skip to content
 
 
 

Udvalg efterlyser bindende mål i EU's nye grønne strategier

26-05-2020

Fremover skal en langt større andel af vores madvarer være økologiske, og hele landbruget skal vænne sig til at producere klimaneutralt og med kun halvt så meget sprøjtemiddel som i dag. Det er de centrale mål i en strategi med titlen “Fra jord til bord,” som Europa-Kommissionen fremlagde 20. maj og en forlængelse af Den Grønne Aftale, EU’s køreplan for grøn omstilling og bæredygtig vækst.

Samme dag - der desuden er FN’s internationale dag for bier - præsenterede Kommissionen i en strategi for biodiversitet, at knap en tredjedel af EU’s landareal og vandareal skal beskyttes, mens ti procent får særstatus, hvor naturen får lov til at boltre sig på sine egne præmisser. Helt uden menneskers utidige indblanding.

Så langt, så godt, mener Europa-Parlamentets miljøudvalg om strategierne, hvis mål er at hæve EU’s grønne ambitionsniveau ved at beskytte naturen og omlægge fødevareproduktionen. Men hvis de grønne mål skal indfries, er de nødt til at gøres til  bindende lovgivning. 

Det mener Margrete Auken (SF), der er medlem af miljøudvalget, og som frygter, at strategierne alene ikke vil føre til konkret handling. 

“Vi skal have bindende mål for biodiversiteten og ikke vage strategier, som medlemslandene kan skrotte efter behag. Når det er op til EU-landene selv at vurdere, om de vil tage krisen seriøst, sker der ikke noget," siger Auken i et interview med BT.

Men målene i sig selv fejler ikke noget, understreger udvalgsformanden. 

“De to nye strategier, der er præsenteret i dag, indeholder nye vigtige forpligtelser som at tredoble omlægningen fra konventionelt til økologisk landbrug og dermed sikre, at 25 procent af EU’s landbrugsvarer er økologiske i 2030, en 50-procents reduktion af brugen af pesticider, en styrkelse af fødevaresikkerheden ved vores grænser og et mål om at beskytte 30 procent af både hav og land som naturlige områder,” sagde formanden for Europa-Parlamentets miljøudvalg, Pascal Canfin (RE), i en pressemeddelelse 20. maj.

Landmænd skal inddrages

Fra sin plads i Parlamentets landbrugsudvalg kan Asger Christensen (RE), der både er europaparlamentariker og landmand, se gode elementer i de to strategier: 

“Og der er ingen tvivl om, at vi som landmænd kommer til at levere på nogle af de strategier,” siger han. 

På trods af blandt andre Landbrug & Fødevarers bekymring for, at strategierne vil forringe landbrugets konkurrenceevne, er Asger Christensen sikker på, at man er på vej i den rigtige retning.

“Det er uomtvisteligt, at biodiversiteten er gået tilbage over de sidste to-tre generationer. Det er også noget af det, vi arbejder med i den nye landbrugsreform, som vi kalder CAP i daglig tale. Der skal lægges nogle incitamenter ind, så de ting, vi gerne vil fremme, bliver implementeret på det her område,“ sagde Asger Christensen (RE) i et interview med Orientering Europa 24. maj. 

For landbrugsudvalget formand Norbert Lins (EPP), rokker strategierne ikke ved, at den højeste prioritet fortsat vil være at sikre sunde, sikre og nærende fødevarer, der er til at betale. 

Norbert Lins mener, at coronakrisen viser, hvor vigtig fødevaresektoren er i EU, og at “Jord til bord”-strategien kun kan lykkes, hvis landmændene inddrages i processen. 

“Jord til bord-strategien kan kun blive succesfuld, hvis der er den rigtige balance mellem jord og bord. Det bemærkelsesværdige fravær af landbrugskommissæren ved pressekonferencen efterlader ikke meget håb om, at strategien efterstræber sådan en balance,” sagde formanden i en pressemeddelelse.

“Vi er nødt til at give vores landmand den respekt og støtte, de fortjener for at forsyne vores borde hver eneste dag og ikke overbebyrde dem med krav, der er uden for proportioner.” 

Fakta: Jord til bord

  • Strategien er en central del af Den Grønne Aftale.
  • Dens mål er blandt andet at halvere brugen af og risikoen ved pesticider og halvere brugen af mere farlige pesticider senest i 2030.
  • Den vil sikre en reduktion af tab af næringsstoffer med mindst 50 procent, samtidig med at det sikres, at jordens frugtbarhed ikke forringes. Dette vil reducere forbruget af gødning med mindst 20 procent senest i 2030
  • Mindst en fjerdedel af landbrugsjorden skal dyrkes økologisk senest i 2030.

Fakta: Biodiversitetsstrategi for 2030

  • Mindst 30 procent af EU’s landområde skal være beskyttet natur. Det samme gælder 30 procent af EU’s havareal.
  • Det svarer til mindst fire procent mere for landarealet og 19 procent mere for havarealet i forhold til i dag.
  • Mindst 10 procent af arealet til lands og 10 procent af arealet til havs skal være særligt beskyttede områder. Det betyder ikke nødvendigvis, at de bliver utilgængelige for mennesker, men at naturen får lov til at vokse vildt uden menneskelig indblanding.
 .