skip to content
 
 
 

EP holder fast og kræver flere penge til genopretning

19-05-2020

Der skal flere penge i kassen, hvis EU skal lykkes med ambitionerne om en koordineret genopretning efter coronakrisen. Det mener Europa-Parlamentet, der ser en mulighed i at finde pengene gennem obligationer og EU-skatter.

 .

7,4 procent. Så meget vil EU’s BNP falde ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2020. Faldet er langt større end under finanskrisen, og på bare få måneder har borgere på tværs af EU mistet deres job, fordi deres arbejdsplads har tabt omsætning eller været tvunget til at dreje nøglen om.

Med andre ord er en sundhedskrise for længst blevet en alvorlig økonomisk krise, der også har sat sit aftryk på forhandlingerne om et nyt langsigtet budget for 2021-2027. Det langsigtede budget består hovedsageligt af bidrag fra medlemslandene, der hver betaler cirka en procent af deres BNI til EU, og da BNI falder under krisen vil EU få færre penge til at sikre fred, stabilitet og velstand på tværs af grænserne. Oven i det kommer, at Storbritanniens udmelding betyder, at EU’s råderum skrumper med 14 milliarder euro.

Øjeblikkelig plan for genopretning

Ifølge Europa-Parlamentet vil konsekvenserne af et mindre budget være ubærlige under en alvorlig krise. Det blev understreget i en resolution, Parlamentet vedtog 15. maj 2020. I resolutionen kræver Parlamentet, at Kommissionen lægger udgifterne til en ny genopretningsfond på to billioner euro oven i det næste langsigtede budget, og foreslår, at pengene til fonden skal findes ved at udstede obligationer, der garanteres af EU-budgettet. Pengene til fonden må ikke medføre, at man skærer i det næste langsigtede budget. 

“Resolutionen efterspørger en øjeblikkelig plan for genopretning, og at ressourcer bliver gjort tilgængelige med det samme. Vi er nødt til at vise oprigtig ambition i den kommende periode for at imødekomme kravene fra borgere og virksomheder,” sagde Europa-Parlamentets formand David Sassoli i en udtalelse, da resolutionen var blevet vedtaget.

Europa-Parlamentet har vetoret, når EU’s langsigtede budgetter skal vedtages, og dermed lægger resolutionen linjen for, hvad Europa-Parlamentet vil være med til at godkende. 

Blandt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er opbakningen til en udvidelse af det langsigtede budget ganske beskeden. 10 ud af de 14 danske MEP’er stemte nej til resolutionen, og det var blandt andet de danske medlemmer af de største politiske grupper i Europa-Parlamentet, der sagde nej tak. 

Genopretning må ikke ske på bekostning af eksisterende budget 

Det er ikke kun i vedtagelsen af budgettet, Parlamentet vil spille en central rolle. Blandt kravene i resolutionen er, at Parlamentet skal inddrages i både udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af genopretningsfonden, der skal hjælpe Europa tilbage på fode efter coronakrisen. På den måde vil man sikre demokratisk ansvarlighed, når de afgørende beslutninger skal tages.

“Parlamentet skal være en central spiller i den næste fase,” siger David Sassoli og uddyber: 

“Vi vil ikke forholde os passivt eller give en hvilken som helst aftale et gummistempel.”

For Parlamentet er det vigtigt, at genopretningsfonden på de foreslåede to billioner euro og det langsigtede budget ikke bliver en økonomisk byrde for medlemslandene. 

Derfor skal fonden finansieres ved at udstede obligationer, og budgettet skal støttes gennem EU-skatter, der blandt andet tæller en særlig EU-beskatning af digitale tjenester og CO2-udslip. På den måde skal medlemslandene ikke finde de ekstra penge i deres nationale budgetter, mens de til gengæld vil kunne få økonomisk støtte fra genopretningsfonden, der primært vil hjælpe gennem tilskud.

Nye indtægter skal støtte grøn aftale og digital dagsorden 

Der er ifølge Europa-Parlamentet brug for modige beslutninger, når EU’s ledere og Kommissionen skal tage stilling til, hvor pengene til at indfri EU’s ambitioner skal komme fra. For Parlamentet er det oplagt at se på mulighederne for særlige EU-skatter på en række områder, som samtidig skal støtte målene om blandt andet at sænke CO2-udslip og mindske brugen af plast. 

Parlamentet opfordrer til, at en omfattende genopretningsplan skal omdanne medlemslandenes økonomier. Fremover skal strategiske investeringer for at støtte små og mellemstore virksomheder, arbejdstagere og forbrugere derfor ske med hensyn til den grønne aftale og den digitale dagsorden.