skip to content

 
 
 

EP-Nyt #18: Der er brug for 2 billioner euro til corona-genopretningsplan

15-05-2020
 .

På den tredje plenarsamling under coronakrisen stemte MEP'erne for et krav om en markant genopretningspakke til at hjælpe økonomien på fode. Og så gør nye regler for mærkning af dæk, at det bliver både billigere og mere miljøvenligt at være bilejer.

 .
 

For tredje gang under coronakrisen holdt Europa-Parlamentet i denne uge plenarsamling. Og som de to foregående gange deltog et flertal af MEP’erne via fjernafstemning fra hjemmekontoret.

Fra onsdag til fredag blev coronakrisen taget under behandling fra forskellige vinkler. Især den økonomiske genopretning efter krisen fyldte meget. Men der var også debatter om corona-sporingsapps, jagten på en vaccine og den politiske situation i Ungarn.

Under debatten om apps til sporing af corona tog Karen Melchior (Renew) ordet for at plædere for, at borgernes grundlæggende rettigheder ikke må blive sat over styr i kampen mod virussen. 

”Vi skal ikke tvinges til at vælge mellem vores rettigheder og vores helbred. Vi skal insistere på obligatoriske standarder og stærke garantier for, at vores grundlæggende rettigheder bliver beskyttet,” lød det fra Melchior.

Under debatten om en coronavaccine pegede Christel Schaldemose (S&D) på, at det er utrolig vigtigt, at vi i Europa samarbejder om at lære mere om sygdommen og gør en indsats for at finde ud af, hvordan vi kurerer den og vaccinerer imod den.

Plenarsamlingen bød også på ny EU-lovgivning om miljømærkning af dæk og bedre genanvendelse af spildevand, som MEP’erne godkendte onsdag.

 .
 

EP: EU har brug for 2 billioner euro til at genstarte økonomien 

 .

Det er nødvendigt at gentænke EU’s syvårige budget og sætte de europæiske borgere i fokus efter covid-19. Det er budskabet i en netop vedtaget resolution, som Europa-Parlamentet stemte igennem fredag middag.

"De europæiske borgere skal stå i centrum af genopretningsstrategien," lyder det fra MEP'erne, der vil arbejde for, at indsatsen med at få Europa på fode igen har en stærk social dimension. De borgere, som er blevet hårdest ramt af krisen, skal hjælpes. Det er førsteprioritet, understreger Parlamentet.  

Teksten, der først og fremmest er et dokument, hvor Kommissionen og EU’s medlemslande kan læse Parlamentets krav til en genopretningspakke efter covid-19, blev vedtaget med opbakning fra 505 parlamentarikere ud af de 705. 

Her understreger MEP’erne, at der er brug for en genopretningsplan på 2 billioner euro, hvis et samlet EU skal komme sig økonomisk over coronakrisen. Det store beløb skal ikke tages fra det langsigtede budget 2021-2027, som netop nu er på forhandlingsbordet. Den store økonomiske saltvandsindsprøjtning skal derimod skabes ved blandt andet at udstede langsigtede obligationer og dermed øge EU’s langsigtede budget, også kaldet den flerårige finansielle ramme. Sker dette ikke, vil Parlamentet ikke give sin opbakning til EU’s budget for 2021-2027, men derimod bruge sin vetoret.

Samtidig gør Europa-Parlamentet det klart, at den omfattende genopretningspakke skal vare længe nok til, at den for alvor kan gøre noget ved den “forventede dybe og langvarige virkning af den nuværende krise”.

Selv om det var et markant flertal af MEP'erne, der stemte for resolutionen, var det dog ikke alle danske MEP'er, der var lige begejstrede. 10 ud af 14 danske MEP'er - herunder Socialdemokratiet og Venstre - stemte imod.

 .
 

Ungarn: Orbán skal rammes på pengepungen

 .

”Fuldstændig uforeneligt med europæiske værdier.” Så hård var dommen fra Europa-Parlamentet i en resolution den 17. april om den politiske situation i Ungarn. De hårde ord var møntet på den nødretslov, den ungarske premierminister Viktor Orbán har indført under coronakrisen, og som giver den ungarske regering mulighed for på ubestemt tid at styre landet gennem dekret og uden om det ungarske parlament.

Den nye lov, som også gør det strafbart at sprede misinformation om coronakrisen, har mødt bred kritik. Senest har NGO’en Freedom House nedjusteret sin vurdering af landet. Ungarn er ikke længere at regne for et demokrati, lyder det fra Freedom House, som nu karakteriserer landet som et ”hybridregime”. Det gør den på grund af Orbáns mange tiltag  for at svække den demokratiske kontrol, domstolene, de frie medier og de kritiske stemmer i civilsamfundet.

Danske MEP’er bekymrede

I denne uge var situationen i Ungarn til debat i Europa-Parlamentet. Op til debatten lød der bekymrede toner fra både Morten Løkkegaard (Renew) og Christel Schaldemose (S&D). Begge er stærkt bekymrede for det ungarske demokrati og opfordrer til, at man rammer Orbán på pengepungen ved at skære i de midler, landet modtager fra EU. ”Ligesom med trafikforseelser så ved vi, at man kan ændre adfærd ved at sanktionere økonomisk. Og det har vist sig, at det har været svært at stoppe de her overtrædelser på anden vis,” lød det fra Christel Schaldemose ifølge Ritzau.

Under debatten i Europa-Parlamentet var den generelle holdning den samme som hos Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard. Demokratiet i Ungarn er truet, lød det fra MEP’erne i debatten, hvor også Kommissionens næstformand Věra Jourová deltog. Og et første skridt imod en løsning er ifølge MEP’erne, at udbetalingen af EU-penge skal gøres afhængig af, at landet overholder EU’s værdier og retsstatsprincippet.

 .
 

Ny mærkning af dæk skal gøre bilen mere grøn og sikker

 .

Europa-Parlamentet gav onsdag grønt lys til ny mærkning af bildæk, som skal hjælpe bilejere med at vælge dæk efter brændstofeffektivitet, vådgreb og støjniveau. Målet er at mindske CO2-udslip med 10 millioner tons årligt. En ordning, der er klar fra maj 2021.

I dag udgør vejtransporten alene 22 procent af EU’s CO2-udslip, og transportsektoren er den eneste sektor, der er mere klimabelastende nu end i 1990. Det skal den nye mærkning af bildæk være med til at lave om på.

Målet er at reducere CO2-udslippet i transportsektoren med 60 procent i forhold til niveauet i 1990, og det er her, dækkene kommer ind i billedet. Dækkene står nemlig for mellem 20 og 30 procent af et køretøjs brændstofforbrug.

Besparelse for forbrugerne

Den nye fælles EU-mærkning af dæk kommer til at ligne den energimærkning, der findes på hårde hvidevarer og vil have information om brændstofeffektivitet på en skala fra A til G. På den måde vil man som forbruger have lettere ved at træffe miljørigtige valg på et oplyst grundlag.

Ifølge beregninger fra Europa-Parlamentet vil den nye mærkning spare bilejerne for 2,8 milliarder euro om året på deres brændstofforbrug.

Da mærkerne også vil give information om vådgreb og støjniveau, vil det også øge sikkerheden og mindske støjforureningen. Med tiden vil mærkningen blive udvidet, så den også indeholder information om sne- og isgreb, kilometertal og slid.

 .
 

TV-program: Hvor går grænsen til Europa?

 .

Den trofaste læser af dette nyhedsbrev vil have opdaget, at et nyt tv-program har set dagens lys. Første afsnit af serien “Europa gennem 1.000 år - i ord og tegninger” blev vist på Europadagen den 9. maj, og her stillede kulturarvsforsker Andreas Bonde Hansen og bladtegner Erik Petri skarpt på europæiske personligheder som Karl den Store, Adelaide af Italien og Charles de Gaulle i afsnittet ”Europa som myte og ide”.

Torsdag den 21. maj er dk4 klar med næste afsnit, hvor Bonde Hansen og Petri kaster sig over Europas folk og grænser de sidste 1.000 år. Her ser de to nærmere på, hvor grænsen til Europa går, hvem der er europæere, og hvorfor vi i EU kan tåle ost, mens andre ikke kan.

Andreas forklarer historiens krogede veje, mens Erik illustrerer den gode fortælling for seerne. Se med på dk4 på tordag kl 21.40 eller smugkig allerede nu ved at klikke på linket: ”Europas folk og grænser (2:5)”.

Vil du starte med første afsnit, kan du finde det her: ”Europa som myte og ide (1:5)”.

 .
 

Redaktionen afsluttet torsdag 15/05/2020 kl. 15:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen:  Liv Østerstrand Rasmussen, Maria Rosenberg Rasmussen og Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11