skip to content

 
 
 

EP-Nyt #3

31-01-2020
 .

Brexit er nu en realitet, MEP’erne vil have ens opladere for alle mobiler, og Balkanlandene taler om EU-udvidelse. Det er blot nogle af de ting, du kan blive klogere på i EP-Nyt i denne uge. 

 .
 
 .

EU vinker farvel til Storbritannien

Nu er det nu. EU’s nok mest omdiskuterede emne de seneste år, brexit, er nået til en ende - sådan da. For selvom briterne pr. fredag den 31. januar officielt ikke længere er medlemmer af EU, er der stadig mange uvisheder om, hvordan forholdet mellem Storbritannien og EU kommer til at se ud i fremtiden.

Én ting er dog sikkert: Storbritannien er ikke længere medlem af EU, og det får overvejende triste modtagelser blandt de danske MEP’er:

Hvad så nu?

Et spørgsmål, der er blevet stillet mange gange i løbet af de seneste tre års brexitdebatter, -afstemninger og -forhandlinger, er: ”Hvad sker der nu?”. Det spørgsmål er endnu en gang relevant, for selvom brexit officielt er realiseret, er det langtfra et afsluttet kapitel.                                                                                    

For udover diverse ændringer i Parlamentet (se sidste uges nyhedsbrev), så går en anden proces nu også i gang: EU og Storbritannien skal forhandle om en handelsaftale og om det fremtidige forhold.

Det var netop et af de emner, som formændene for EU’s tre institutioner diskuterede, da de holdt møde i Jean Monnets hus i Frankrig om Europas fremtid. På det efterfølgende pressemøde fyldte brexit også meget, og fra kommissionsformand Ursula von der Leyen lød det: ”Vi vil gerne have det bedst mulige samarbejde med Storbritannien - men det bliver aldrig lige så godt som medlemskab”.

 .
 

Mindedag for holocaust og Auschwitz

 .

I år er det 75 år siden, at Auschwitz-koncentrationslejren blev befriet. Det markerede MEP’erne sammen med den Internationale Mindedag for Holocaust ved sidste uges mini-plenarsamling. Parlamentet afholdt onsdag en ceremoni med et minuts stilhed samt taler og musik fra overlevende fra Auschwitz - blandt andet den italienske senator Liliana Segre. Også kommissionsformand Ursula von der Leyen og Parlamentets formand David Sassoli talte ved ceremonien.

Auschwitz (eller Auschwitz-Birkenau) er navnet på den største og mest kendte af de koncentrationslejre, som nazisterne oprettede under 2. verdenskrig. Ud af de 1,3 millioner fanger, som blev sendt til Auschwitz, mistede over 1,1 millioner mennesker livet - størstedelen i gaskamre, der var bygget med den hensigt at udrydde jøder. Koncentrationslejren blev i 1945 befriet af Sovjetunionen.

 .
 

Sassoli taler EU-udvidelse med Vestbalkan

 .

Efter brexit tæller EU 27 medlemslande, men står det til Parlamentet, skal der være udsigt til, at det tal kan vokse. MEP’erne og Parlamentets formand David Sassoli er nemlig fortalere for at starte forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien om EU-medlemsskab.

David Sassoli og formanden for det kroatiske parlament Gordan Jandroković mødtes tirsdag den 28. januar med parlamentsformændene fra seks lande på Vestbalkan for at diskutere landenes muligheder for (på sigt) at blive medlemmer af EU.

Det kommer efter en del debat i efteråret 2019, om EU skal starte forhandlinger med de to kandidatlande Albanien og Nordmakedonien. Her var det blandt andet den danske regering, der satte en kæp i hjulet for at starte forhandlingerne - til Parlamentets store skuffelse.

Stadig lang vej til EU-medlemsskab

Når man taler om Vestbalkanlandene i EU-sammenhæng, menes der seks forskellige lande: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. I nogle sammenhænge regnes Kroatien (som blev medlem af EU i 2013) også med. De seks lande (uden Kroatien) har tilsammen ca. 17 millioner indbyggere, hvilket svarer til lidt over tre procent af EU’s samlede indbyggertal.

Blandt de seks lande er der stor forskel på, hvor tætte de er på at blive optaget i EU. Albanien og Nordmakedonien er begge officielt kandidatlande, men har ikke startet forhandlingerne med EU endnu. Montenegro og Serbien er derimod i gang med forhandlingerne og har været det siden henholdsvis 2012 og 2014.                                      

Bosnien-Hercegovina og Kosovo er ikke nået helt så langt i processen som de andre Balkanlande. De har begge ansøgt om kandidatstatus i 2016, men regnes indtil videre kun for ”potentielle kandidatlande”.

Læs mere om, hvor langt de forskellige lande er nået, i denne bog udgivet af DEO.

For at blive optaget som medlemsland i EU skal landene leve op til de såkaldte Københavnskriterier. Kriterierne handler blandt andet om demokrati, menneskerettigheder og økonomi. Når forhandlingerne begynder, skal kandidatlandene og EU igennem hele 35 forhandlingskapitler, som sikrer, at landene håndhæver alle EU’s gældende love.

Ud over modstand fra nogle af de eksisterende EU-medlemslande kæmper en del af Balkanlandene også stadig med at leve op til EU’s krav. Det gælder for eksempel korruption og mediefrihed, påpegede Kommissionen i maj 2019. Det betyder, at der formentlig stadig er lange udsigter til, at de nu 27 medlemslande i EU bliver til flere.

 
 .

MEP’erne kræver lovgivning om universalopladere

 .

MEP’erne vil gerne have indført en universaloplader til mobile enheder - altså ens opladere til alle telefoner, tablets og lignende. Det er et emne, der har været på dagsordenen før, men indtil videre har Kommissionen holdt sig fra at lovgive på området.

Men det ser ud til at ændre sig i 2020. I det arbejdsprogram, Kommissionen udgav her i januar, lover Kommissionen at fremlægge lovgivning om universalopladere efter sommerferien.

Parlamentet vedtog torsdag den 30. januar en beslutning, hvor de netop opfordrer Kommissionen til at lovgive om opladere hurtigst muligt og helst inden juli 2020. Det skal, udover at gøre det nemmere for forbrugerne, også være med til at mindske de store mængder elektronisk affald, der bliver smidt ud hvert år.

For yderligere at mindske elektronikaffaldet foreslår MEP’erne, at forbrugerne ikke skal være tvunget til at købe nye opladere, hver gang de køber nyt elektronisk udstyr. Det skal ske gennem separat salg af opladere, der dog ikke må ende med at blive dyrere for forbrugerne, understreger MEP’erne.

Derudover peger Parlamentets beslutning også på, at det er vigtigt at tage hensyn til innovation inden for opladere. Derfor skal reglerne regelmæssigt kontrolleres, så der netop tages hensyn til den tekniske udvikling.

 
 .

Find dybdegående viden om EU og Europa-Parlamentet

Har du brug for mere tilbundsgående viden om de politikområder, som Europa-Parlamentet beskæftiger sig med, eller er du bare interesseret i et bestemt område? Europa-Parlamentet har en forskningsenhed, der producerer forskellige produkter af høj kvalitet. Lige nu kan du f.eks. finde information om både migration, klima og økologi.

Bliv klogere her...

 

Redaktionen afsluttet fredag 31/01/2020 kl. 10:00.

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen:  Emma Tram og Jacob Lolck
Pressekontakt: Jacob Lolck, tlf. 33 41 40 44 / 25 48 87 11