Enlargement of the European Union
Official positions of the other Institutions & Organs

European Council

Madrid

DET EUROPÆISKE RÅD I MADRID
15.-16. DECEMBER 1995
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

(...)

III

ET EUROPA, SOM ER ÅBENT OVER FOR OMVERDENEN, OG SOM ER STABILT, SIKKERT, FRIT OG SOLIDARISK

A. UDVIDELSE

Udvidelsen er både en politisk nødvendighed og en historisk mulighed for Europa. Udvidelsen vil, gennem en sikring af kontinentets stabilitet og sikkerhed, give ikke blot ansøgerlandene, men også EU's nuværende medlemmer ny udsigt til økonomisk vækst og almindelig velfærd. Udvidelsen skal tjene til at styrke den europæiske konstruktion, idet de resultater, der allerede er nået i form af de fælles politikker, skal respekteres.

På baggrund heraf har Det Europæiske Råd noteret sig Kommissionens rapporter om udvidelsens virkninger for Den Europæiske Unions politikker, om alternative strategier på landbrugsområdet og om udformningen af før-medlemskabs-strategien for de associerede lande i Central- og Østeuropa.

Det har noteret sig Rådets rapport om forbindelserne med de associerede central- og østeuropæiske lande i anden halvdel af 1995 (bilag 6).

PHARE-programmet, som er blevet udbygget ved de afgørelser, som blev truffet af Det Europæiske Råd i Cannes, og Den Europæiske Investeringsbanks fortsatte indsats vil give mulighed for en samlet intensivering af tiltrædelsesforberedelserne.

Det Europæiske Råd gentager, at forhandlingerne med henblik på Maltas og Cyperns tiltrædelse af EU vil begynde på grundlag af forslag fra Kommissionen seks måneder efter afslutningen af regeringskonferencen i 1996 under hensyntagen til resultaterne af denne. Det udtrykker tilfredshed med, at der i juli 1995 er påbegyndt en struktureret dialog med disse to lande som led i før-medlemskabs-strategien.

Desuden bekræfter det behovet for meget omhyggeligt at forberede udvidelsen på grundlag af de kriterier, der blev fastlagt i København, og inden for rammerne af den i Essen fastlagte før-medlemskabs-strategi for de central- og østeuropæiske lande; denne strategi bør strammes op, så der kan skabes de rette betingelser for disse landes gradvise og harmoniske integration navnlig ved hjælp af udvikling af markedsøkonomien, tilpasning af deres administrative apparat og tilvejebringelse af stabile økonomiske og monetære forhold.

Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at uddybe sin vurdering af udvidelsens virkninger for fællesskabspolitikkerne, især for så vidt angår landbrugspolitikken og strukturpolitikkerne. Det Europæiske Råd vil fortsætte drøftelserne herom på de kommende møder på grundlag af rapporter fra Kommissionen.

Det henstiller til Kommissionen, at den aktivt forbereder sine udtalelser om de ansøgninger, der er blevet indgivet, således at de kan forelægges Rådet hurtigst muligt efter regeringskonferencens afslutning, og at den påbegynder foreberedelserne til at forelægge et samlet dokument om udvidelsen. Denne fremgangsmåde vil gøre det muligt at behandle ansøgerlandene på lige fod.

Det opfordrer endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte en grundig analyse af Den Europæiske Unions finansieringsordning for straks efter regeringskonferencens afslutning at forelægge en meddelelse om EU's finansielle ramme efter den 31. december 1999 under hensyn til den kommende udvidelse.

Når regeringskonferencen er afsluttet, vil Rådet på baggrund af resultaterne af denne og af de tidligere omtalte udtalelser og rapporter fra Kommissionen så hurtigt som muligt træffe de nødvendige afgørelser, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes.

Det Europæiske Råd ser gerne, at forhandlingernes indledningsfase falder sammen med indledningen af forhandlingerne med Cypern og Malta.

(...)

BILAG 6

UDVIDELSE

FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE LANDE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA I ANDET HALVÅR AF 1995

Andet halvår af 1995 har været karakteriseret ved en fortsat gennemførelse af den strategi for forberedelse af de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse, som blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Essen den 9. og 10. december 1994, og ved stadig tættere bilaterale forbindelser mellem EU og partnerlandene.

Der har været afholdt adskillige ministersamlinger både på bilateralt (associeringsaftaler) og multilateralt plan (den strukturerede dialog), hvor vigtige spørgsmål er blevet behandlet, hvilket bekræfter værdien af den fulgte fremgangsmåde og viser vitaliteten i de gensidige forbindelser.

Viljen til at søge en fast tilknytning til Den Europæiske Union, som de associerede lande allerede har tilkendegivet ved mange lejligheder, er kommet til udtryk ved, at der i 1995 er indgivet fire nye ansøgninger om tiltrædelse, som føjer sig til ansøgningerne fra Ungarn og Polen i 1994.

Rådet besluttede således den 17. juli 1995 for Rumænien og Slovakiet, den 30. oktober 1995 for Letland og den 4. december 1995 for Estland at indlede procedurerne i artikel O i traktaten om Den Europæiske Union, som blandt andet omfatter høring af Kommissionen og samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.

I. BILATERALE FORBINDELSER

Efter ikrafttrædelsen af de europæiske associeringsaftaler med Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Den Tjekkiske Republik og afholdelsen af de første associeringsråd med disse fire partnerlande i første halvår af 1995, har anden samling fundet sted i associeringsrådene med Ungarn og Polen den 17. juli 1995. På hver af sidstnævnte samlinger har associeringsrådet, foruden gennemgangen af de bilaterale forbindelser og perspektiverne herfor i henhold til Europaaftalerne, i væsentlig grad beskæftiget sig med to særlig vigtige spørgsmål: forløbet af partnerlandets integrationsproces i Den Europæiske Union inden for rammerne af strategien for forberedelse af tiltrædelsen og det enkelte partnerlands regionale samarbejde og gode naboskab med de øvrige lande i regionen.

Inden for de særlige institutionelle rammer for hver associeringsaftale har associeringsudvalgene med Den Tjekkiske Republik, Rumænien og Bulgarien desuden holdt møde henholdsvis den 14. og 15. september, den 12. og 13. oktober og den 9. og 10. november, hvilket har gjort det muligt at gøre fremskridt i gennemførelsen af Europaaftalerne.

Endelig har der i den pågældende periode været holdt møder i de parlamentariske associeringskommissioner med Polen den 5. og 6. september, med Bulgarien den 6. og 8. september, med Rumænien den 16. og 17. september, med Slovakiet den 23. og 24. november og med Ungarn den 28. og 29. november ); der har endvidere været holdt indbyrdes møder mellem parlamentsmedlemmer med Litauen (20. november), Letland (22. november) og Estland (24. november). Disse møder har givet anledning til åbenhjertige udvekslinger af synspunkter om så vigtige spørgsmål som de associerede landes integrationsproces med henblik på tiltrædelse og har gjort det muligt at styrke båndene mellem Europa-Parlamentet og de associerede landes parlamenter.

II. DEN STRUKTUREREDE DIALOG

I andet halvår af 1995 er iværksættelsen af den strukturerede dialog, som blev fastlagt i Essen, blevet fortsat med uformindsket styrke; højdepunktet i denne proces er invitationen til stats- og regeringscheferne i de associerede lande til at komme til Madrid i forbindelse med Det Europæiske Råd. Inden for rammerne af denne dialog har der været afholdt flere ministermøder:

Retlige og indre anliggender: 25. september; landbrug: 26. september; transport: 28. september; uddannelse: 23. oktober; økonomi og finans: 23. oktober; almindelige anliggender: 31. oktober; det indre marked: 23. november.

- De emner, som blev behandlet på ministermødet om retlige og indre anliggender, vedrørte i særlig grad tilpasningen af retssystemet, politiuddannelse, spørgsmål i forbindelse med organiseret kriminalitet (narkotikahandel, hvidvaskning af penge, handel med stjålne køretøjer) og ulovlig indvandring. Desuden blev der udarbejdet en skitse til et fælles handlingsprogram vedrørende retligt samarbejde om bekæmpelse af international organiseret kriminalitet.

- Landbrugsministrene havde en generel drøftelse, som gav mulighed for at gøre status over udviklingen i den fælles landbrugspolitik og over situationen og udsigterne på landbrugsområdet i de associerede lande. I denne forbindelse fremsatte Kommissionen en række tanker om udviklingen i landbrugspolitikken i global sammenhæng og med henblik på udvidelsen, efter at ministrene i de associerede lande havde redegjort for deres idéer og prioriteringer. Kommissionen vil forelægge Det Europæiske Råd i Madrid en rapport om de alternative strategier, som kan følges på landbrugsområdet med henblik på tiltrædelsen.

- Transportministermødet vedrørte tre hovedspørgsmål: integrationsprocessen i transportsektoren, som bygger på en tostrenget strategi: åbning af markedet og en sideløbende tilnærmelse af lovgivningerne; med hensyn til transportinfrastrukturerne i de associerede lande nåede man frem til en fælles vurdering af, at det er nødvendigt at udarbejde prioriterede projekter; med hensyn til de integrerede transportsystemer skal der udarbejdes en fælles politik med henblik på at kunne udvikle dem gennem de associerede landes deltagelse i Fællesskabets programmer og aktiviteter. Hvad det sidste emne angår blev Kommissionen opfordret til med henblik på næste møde, og inden for rammerne af tillægsprotokollerne til Europa-aftalerne, at undersøge mulighederne og vilkårene for en sådan deltagelse, navnlig hvad angår finansieringen af infrastrukturprojekterne.

- Undervisningsministrene inddrog de associerede lande yderligere i EF-programmerne SOKRATES, LEONARDO og UNGDOM FOR EUROPA III, der for nylig blev vedtaget af Rådet for perioden 1995-2000. Den Europæiske Union har noteret sig de associerede landes interesse i at deltage i ovennævnte programmer samt deres prioriteringer og de konkrete foranstaltninger, som er taget i hvert enkelt af disse lande for at forberede sig herpå. De associerede landes deltagelse i disse programmer kunne tjene som erfaring og eksempel for deltagelsen i andre EF-programmer.

- Reformen af den finansielle sektor blev drøftet af økonomi- og finansministrene, som især samlede sig om spørgsmålene i forbindelse med reformen af banksektoren og mere specielt kontrollen med og privatiseringen af bankerne. Et andet vigtigt punkt i drøftelserne var udviklingen af kapitalmarkederne og liberaliseringen af kapitalbevægelserne. De indgående drøftelser gav de associerede lande lejlighed til at redegøre for de fremskridt, som allerede er gjort på disse områder, og til at pege på de områder, hvor samarbejdet må uddybes for at sætte dem i stand til at gøre fremskridt i integrationsprocessen i Fællesskabets indre marked.

- Udenrigsministrenes møde - som blev forberedt af Coreper og de associerede landes ambassadører - vedrørte i første række PHARE-programmet og dets fremtidige dynamik som finansielt instrument for strategien for forberedelsen af de associerede landes tiltrædelse. Desuden behandledes aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for stabiliteten på det europæiske kontinent: situationen i det tidligere Jugoslavien og genopbygningsudfordringerne i området; de forskellige aspekter af fredsprocessen i Mellemøsten med henblik på at konsolidere freden og bistå de nye palæstinensiske myndigheder i de vanskelige opgaver, som de er stillet overfor. Andre vigtige spørgsmål blev behandlet under en arbejdsfrokost: Den Europæiske Unions forbindelser med USA, forberedelsen af den mellemstatslige konference i 1996 og forløbet af den strukturerede dialog, hvortil nogle af de associerede lande fremsatte forslag.

- Endelig havde ministrene med ansvar for det indre marked lejlighed til at undersøge spørgsmålene i forbindelse med iværksættelsen af Hvidbogen om forberedelsen af de associerede landes integrering i det indre marked, som Kommissionen forelagde Det Europæiske Råd i Cannes. Disse drøftelser indgår i en lang og kompleks proces og har til formål at styre de tekniske drøftelser, som foregår i denne sammenhæng, og udnytte resultaterne heraf bedst muligt.

III. FUSP

Den forstærkede politiske dialog med de associerede lande i Central- og Østeuropa, der blev indledt ved Rådets afgørelse af 7. marts 1994, er fortsat uformindsket i andet halvår af 1995. Det skal bemærkes, at Cypern og Malta er blevet inddraget i denne proces som resultat af en afgørelse, som Rådet traf den 17. juli 1995.

Foruden udenrigsministermødet den 31. oktober, blev der afholdt et møde mellem de politiske direktører den 20. oktober 1995. Ved denne lejlighed, hvor de baltiske lande deltog for første gang, gjorde de politiske direktører status over, hvorledes dialogen har virket, og undersøgte, hvorledes den kan konsolideres og udbygges yderligere.

Som resultat af dette møde vedtog Den Politiske Komité nye retningslinjer for styrkelsen af den politiske dialog med de associerede lande i Central- og Østeuropa og med de associerede lande Cypern og Malta.

Trojkamøder eller plenarmøder på ekspertniveau har fundet sted på følgende områder: terrorisme (13. juli), FN (7. september), nedrustning (12. september), sikkerhed (19. september), OECD (22. september), ikke-spredning af kernevåben (26. september), ikke-spredning af kemiske og biologiske våben (4. oktober), narkotika (13. oktober), eksport af konventionelle våben (23. oktober), menneskerettigheder (24. oktober), det tidligere Jugoslavien (17. november), Centraleuropa og Centralasien (22. november).

Koordineringen i tredjelandes hovedstæder og i de internationale organisationer udvikler sig positivt, særlig i De Forenede Nationer og i FN's Første Kommission. Samme udvikling kunne konstateres på den nylige konference om revision af konventionen af 1980, den såkaldte konvention om "inhumane våben".

Hertil kommer, at de associerede lande i Central- og Østeuropa tilslutter sig et stigende antal erklæringer, som udsendes af formandskabet på Den Europæiske Unions vegne.

IV. SÆRLIGE ASPEKTER

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen føres der for tiden forhandlinger med de associerede lande om tilpasningen af landbrugskapitlet i Europaaftalerne som følge af udvidelsen og afslutningen af Uruguay-runden samt med henblik på at udvikle handelsforbindelserne med disse lande. I denne forbindelse vedtog Rådet den 4. december 1995 supplerende direktiver til de forhandlingsdirektiver, som det allerede havde givet Kommissionen i marts 1995, som dels vedrører fleksibilitet med hensyn til de toldkontingenter, som EU indrømmer, og dels en forhøjelse af disse kontingenter.

I denne sammenhæng vedtog Rådet i øvrigt den 8. august autonome foranstaltninger for 1995 for at undgå selv midlertidige forstyrrelser i den traditionelle samhandel; foranstaltningerne vedrører visse landbrugsindrømmelser i henhold til Europaaftalerne for at tage hensyn til den landbrugsaftale, som blev indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden. Disse foranstaltninger, som er taget på grundlag af gensidighed og under overholdelse af "standstill"-princippet, føjer sig til de to andre rækker af autonome foranstaltninger, som Rådet havde vedtaget tidligere for at tage hensyn til udvidelsen. Et udkast til forordning er i øvrigt til behandling i Rådets instanser med henblik på at erstatte de tre gældende forordninger om autonome foranstaltninger med en konsolideret tekst pr. 1. januar 1996.

____________________