skip to content

 
 
 

EP-Nyt #22: Virksomheder skal beskyttes mod unfair konkurrence fra Kina

22-06-2020
 .

EU skal beskytte virksomheder og det indre marked mod ulige konkurrencevilkår og kinesisk overtagelse af strategisk infrastruktur. Det mener Europa-Parlamentet, der også advarer mod en britisk à la carte-tilgang til forhandlingerne om fremtidens samarbejde mellem UK og EU.

 .
 

Europa-Parlamentet tog i den forgangne uge fat på en række vigtige emner under en plenarsamling i Bruxelles. Her blev både Unionens fremtid og samarbejdet mellem EU og Storbritannien diskuteret, og derudover var også grænsekontrol og misinformation på dagsordenen. Flere medlemmer af Europa-Parlamentet er så småt vendt tilbage til Bruxelles efter at have udført deres arbejde hjemmefra i månedsvis, og under debatten om fremtidens EU var blandt andre Peter Kofod (ID) på talerlisten.

Plenarsamlingen begyndte onsdag med et minuts stilhed for den sorte amerikaner George Floyd, der døde under en voldsom anholdelse. Derefter fulgte en debat om, hvordan Europa-Parlamentet kan støtte kampen mod racisme, og i den forbindelse fortalte MEP Pierrette Herzberger-Fofana om selv at være blevet udsat for politivold.

“Vi stopper først kampen, når Martin Luther Kings drøm bliver til virkelighed, og mennesker ikke længere bliver dømt på grund af deres hudfarve,” sagde Europa-Parlamentets formand David Sassoli.

 .
 

Virksomheder skal beskyttes mod unfair konkurrence

 .

Udenlandske investorer med lommerne fulde af penge fra deres regeringer skal ikke længere have frit spil til at opkøbe virksomheder og infrastruktur i EU. 

Det fastslog flere MEP’er under en debat til plenarsamlingen, efter at Europa-Kommissionen den 18. juni præsenterede et såkaldt white paper om sagen. I dokumentet fremgår det, at Kommissionen ønsker at lukke de huller i lovgivningen, der udsætter virksomheder i EU for ulige konkurrence udefra. Og den idé er Parlamentet helt med på. 

Sagen er nemlig den, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen EU-regler for statsstøtte til eksempelvis kinesiske virksomheder, der køber sig ind i virksomheder og strategisk infrastruktur som havne, broer og togstrækninger i EU. Det betyder blandt andet, at virksomheder ejet af den kinesiske stat kan opkøbe industrihavne og andre virksomheder i EU, så virksomhederne i EU reelt risikerer at komme under den kinesiske regerings kontrol, som man så det under finanskrisen. 

Det kan i sig selv udgøre et strategisk problem, men også driftige europæiske erhvervsdrivende kan lide under, at den udenlandske statsstøtte giver deres konkurrenter nogle uretfærdige fordele på markedet. 

Margrethe Vestager, der er Kommissionens næstformand, har forklaret til DR, at det giver en skævvridning på markedet, når udenlandske regeringer støtter investeringer og aktiviteter på det indre marked. For mens der er skrappe regler for EU-landes støtte til virksomheder, er udenlandske aktører ikke underlagt samme regler og kontrol. 

“Det indre marked er nøglen til Europas velstand, men det fungerer kun, hvis vi har fælles spilleregler. Derfor vil EU-kommissionen beskytte disse spilleregler imod den skade, der kan opstå på grund af udenlandske tilskud, siger hun i et interview med DR.

Derfor vil EU nu arbejde for en større gennemsigtighed med udenlandske investorers ejerforhold og indføre regulering, så virksomheder fortsat kan konkurrere på lige vilkår.

“Reglerne for udenlandsk investering skal opdateres med en klar definition af, hvilke sektorer der er strategiske. Er det for eksempel kun fabrikker, der producerer medicinsk udstyr? Eller skal vi også anse andre strategiske sektorer for strategiske og arbejde for, at de holdes på europæisk terrirorium?” spurgte MEP Agnes Jongerius (S&D) retorisk.

“Netop nu, hvor vi har begyndt genopretningen efter coronavirus, har vi mere end nogensinde brug for det indre marked,” sagde Margrethe Vestager, Kommissionens næstformand, under en debat med Parlamentet.

 .
 

Europa-Parlamentet har fuld tillid til EU’s Brexit-forhandler

 .

Også på den anden side af briternes udtræden af EU, vil der være punkter, hvor EU og Storbritannien skal arbejde sammen. Så langt er parterne enige. Spørgsmålet er derfor, hvordan og hvor meget samarbejde der fremover skal være på tværs af Kanalen. 

Europa-Parlamentet er af den holdning, at en omfattende aftale er i begge parters interesse, og i den forbindelse er der fuld opbakning til EU’s chefforhandler, den tidligere kommissær Michel Barnier. Samtidig understreger Parlamentet, at den britiske vælgen og vragen mellem politikker og briternes pres for at få adgang til det indre marked efter brexit er “uacceptabel” for EU.

Forhandlingerne om den partnerskabsaftale, der skal være grundstenen for fremtidens forhold mellem Unionen og det tidligere medlem, har ikke bragt noget med sig. Efter fire forhandlingsrunder er der ikke blevet gjort reelle fremskridt, og parterne står stadig langt fra hinanden. Derfor skal der fut i forhandlingerne, hvis en aftale skal falde på plads, inden overgangsperioden mellem EU og Storbritannien ophører 31. december. Alternativt kan fristen forlænges en gang op til to år, men sådan en forlængelse skal man blive enige om allerede inden 1. juli, og indtil videre har Boris Johnson afvist sådan en forlængelse.

"Europa-Parlamentet udtrykker sin villighed til at indgå en ambitiøs og retfærdig aftale, uden at vi går på kompromis med vores principper og vores målsætninger," lød det fra David McAllister (PPE), formand for EP's udenrigsudvalg og koordinationsgruppen for Det Forenede Kongerige i sin kommentar til afstemningen på plenarsamlingen den 15. juni.

 .
 

Schengen skal fungere og reformeres

 .

Vi skal hurtigst muligt tilbage til et Schengen-samarbejde uden interne grænsekontroller. Det mener et stort flertal i Europa-Parlamentet, som 19. juni stemte for en resolution, hvori de udtrykte deres bekymring for, at det efter udbruddet af covid-19 ikke længere er muligt at rejse frit inden for Schengen uden at blive stoppet ved grænserne. 

Ifølge Parlamentet er det vigtigt for både økonomi og borgere, at den fri bevægelighed opretholdes. Derfor har Parlamentet nu bedt Kommissionen om at foreslå en reform af samarbejdet i lyset af de nye udfordringer under coronakrisen. Reformen skal sikre en fælles stillingtagen til grænsespørgsmålet - også under kriser. 

“Det er godt, at flere og flere interne grænsekontroller bliver fjernet, men det bliver gjort på en måde, som ikke er ønskværdig. Det er et altafgørende skridt på vejen mod genopretning, at vi vender tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde. Det er af afgørende betydning for EU, at vi fuldt vender tilbage til den fri bevægelighed uden diskrimination og med gensidig tillid og solidaritet,” siger Juan Fernando López Aguilar (S&D), der er formand for Europa-Parlamentets borgerretsudvalg i en pressemeddelelse

Derudover håber Europa-Parlamentet, at Rådet og medlemsstaterne vil udvide samarbejdet og tage de nødvendige skridt for at lade Bulgarien, Rumænien og Kroatien være en del af Schengen. 

 .
 

Genåbn EU

 .

Med forskellige retningslinjer for genåbningen af grænser på tværs af Schengensamarbejdet kan det være svært at bevare overblikket. Derfor har Europa-Kommissionen lanceret et værktøj, der skal gøre det lettere for borgere at navigere i rejsereglerne i Schengen-landene. Værktøjet hedder Re-open EU og kan findes ved at følge linket her.

 .
 

Redaktionen afsluttet fredag 22/06/2020 kl. 15:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen:  Liv Østerstrand Rasmussen, Maria Rosenberg Rasmussen, Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11