Velkomstord

Portrait of Ms Ingeborg Gräßle, CONT Chair
Ms Gräßle_portrait_15-04-13_web.jpg © European Parliament
Velkommen til Budgetkontroludvalget i Europa-Parlamentet! Jeg er formand for udvalget og ét af de 30 medlemmer fra 17 medlemsstater, som i denne valgperiode udgør udvalget. Parlamentets udvalg holder som hovedregel møde én eller to gange om måneden.

Vi kontrollerer, hvorledes midlerne fra EU-budgettet er blevet anvendt (ca. 130 mia. EUR pr. år). Budgettet forvaltes først og fremmest af Kommissionen, som anvender størstedelen af midlerne, hvoraf 80 % tilfalder medlemsstaterne og ca. 13 % den øvrige del af verden. De resterende 7 % er administrative udgifter. Vi efterprøver, om midlerne er blevet anvendt hensigtsmæssigt, og om de politiske mål er blevet nået. Får borgerne med andre ord en reel merværdi for den pris, som de betaler?

Budgetkontroludvalget er endvidere ansvarligt for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg. Vi deltager desuden i de horisontale aspekter af den europæiske lovgivning.

Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg er en vigtig støtte for os, og dens rapporter udgør et vigtigt grundlag for vores arbejde.

Økonomisk forvaltning er som en lakmusprøve — hvis det ikke fungerer, fungerer mange andre vigtige ting heller ikke.

Du kan finde yderligere oplysninger på vores hjemmeside. Interesseret? Kontakt os!

Med venlig hilsen
Inge Gräßle