skip to content

 
 
 

EP-Nyt #1

17-01-2020
 .

Så er det blevet tid til årets første EP-Nyt med en brexit-opdatering og nyt fra plenarsamlingen i Strasbourg om blandt andet biodiversitet, den grønne aftale og retsstatens tilstand i Polen og Ungarn.

 .
 
 .

Brexit: Nyt år, nye udfordringer

Efter flere års ventetid og forhandlinger nærmer brexit sig nu med hastige skridt - om små to uger træder Storbritannien officielt ud af EU. Det britiske parlament har stemt den såkaldte ”skilsmisseaftale” igennem, og den 29. januar skal Europa-Parlamentet stemme om at godkende aftalen. Den 30. januar kommer turen til Rådet, og den 31. januar bliver briternes sidste dag som EU-borgere.

Men det betyder ikke, at brexit-udfordringerne er ovre endnu. Nu skal det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien nemlig defineres, og en handelsaftale skal forhandles på plads. Det skal alt sammen ske, inden Storbritanniens overgangsperiode på vej ud af EU slutter ved udgangen af år 2020.

Lettere sagt end gjort

Men det er ikke nødvendigvis en let sag for Storbritannien og EU at blive enige om alle de punkter, som skal forhandles. Onsdag den 15. januar gjorde MEP’erne status over borgernes rettigheder i forbindelse med brexit, og her blev der blandt andet udtrykt bekymring over Storbritanniens procedure for EU-borgere, som ansøger om opholdstilladelse.

I den forbindelse opfordrede Europa-Parlamentet til at lave informationskampagner, der kan forberede borgerne på brexit. De opfordrede også regeringerne i EU27-medlemslandene til at lave klare regler for de briter, som ønsker at blive boende i andre EU-lande.

 

 .
 

Parlamentet vil have højere klimaambitioner i EU

I slutningen af 2019 fremlagde Kommissionen sin grønne aftale, og onsdag den 15. januar vedtog Parlamentet sin holdning til aftalen. MEP’erne støtter den europæiske grønne aftale og en bæredygtig investeringsplan, men de efterspurgte samtidig mere ambitiøse mål.

Parlamentet ønsker, at den kommende klimalov skal have højere ambitioner for EU’s 2030-mål for reduktion af drivhusgasser - nemlig 55 % mindre udledning i 2030 (sammenlignet med 1990) i stedet for de ”mindst 50 % mod 55 %”, som Kommissionen har foreslået.

MEP’erne understregede desuden, at de gerne vil ændre alle fremtidige lovforslag, som ikke lever op til målene i den grønne aftale. De efterlyste også bindende nationale mål for energieffektivitet og vedvarende energi.

 .

Hvor skal pengene komme fra?

Kun en måned efter præsentationen af den europæiske grønne aftale fremlagde Kommissionen et detaljeret forslag til, hvordan den skal finansieres. Den europæiske grønne investeringsplan er designet til at tiltrække minimum 1.000 mia. euro i offentlige og private investeringer over det næste årti. Den blev diskuteret i Parlamentet tirsdag den 14. januar.

Omkring halvdelen af pengene skal komme fra EU's budget gennem forskellige programmer, der bidrager til klima- og miljøprojekter som for eksempel landbrugsprogrammer, regionale udviklingsprogrammer og forskningsprogrammer.

Derudover skal 114 mia. euro finansieres af medlemslandene, ca. 300 mia. euro i private og offentlige investeringer og yderligere 100 mia. euro skal findes gennem den nye mekanisme for en retfærdig omstilling, der er etableret til at støtte de regioner og lokalsamfund, der bliver påvirket mest af den grønne overgang, f.eks. de regioner, der er mest afhængige af kul.

Kommissionens forslag vil nu blive gennemgået i de relevante parlamentsudvalg, hvor MEP'erne vil diskutere det i dybden og komme med ændringsforslag, hvorefter forhandlingerne med Rådet om den endelige lovgivningstekst kan begynde.

MEP’erne: Også biodiversitet kræver ambitiøse mål

Ud over de generelle klimamål og finansiering har MEP’erne til den seneste plenarsamling også diskuteret biodiversitet og vedtog torsdag den 16. januar deres holdning. Det blev gjort forud for COP15 - FN-konferencen om biodiversitet i oktober 2020.

I resolutionen fremhæver MEP’erne, at der er brug for juridisk bindende mål, og at EU må i førertrøjen. Det skal blandt andet ske ved at:

  • sikre, at mindst 30% af EU’s områder er naturarealer,
  • genoprette ødelagte økosystemer inden 2030,
  • inkludere biodiversitet i alle EU-politikker og
  • øremærke mindst 10% af langtidsbudgettet til forbedring af biodiversiteten.
 .
 

Europæiske værdier under pres i Polen og Ungarn

 .

Europa-Parlamentet har længe haft øjnene rettet mod både Polen og Ungarn i forhold til situationen for borgernes rettigheder og retsstatsprincippet i de to lande. I foråret 2018 accepterede Parlamentet et forslag fra Kommissionen om at aktivere artikel 7 over for Ungarn. Og allerede i november 2017 igangsatte Parlamentet artikel 7-proceduren imod Polen. Hvis både Parlamentet og Rådet bliver enige om at aktivere artikel 7, kan det i sidste ende betyde sanktioner som for eksempel fratagelse af stemmeretten i Rådet.

I december debatterede MEP’erne situationen i både Ungarn og Polen, og her udtrykte de blandt andet bekymring for juridisk uafhængighed, ytringsfrihed, korruption, mindretalsrettigheder samt situationen for migranter og flygtninge i Ungarn. I Polen var det magtens tredeling, dommeres uafhængighed og grundlæggende rettigheder, MEP’erne fremhævede som problematiske områder.

Til den seneste plenarsamling var både Polen og Ungarn igen på dagsordenen i Parlamentet. MEP’erne hæftede sig ved, at EU's drøftelser med de to lande endnu ikke har ført til, at de retter sig ind efter EU's grundlæggende værdier: ”Situationen i både Polen og Ungarn er blevet forværret siden udløsningen af artikel 7,” lød det.

Europa-Parlamentet var ikke tilfredse med Rådets foreløbige håndtering af sagen og foreslog derfor:

  • flere regelmæssige og strukturerede høringer med konkrete anbefalinger og frister,
  • at Parlamentet bliver  inddraget i høringerne af de polske og ungarske myndigheder,
  • at der bliver oprettet en permanent EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincipper og grundlæggende rettigheder 
 
 .

Find dybdegående viden om EU og Europa-Parlamentet

Har du brug for mere tilbundsgående viden om de politikområder, som Europa-Parlamentet beskæftiger sig med, eller er du bare interesseret i et bestemt område? Europa-Parlamentet har en forskningsenhed, der producerer forskellige produkter af høj kvalitet. Lige nu kan du f.eks. finde information om både migration, klima og økologi.

Bliv klogere her...

 

Redaktionen afsluttet torsdag 17/01/2020 kl. 15:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen:  Emma Tram og Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11