skip to content
 
 
 

Hvad gør EU for at modvirke COVID-19-krisen?

24-03-2020

Europa-Parlamentet gør alt for at støtte op om EU-landenes bekæmpelse af coronavirus og initiativer til modvirkning af de socioøkonomiske konsekvenser. Torsdag den 26. marts afholder Parlamentet plenarsamling, hvor MEP’erne skal stemme om lovgivning til modvirkning af COVID-19-krisen.

 .

Det hører til EU-medlemslandenes kompetencer og ansvar at organisere og udbyde sundhedsydelser inden for EU. Når det er sagt, så har EU været hurtigt ude med hjælp til medlemslandene med at inddæmme spredningen af virus, sikre tilgængeligheden af medicinsk udstyr, støtte forskning i at finde en vaccine og hjælpe med at modvirke udbruddets sociale og økonomiske konsekvenser.

Den 13. marts fremlagde Europa-Kommissionen en koordineret europæisk reaktion for at afbøde konsekvenserne af coronavirus. Se alle initiativerne her.

Kommissionens initiativer til bekæmpelse af COVID-19 er blevet hilst velkommen af Parlamentets formand David Sassoli.

Parlamentet afholder ekstraordinær plenarsamling

David Sassoli har gjort det klart, at Parlamentet ønsker at få disse tiltag vedtaget så hurtigt som muligt. Derfor vil der blive afholdt en ekstraordinær plenarsamling i Bruxelles den 26. marts. Her vil medlemmer, som ikke er til stede i Bruxelles, for første gang kunne stemme fra distancen.

På dagsordenen er:

  • Investeringsinitiativet som svar på corona, som stiller 37 milliarder euro til rådighed under EU’s strukturfonde, som medlemslandene kan bruge til at bekæmpe krisen. Til dette formål skal EU’s regler for strukturfondsstøtte opdateres, hvilket kræver både Parlamentets og Rådets godkendelse.
  • Et forslag om at udvide anvendelsesområdet for EU’s Solidaritetsfond til at omfatte folkesundhedskriser og tillade finansiel støtte til dem, som er alvorligt berørt af COVID-19.
  • Initiativer til støtte for luftfartsbranchen: Tiltag til at sætte en stopper for de såkaldte spøgelsesfly, der er en følge af COVID-19-krisen.
 .

Andre eksempler på EU-initiativer

Inddæmning af virusspredning:

  • Et coronavirus-beredskabshold koordinerer den fælles europæiske reaktion på udbruddet, og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme udarbejder konstant risikovurderinger og epidemiologiske opdateringer om udbruddet.
  • Koordinering af medlemsstaternes midlertidige begrænsning af ikke-væsentlige rejser til EU; retningslinjer for grænseforvaltning med henblik på at beskytte folkesundheden og sikre tilgængelighed af varer og essentielle tjenesteydelser. Medlemsstaterne kan også midlertidigt genindføre intern grænsekontrol, hvis det er nødvendigt af hensyn til folkesundheden og den interne sikkerhed. Anbefalinger vedrørende tiltag for befolkningen med henblik på inddæmme smitte samt teststrategier.

Medicinsk udstyr:

  • Igennem rescEU-programmet indkøber EU lagre af medicinsk udstyr, så medlemslandene hurtigt kan få fat i det udstyr, de har behov for. Et budget på indtil videre 50 millioner euro (hvoraf de 40 millioner skal godkendes af Parlamentet og Rådet) vil stå til rådighed pr. 20. marts. Alle EU-lande vil herefter have adgang til det første rescEU-lager med medicinsk udstyr såsom ventilatorer og beskyttelsesmasker under EU’s civilbeskyttelsesmekanisme.
  • Den gældende EU-beslutning om grænseoverskridende sundhedstrusler gør det muligt at gennemføre fælles indkøb af medicinske modforanstaltninger, så der kan sikres en rimelig fordeling af medicinsk udstyr til en rimelig pris.
  • Den fælles indkøbsaftale gør det muligt for de 26 deltagende medlemsstater at foretage fælles indkøb af for eksempel udstyr, vacciner og antiviral medicin. Den 28. februar blev der som svar på det igangværende udbrud indhentet tilbud om levering af personlige værnemidler (en evaluering af de indkomne tilbud er i gang). Og den 17. marts blev der indhentet tilbud om ventilatorer. Begge udbud forventes færdiggjort i april 2020.
  • Den 15. marts hastevedtog Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som stiller krav om, at personlige værnemidler kun kan eksporteres ud af EU, hvis den givne medlemsstat har udstedt en eksporttilladelse. Formålet er at sikre tilgængeligheden af personlige værnemidler i EU.

Støtte til forskning:

  • Forslag om at afsætte 47,5 millioner euro under Horizon 2020-programmet til 17 udvalgte forskningsprojekter, der skal øge forståelsen og den kliniske håndtering af COVID-19. I støbeskeen er også endnu en indhentning af forskningsforslag vedrørende behandling og diagnosticering i forbindelse med nuværende og kommende udbrud af coronavirus. Her er der afsat 45 millioner euro under initiativet vedrørende innovative lægemidler.

Modvirkning af socioøkonomiske konsekvenser

  • Støtte til indførelse af grønne korridorer ved grænserne, som skal prioritere hurtig gennemgang for nødvendige varer såsom mad, livsvigtig medicin og beskyttelsesudstyr.
  • For at hjælpe EU-landenes regeringer med at holde hånden under deres økonomier har Kommissionen vedtaget midlertidige rammebestemmelser, der gør det muligt at dispensere fra statsstøttereglerne - indtil videre indtil december 2020. Kommissionen mener ligeledes, at forudsætningerne for at iværksætte stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesklausul er til stede, og beder Rådet om at sige god for dette.
  • Den 19. marts har Den Europæiske Centralbank igangsat et opkøbsprogram som følge af den pandemiske nødsituation, hvorunder der er afsat 750 milliarder euro til at opkøbe statsgæld under krisen. Hertil kommer 120 milliarder euro afsat til kvantitative lempelser og 20 milliarder euro til gældsopkøb. Hvis der, som det foreslås af nogle, afsættes 500 milliarder euro under den europæiske stabilitetsmekanisme, betyder det, at der i alt vil være afsat op mod 2 billioner euro i finansielle tiltag til håndtering af krisen. Parlamentsformand David Sassoli har kaldt det ”det stærkeste eksempel på europæisk solidaritet, der nogensinde er set. En indsats, der er større end selv Marshallhjælpen, som hjalp os tilbage på fode fra Anden Verdenskrigs ruiner.”
 .

Læs mere om alle EU-tiltag i kampen mod COVID-19