skip to content
 
 
 

TV-serie fortæller Europas historie gennem 1000 år i ord og tegninger

25-06-2020

Europas historie er lang og gemmer på både bløde og bratte sving, finurlige krøller og ikke mindst store personligheder, der har formået at omsætte deres politiske og filosofiske ideer til virkelighed. Følger man sporene langs de historiske linjer og igennem det farverige persongalleri, leder de os op til vores samtid, hvor krige og konflikter er blevet erstattet af samarbejde og samhandel. Og det er de fortællinger, som kulturarvsforsker Andreas Bonde Hansen og bladtegner Erik Petri tager seerne med på under overskriften “Europa gennem 1.000 år i ord og tegninger” på dk4 og YouTube.

Gennem fem programmer fortæller Andreas Bonde Hansen om Europas gamle familiedynastier, der sad på magten i 800-tallet, om købmændene, der med nye handelsruter skabte uset rigdom i 1200-tallet. Om nationalstaternes opblomstring i 1800-tallet, om verdenskrigene, der smadrede Europas morale og dræbte millioner af mennesker. Og endelig om Schuman-erklæringen i 1950, der samlede krigens fjender og blev den første byggesten til nutidens EU-samarbejde. Store fascinerende fortællinger om vores lange europæiske historie, som bladtegner Erik Petri illustrerer live. Sammen kalder de sig for Kurfyrsterne. 

 .

“Europa som myte og idé” (1:5)

Et ægte eventyr starter med en smuk prinsesse, der skal gå så grusomt meget igennem. Det er også tilfælde for fortællingen om Europa. Ifølge en græsk myte kom prinsessen Europa fra fønikernes land og var så smuk, at hun blev bortført af en smaskforelsket Zeus, der i form af en tyr tog hende med til Kreta. Prinsessen hed Europa, og med udgangspunkt i hendes historie drager Andreas Bonde Hansen og Erik Petri ud på en rejse, der blandt andet kommer forbi middelalderlige dynastier, opadstræbende arkitektur og det tysk-romerske riges konflikter og konsensus. Sammen viser de, at idéen om Europa gennem tiden har vist sig lige så kompleks, som den er omskiftelig. Men også, at ideen om et samlet Europa bestemt ikke er af nyere dato.

Under Karl den Store i 700- og 800-tallet var blodsbånd helt afgørende for, hvem der havde magten, mens nationalstaterne op gennem 1800-tallet begyndte at lukke sig om sig selv. Vel at mærke samtidig med, at europæerne med vold og magt forsøgte at gennemtvinge vestlig civilisation i kolonier langt væk. Langt senere, efter afslutningen af 2. Verdenskrig, udviklede den franske udenrigsminister Robert Schuman idéen om et forpligtende økonomisk fællesskab på tværs af grænser, der skulle blive til det EU, vi kender i dag. 

Find programmet på YouTube her: https://youtu.be/_TlorUBvyyU

 .

“Europas folk og grænser (2:5)”

Ved Uralbjergene, et sted ude i Atlanterhavet, ved Svalbard og Gibraltar. Det kunne være de korte geografiske svar på, hvor grænsen til Europa går. Men helt så enkelt er det langtfra, hvis man kigger på vores fælles kulturhistorie gennem 1.000 år. Det er den fortælling, som Bonde Hansen og Petri tager seerne med på i andet afsnit. 

Sagen er nemlig den, at grænsen til Europa er blevet defineret af de folk, der har formet kulturerne inden for det, vi i dag kender som Europa. Derfor begynder dette afsnit i selskab i selskab med indoeuropæerne, der kom til Europa i midten af bondestenalderen. De kom med et hierarki og en individualistisk kultur, som skelnede mellem elite og menigmand, og som på nogle områder afspejles i vores samfund i dag. Siden har folkeslag, religioner, krige og korstog hevet og trukket i skillelinjen mellem det, der er Europa, og det, der er verden udenfor.

En væsentlig årsag til det, der har betydning for skellene i Europa i dag, er kultur og økonomi. Det gælder også inden for EU, hvor økonomi og handelsforhold skaber akser på kryds og tværs. Kultur og økonomisk tænkning har derfor betydning for, hvem der skal være med i EU, og hvordan EU-samarbejdet har og kan udvikle sig over tid.

Find afsnittet her: https://youtu.be/d7rdxfu0-vQ 

 .

“Handel og entreprenørskab i Europa (3:5)”

Selvom hverken kobber eller tin, der bruges til bronze, findes naturligt i vores del af verden, er der fundet en ufattelig mængde bronzegenstande fra bronzealderen i Danmark. Det skyldes, at den fælleseuropæiske handel har eksisteret i langt over 1.000 år. Da skibsfarten blev en realitet, kunne endnu flere handelsvarer som blandt andet salt, sild og skind også blive fragtet på tværs af store afstande i Europa. Og det blev de. Særligt i 1200-tallet eksploderede handlen i Nordeuropa med hansekøbmændene, der i 400 år sad på flæsket.

Traditionen for handel lever videre i dag, hvor den frie handel er et grundlæggende princip inden for EU. Det betyder, at det er let at handle på tværs af medlemslandene. Samtidig har EU påtaget sig en rolle som forbrugernes beskytter, så blandt andet fødevarer og kosmetik skal leve op til en række standarder, uanset om det er produceret i Sverige eller Spanien. Bliv klogere på den lange handelshistorie med afsnittet ”Handel og entreprenørskab i Europa”.

Du kan finde det her: https://youtu.be/ZEJlKDdIJes 

 .

“Best practice – ledelse i Europa i 1000 år (4:5)”

De små har også noget at skulle have sagt. Derfor har mindre lande i Europa-Parlamentet den fordel, at de har lidt flere medlemmer i forhold til antal indbyggere end de store lande. Men selvom samarbejdet, der ledte til EU, kun netop er fyldt 70 år, går tanken om samarbejde og hensyn meget længere tilbage. Allerede i det tysk-romerske kejserrige i middelalderen, hvor omkring 250 stater, der gik fra små bystyrer til store kongedømmer, arbejdede man på at nå til enighed med størst muligt hensyn til alle.

Det var dog langtfra altid, at det lykkedes. Men på trods af de grusomme krige, der har været siden, udgjorde det tysk-romerske kejserrige en form for stamme-union, som på nogle måder minder om det EU, vi kender i dag.

I dette afsnit kan du ikke alene komme nærmere nogle af de markante profiler, som har formet Europa. Du kan også blive klogere på, hvordan Europa først blev opdelt som suveræne nationalstater og siden fandt sammen i forpligtende fællesskaber.

Se med, når den europæiske historie bliver bredt ud i programmet “Best practice – ledelse i Europa i 1.000 år”.

Du kan se afsnittet her: https://youtu.be/PDRLTAD4mQ4 

 .

“Pax Europeana: Krig og Fred i Europa” (5:5)

At fred og fordragelighed har præget Europa i de seneste 70 år er både historisk og ret vildt at tænke på. Århundrederne, der ligger forud, var hærget af blodige krige og konflikter, hvis grusomhed kan være svær at forestille sig i dag.

Under 30-årskrigen fra 1618 til 1648 var kreativiteten for tortur på sit højeste, og hængning var en nådig måde at komme fra verden på. Efter krigen var der i nogle områder kun 15 procent af befolkningen tilbage, da sygdomme hærgede sideløbende med den altødelæggende krig. Men ligesom det blev tilfældet i senere krige, betød 30-årskrigen også en omvæltning af det herskende samfund og gav mere magt til staterne, hvor fyrsterne selv kunne bestemme religionen og styreformen uden kejserens indblanding.

Senere kom Napoleonskrigene, som også vendte op og ned på den politiske dagsorden og gav endnu større selvstændighed til en række stater. Og senere igen kom de to verdenskrige, der førte til begyndelsen på de fællesskaber for fred, vi i dag kender som NATO og EU. Særligt EU har siden udviklet sig til at være meget mere end det kul- og stålfællesskab, det begyndte som, og i dag er 27 lande bundet tæt sammen i et fællesskab, der bygger på fred og samhandel.

Bliv klogere på de lange historie linjer, når Andreas Bonde Hansen tager os med gennem en tidsrejse, mens Erik Petri omdanner ordene til illustrationer i femte og sidste afsnit ”Pax Europeana: Krig og fred i Europa".

Afsnittet findes her: https://youtu.be/uvSBYboFtLg 

 .