skip to content
 
 
 

Europa-Parlamentet kræver forbedret langsigtet budget

29-07-2020

Aftalen for EU's genopretning, som medlemslandenes stats- og regeringschefer blev enige om på et fire dage langt topmøde, får ikke uden videre grønt lys fra Europa-Parlamentet. For godt nok bliver aftalen beskrevet som "historisk", men den mangler fokus på langsigtede prioriteter som grøn og digital udvikling, fastslår Parlamentet i en resolution. 

Europa og europæerne har brug for, at der kommer et bedre bud på bordet.

Det mener Europa-Parlamentet efter at have gennemgået den politiske aftale om EU's næste langsigtede budget, som EU's stats- og regeringschefer blev enige om på et historisk og fire døgn langt topmøde fra den 17. til 21. juli. For godt nok bliver aftalen beskrevet som "et historisk skridt for EU," men den indeholder nedskæringer, som er "til fare for EU's forpligtelser og prioriteter," mener Europa-Parlamentet.

Derfor accepterer Parlamentet ikke den politiske aftale om det langsigtede budget (FFR) for 2021-2017 i dens nuværende form, og er i stedet klar til at indlede konstruktive forhandlinger med Rådet om at forbedre forslaget. Det udtrykker Parlamentet i en resolution, der blev vedtaget den 23. juli på en ekstraordinær plenarsamling i Bruxelles.  

For Europa-Parlamentet er det helt essentielt, at opretholdelsen af EU's retsstatsprincip og at sikre nye egne indtægter bliver en del af det langsigtede budget (FFR).

Resolutionen blev stemt igennem med 465 stemmer for, 150 stemmer imod og 67 blanke stemmer. En af ja-stemmerne tilhørte Pernille Weiss (EPP).

"Den ondelynemig om jeg vil brænde muligheden for at sende et stærkt signal for en stærk Rule of Law-model i EU - hængepartiet fra Rådets store aftale forleden. Kun derfor JA til EPs resolution. Men det manglede os’ bare," skrev hun på Twitter.

På nej-siden var blandt andre Peter Kofod (ID), som på samme sociale medie skrev:  

"Europa-Parlamentets resolution vedr. større budget og lån/gave-pakker er føderalisme på speed. Alene delen om EU-skatter er decideret skræmmende. Jeg glæder mig til at stemme imod."

 .

Retsstatsprincippet skal overholdes

EU's retsstatsprincip betyder blandt andet, at medlemslande skal have uafhængige domstole, der sikrer at lov og ret overholdes. Ifølge Europa-Parlamentet er det vigtigt, at det princip bliver holdt i hævd og beklager derfor, at Rådet i betydelig grad har svækket Kommissionens og Parlamentets bestræbelser på at opretholde retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og demokratiet inden for rammerne af det langsigtede budget og EU-genopretningsinstrumentet. 

Derfor foreslår Europa-Parlamentet, at der i Rådet kan træffes beslutninger med kvalificeret flertal i stedet for enighed, når det drejer sig om spørgsmål, hvor der er en systematisk trussel mod EU's værdier, og når EU's finansielle interesser er på spil.

For Morten Helveg (RE) er spørgsmålet om retsstatsprincippet vigtigt for det kommende budget: 

"Mere vægt på principper for retsstat. Ytringsfrihed, mediefrihed og uafhængige domstole skal der slås for i det kommende budget," skriver han på Twitter.

Nye egne indtægter

Udover retsstatsprincippet er spørgsmålet om de såkaldte egenindtægter vigtigt for Europa-Parlamentet. EU's budget bliver primært finansieret gennem indtægter fra told, moms og direkte bidrag fra hvert medlemsland baseret på BNI, men ifølge Europa-Parlamentet skal det næste langsigtede budget sikre nye egne indtægter. 

I dag kommer langt størstedelen af pengene (77% i 2018) fra landenes BNI-bidrag og moms. Fremover skal de nuværende indtægtskilder suppleres af nye ved blandt andet at indføre en særlig plastafgift, en digital skat og en afgift på finansielle transaktioner, hvis det står til Europa-Parlamentet. 

Målet er, at de nye indtægter som minimum skal dække omkostningerne til EU's genopretningsinstrument og sikre en holdbar plan for tilbagebetaling af de penge, der skal lånes til genopretningen. Europa-Parlamentet håber desuden, at de nye egne indtægter kan tage presset af de nationale bidrag, der er baseret på BNI.

 .
 .

Læs mere om de andre elementer i Europa-Parlamentets resolution på baggrund af Rådets møde fra den 17. til 21. juli i nedenstående dokument. 

Konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020
 .