"Vi hjælper erhvervsdrivende, hvis virksomheder er blevet slået helt ud af kurs af coronaviruskrisen“

Claudine Lancerede platformen #JobSwitch sammen med sine kolleger ved det luxemburgske handelskammer Luxembourg, Luxembourg

Mens nogle virksomheder måtte lukke ned på grund af covid-19, blev andre overvældet af øget efterspørgsel. For at skabe balance mellem disse behov, lancerede Claudine og hendes kolleger ved det Luxembourgske Handelskammer platformen #JobSwitch. "Vi drev en hotline specielt for virksomheder. Vi svarede på deres spørgsmål og behov, gav løbende information om situationen og stillede et redskab til rådighed, der satte personale fra en arbejdsplads, der havde måttet lukke, i stand til at tage arbejde hos virksomheder, der manglede medarbejdere," forklarer Claudine. Platformen var aktiv indtil udgangen af april og var en gedigen succes. Omtrent 1400 jobsøgende benyttede sig af den, og over 500 mennesker fandt nyt arbejde. Foruden #JobSwitch har Handelskammeret også iværksat et støtteprogram for erhvervsdrivende såvel som en bankgaranti for virksomheder i finansielle vanskeligheder.

"Selv hjemmefra beskytter vi forbrugere over hele Europa under krisen“

Karin Besvarer spørgsmål fra forbrugerne vedrørende coronavirus Luxembourg, Luxembourg

Forbrugercentrene over hele EU rådgiver borgerne om deres forbrugerrettigheder ved handel på tværs af grænserne på det indre marked. Med coronavirus-udbruddet har de oplevet en kolossal stigning i forespørgsler, med 50 % flere opkald end normalt. Mange spørgsmål vedrører den indvirkning, som coronaviruskrisen har på fly- og togbilletter, hoteller, ferieindkvartering og pakkerejser. Centrene rådgiver også forbrugerne om farerne ved falske lægemidler, fup-mundbind og -hygiejnesprit samt anden fusk i forbindelse med coronavirus. De informerer de nationale myndigheder, når sådanne svindelnumre opdages. Karin Basenach er leder af forbrugercentret i Luxembourg. "I disse vanskelige tider med coronavirus står vores jurister som altid parat til at hjælpe og give gratis rådgivning."

"Lige adgang til digitale medier skal være normen“

Patrick Skaffer brugte computere til studerende, der mangler Luxembourg, Luxembourg

Frivillige over hele Luxembourg bistår med at fordele brugte computere til studerende, der står og mangler. Siden vores sammenslutning blev stiftet i 2016, har Digital Inclusion været med til at fremme adgang til den digitale verden," forklarer Patrick. "Vores kerneaktivitet har altid været at klargøre donerede computere, men denne indsats tog en ny drejning med skolelukningerne. Vi har oprettet et nyt program til distribution af computere til brug i hjemmeundervisning." Karantæneregler og social distancering gjorde ikke sagen nemmere for Patrick og hans team, men de fik støtte fra frivillige i lokalbefolkningen. "Vores projekt fremmer lige adgang for alle, men den seneste indsats viser, hvordan vi også kan stræbe efter lige muligheder, nu hvor undervisningssystemet bliver mere og mere digitalt," konkluderer Patrick.