skip to content

 
 
 

EP-Nyt #25: Merkel i hjertet af europæisk demokrati

10-07-2020
 .

Angela Merkel var rejst til Bruxelles for at fremlægge det tyske formandskabs prioriteter for MEP'erne under ugens plenarsamling. Det blev en tale om sammenhold, om grundlæggende rettigheder og om vigtigheden af europæisk demokrati midt i en coronatid. Læs med i sidste udgave af EP-Nyt før sommerpausen.

 .
 

”Dette er min første udlandsrejse, siden pandemien brød ud, og det er helt bevidst og med fuld overbevisning, at rejsen går netop til jer, til hjertet af det europæiske demokrati. I disse tider, hvor EU stræber efter at komme styrket ud af krisen, er der brug for Europa-Parlamentet.” Sådan faldt de indledende ord fra den tyske kansler Angela Merkel, som onsdag den 8. juli havde taget turen fra Berlin til Bruxelles for at indvie Europa-Parlamentet i planerne for det tyske EU-formandskab, som begyndte den 1. juli.

Merkel lagde ikke skjul på, at EU står over for en krise af historiske dimensioner, og at den naturligvis kommer til at præge det tyske formandskab. Hun pegede på, at europæisk sammenhold er vigtigere end nogensinde før. Derudover vil Tyskland gøre alt for at beskytte EU’s grundlæggende værdier. ”En pandemi må aldrig være en undskyldning for at udhule de demokratiske principper,” lød det fra kansleren, som også anmodede om Parlamentets hjælp til at formidle og forklare vigtigheden af europæisk sammenhold til borgerne. For netop Parlamentet er i en unik position som bindeled mellem borgerne i de 27 medlemslande og Bruxelles.

Merkel opfordrede til, at der bliver vedtaget en corona-genopretningspakke så hurtigt som muligt. Derudover pegede hun på klimabeskyttelse, den digitale omstilling og Europas ansvar på verdensscenen som de vigtigste fokuspunkter for det tyske formandskab.

Merkel fik generelt en varm modtagelse i Europa-Parlamentet. Parlamentsformand David Sassoli glædede sig over, at Merkel havde valgt Parlamentet som målet for sin første udlandsrejse post-corona. Han udtrykte også store forhåbninger til det tyske rådsformandskab, hvis prioriteter ifølge ham går i den rigtige retning. Sassoli mindede dog også om, at Kommissionens forslag til en corona-genopretningspakke er det absolutte minimum for, hvad Europa-Parlamentet kan gå med til. Millioner af europæeres skæbne afhænger af et stærkt europæisk modsvar, og derfor må ambitionerne i corona-genopretningen ikke blive sænket.

EU-lederne skal diskutere corona-genopretningspakken og det næste langsigtede EU-budget på et topmøde i Bruxelles den 17.-18. juli. MEP’erne har ved flere lejligheder, senest onsdag, udtrykt, at der er behov for en ambitiøs aftale. Europa-Parlamentet skal sige god for både budget og genopretningsplan.

EP vil have en sundhedsunion

 .

Corona-krisen har en gang for alle understreget behovet for at revidere EU’s sundhedspolitik og måden, EU og EU-landene håndterer sundhedskriser på, mener MEP’erne. De opfordrer i en resolution fredag til, at EU-samarbejdet bliver forstærket på sundhedsområdet, og at sundhedssystemerne i medlemslandene bliver stresstestet. Derudover skal der indføres et EU-beredskab, der kan træde til ved pludseligt opståede kriser.

Sygehuse og medicinske lagre er ret beset et område, som EU’s medlemslande selv bestemmer over, men EU spiller en vigtig rolle i forhold til at forbedre folkesundheden. Det vil sige, at EU kan hjælpe med forebyggelse og med at håndtere sygdomme og harmonisere sundhedsstrategier medlemsstaterne imellem.

De eksisterende europæiske sundhedsorganer, som ECDC og EMA skal derfor styrkes, mener Parlamentet. ECDC har bl.a. til opgave at overvåge epidemier, mens EMS skal godkende nye medicinske præparater i EU. Og det kan kun gå for langsomt med det øgede samarbejde, ifølge MEP og læge Peter Liese (EPP), der tog lægekitlen på, da pandemien ramte Europa.

”Vi læger og det øvrige personale havde ikke nogen masker, da krisen ramte os. Det stod helt klart, at vi skal være uafhængige af Kina i sådanne situationer. Derfor støtter vi Kommissionens forslag, for vi vil have et bedre europæisk engagement på sundhedsområdet,” sagde Peter Liese og fortsatte: ”Det er helt forkert, at området hører under nationalstaterne, for en virus respekterer ingen grænser. Derfor har vi brug for en europæisk sundhedsunion.”  

Kommissionen har foreslået et EU4Health-program for 2021-2027 på 9,4 milliarder euro som en del af EU’s genopretningsplan "Next Generation EU". Programmet skal netop sikre, at EU har et beredskab, når medlemslande står ansigt til ansigt med sundhedstrusler. Et initiativ, som Parlamentet med resolutionen bakker op om. 

 .
 

Harmonisering af regler skal stoppe hvidvask af penge

Hvordan stopper man hvidvask af penge? Det spørgsmål har flere gange været diskuteret i Parlamentet, og der er allerede vedtaget lovgivning og procedurer på området for at komme problemet til livs. Men som med så megen anden kriminel aktivitet kan der findes smuthuller i lovgivningen, hvis der ledes længe nok.

Derfor vedtog Parlamentet fredag en resolution, hvori de opfordrer Kommissionen og Rådet til at sortliste de lande, hvor der er høj risiko for hvidvask af penge. Der skal også stilles større krav til ejerskabsregistre, så myndighederne lettere kan finde ud af, hvem der står bag hvilke selskaber og eventuel kriminalitet. Og endelig opfordrer Parlamentet til, at samme regler skal gælde for alle medlemslande, så landene kan udveksle oplysninger med hinanden og afsløre hvidvask.

Der skal nye og forstærkede metoder i brug, men MEP’erne understregede samtidig i debatten onsdag aften mellem EP, Kommissionen og Rådet, at problemet med hvidvask af penge i høj grad skyldes, at medlemslandene stadig er alt for dårlige til at efterleve de EU-regler, der allerede eksisterer på området   

Resolutionen kommer, efter at ledende næstformand og kommissær Dombrovskis den 7. maj præsenterede Kommissionens plan på området. Dombrovskis udtalte: ”Vi bliver nødt til at sætte en stopper for de sorte penge, som infiltrerer vores finansielle system. I dag forstærker vi vores forsvar i kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med en omfattende og vidtrækkende handlingsplan”. 

I den kommende tid starter forhandlingerne mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

 .
 

Nye udvalgsposter til danske MEP’er

 .

Der var fuld plade for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, da det fredag blev meldt ud, hvilke MEP’er der skal sidde i de nye udvalg, som Parlamentet for nylig har oprettet. Fem nye udvalg blev det til, og i alle fem udvalg er der danske MEP’er repræsenteret.

I underudvalget om skatteanliggender skal Kira Peter-Hansen (Grønne) kigge på, hvordan EU kan blive bedre til at bekæmpe skattesnyd og skatteunddragelse.

Søren Gade (Renew) bliver medlem af det særlige udvalg om kræftbekæmpelse, mens hans partifælle Asger Christensen som medlem af undersøgelsesudvalget for dyretransporter skal se på, hvordan det sikres, at EU-reglerne for dyrevelfærd bliver overholdt. Christel Schaldemose (S&D) er blevet medlem af særudvalget om kunstig intelligens, hvis opgave blandt andet er at opstille målsætninger for EU inden for udnyttelse af kunstig intelligens. Endelig skal Morten Løkkegaard (Renew) være med til at sætte fokus på udenlandsk indblanding i de demokratiske processer som medlem af et nyt særudvalg, som blandt andet skal undersøge, hvordan EU kan intensivere kampen imod disinformation.

Skatteudvalget er et permanent udvalg under Parlamentets økonomiudvalg, mens de fire andre udvalg er midlertidige. I første omgang er de nedsat for et år, men med mulighed for forlængelse.

Ud over de fulde medlemskaber, hvoraf der som sagt er fem danskere, er der også valgt suppleanter til udvalgene. Disse vil blive annonceret senere.

 .
 

Redaktionen afsluttet fredag 10/07/2020 kl. 14:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen:  Maria Rosenberg Rasmussen, Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11