggio og Rembrandt, Vivaldi og Bach, Shakespeare og Molière.

Formålet med samlingen er netop at give offentligheden indsigt i, hvordan denne europæiske idé konkret slog igennem gennem europæisk integration. Med henblik herpå viser vi et omfattende udvalg af akademiske, intellektuelle og politiske værker, som alle har ydet et betydeligt bidrag til at fremme og give en bedre forståelse af denne proces efter 1945.

Udvælgelsen omfatter bøger, artikler, foldere og taler, som vi anser for at være af betydning. Den dækker Unionens geografiske og sproglige mangfoldighed og et bredt spektrum af idéer og personligheder i EU.

Værker, der indgår i denne samling, hører til Europa-Parlamentets historiske bibliotek, som vi betragter som en fælles arv, der skal deles med et bredt publikum.

Jeg tror på, at du i denne udvælgelse vil opdage en passion for Europa, der er begyndelsen på en europæisk drøm, og du kan følge den kringlede vej mod at virkeliggøre den.

Projektet "100 Books on Europe to Remember" startede i 2012 på initiativ af min forgænger og er vokset til mere end hundrede. Der er på nuværende tidspunkt 125 værker, og det er blevet til et igangværende projekt, som vi fortsat vil udvikle.

Der er gjort alt for at erhverve spredningsretten, så de viste værker kan downloades gratis. Ikke desto mindre har ophavsretlige begrænsninger i nogle tilfælde betydet, at vi endnu ikke kan tilbyde alle værker i fuld tekst.

En særlig stående udstilling i læsesalen i det historiske bibliotek i Europa-Parlamentet i Luxembourg er også åben for offentligheden.

Jeg har tillid til, at samlingen vil være både stimulerende og tankevækkende.

Antonio Tajani

Formand

Maj 2018