skip to content
 
 
 

Kampen om de næste 7 års budget

07-02-2020

Et af år 2020’s helt store emner i Europa-Parlamentet - og resten af EU - er den såkaldte MFF, som skal forhandles på plads i år. Og det er lettere sagt end gjort.

MFF - Hvad er det?

MFF er en forkortelse for Multiannual Financial Framework (på dansk ”Den Flerårige Finansielle Ramme”), som er EU’s langtidsbudget. Der bliver lavet et detaljeret budget hvert år, men langtidsbudgettet sætter rammer for, hvor mange penge der kan bruges på hvad inden for en syvårig periode.

Det næste langtidsbudget kommer til at gælde fra 2021-2027. Forhandlingerne om budgettet er i fuld gang, men landene er langtfra enige -  både når det kommer til indholdet og budgettets størrelse. Derfor kommer 2020 til at være præget af nogle vigtige forhandlinger, hvor både medlemslande og EU-institutioner skal finde kompromiser alle kan være med på, hvis den næste MFF skal godkendes, inden året er omme.

 .

MEP’erne: der skal investeres i klima, unge og forskning

I Parlamentet har holdningen til budgettet været klar længe. Allerede i 2018 stemte MEP’erne for en resolution, som opridser Parlamentets holdning til budgettet. Det nye Parlament har siden bekræftet denne holdning.

Hovedpointerne i resolutionen er, at MEP’erne gerne vil investere mere i en række områder, som er vigtige for Europas fremtid, herunder klima, unge, forskning og migration. Faktisk ser MEP’erne gerne, at 25-30 % af budgettet skal gå til at nå EU’s klimamål. Derudover kræver MEP’erne, at dele af budgettet ikke bliver finansieret gennem bidrag fra medlemslandene, men gennem nye direkte indtægtskilder til EU-budgettet. Det kan for eksempel være en ny ordning for selskabsskat (blandt andet beskatning af store digitale virksomheder), indtægter fra CO2-kvotehandelssystemet og en afgift på plastik.

I det nuværende budget har EU, ud over medlemslandenes bidrag, enkelte såkaldt egne indtægtskilder som bidrager til budgettet. De kommer fra momsindtægter, told og landbrugsafgifter. Læs mere om EU’s udgifter og indtægter her.

 

 .

Stor uenighed om størrelsen

Et af de store stridspunkter i budgetforhandlingerne er størrelsen på budgettet og især, hvor stor en andel medlemslandene skal betale. I den nuværende MFF ligger bidraget på 1,16% af BNI (bruttonationalindkomst).

Find flere tal og grafer om budgettet her.

De sparsommelige fire 

Danmark er, sammen med Holland, Sverige og Østrig (også kaldet ”de sparsommelige fire”), et af de lande, der taler for et lavere budget. Det blev bekræftet, da flertallet af Folketingets partier den 31. januar gav regeringen mandat til at prioritere, at budgettet ikke kommer til at overstige 1,00 % af BNI (bruttonationalindkomst). Derudover gav partierne også mandat til, at regeringen prioriterer en rabat til Danmark samt fokus på klima, migration og forskning. 

Det er især de såkaldte nettobidragslande, altså de lande, som betaler mere til budgettet, end de modtager, som er fortalere for, at budgettets størrelse ikke skal stige. Mange af de andre medlemslande kæmper derimod for et højere budget. De lande (nogle gange omtalt som ”friends of cohesion”) lægger blandt andet vægt på at beholde strukturfondene, som støtter regionale projekter.

Læs mere om kampen om budgettet her.

Rabat på regningen

Storbritannien fik som de første forhandlet sig til en rabat på, hvor mange penge de skulle betale til budgettet. Siden har blandt andre Danmark og Tyskland fået rabatter, men også de er til forhandling. For nu hvor Storbritannien ikke længere er medlem, er der snak om, at rabatterne helt skal afskaffes.

Læs mere om rabatterne her.

 .

Hvor kommer pengene fra?

EU’s nuværende budget er på omkring 150 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.120 mia. kroner - eller ca. 2.200 kroner pr. borger i EU. Pengene i budgettet kommer fra tre forskellige indtægtskilder; størstedelen kommer fra de enkelte medlemslande (en vis procentdel af landets BNI), og resten kommer fra momsindtægter samt told og landbrugsafgifter.

Der har under de nuværende forhandlinger desuden været snak om endnu en indtægtskilde i form af en afgift på plastik. Det er blandt andre medlemmerne af Europa-Parlamentet, som har talt for denne afgift.

Hvis du vil vide mere om, hvad EU’s budget bruges til, kan du læse mere her eller se videoerne her.