Indhold
-
- 1.1. Det historiske forløb bag den europæiske integration
- 1.1.1. De første traktater
- 1.1.2. Udviklingen frem til den europæiske fælles akt
- 1.1.3. Maastricht- og Amsterdamtraktaten
- 1.1.4. Nicetraktaten og Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid
- 1.1.5. Lissabontraktaten
- 1.2. Den Europæiske Unions retssystem og beslutningsprocedurer
- 1.2.1. EU-retten – kilder og rækkevidde
- 1.2.2. Nærhedsprincippet
- 1.2.3. Overstatslige beslutningsprocedurer
- 1.2.4. Mellemstatslige beslutningsprocedurer
- 1.2.5. Budgetproceduren
- 1.3. Den Europæiske Unions institutioner og organer
- 1.3.1. Europa-Parlamentet: Historisk baggrund
- 1.3.2. Europa-Parlamentet: beføjelser
- 1.3.3. Europa-Parlamentet: opbygning og arbejdsgang
- 1.3.4. Europa-Parlamentet: valgprocedurer
- 1.3.5. Europa-Parlamentet: forbindelser med de nationale parlamenter
- 1.3.6. Det Europæiske Råd
- 1.3.7. Rådet for Den Europæiske Union
- 1.3.8. Europa-Kommissionen
- 1.3.9. Den Europæiske Unions Domstol
- 1.3.10. Den Europæiske Unions Domstols kompetencer
- 1.3.11. Den Europæiske Centralbank (ECB)
- 1.3.12. Revisionsretten
- 1.3.13. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
- 1.3.14. Regionsudvalget
- 1.3.15. Den Europæiske Investeringsbank
- 1.3.16. Den Europæiske Ombudsmand
- 1.4. Finansiering
- 1.4.1. Unionens indtægter
- 1.4.2. EU-udgifterne
- 1.4.3. Flerårig finansiel ramme
- 1.4.4. Gennemførelse af budgettet
- 1.4.5. Budgetkontrol
- 1.4.6. Bekæmpelse af svig og beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser
-
- 2.1. Det indre marked
- 2.1.1. Det indre marked: generelle principper
- 2.1.2. Fri bevægelighed for varer
- 2.1.3. Frie kapitalbevægelser
- 2.1.4. Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser
- 2.1.5. Fri bevægelighed for arbejdstagere
- 2.1.6. Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser
- 2.1.7. Det allestedsnærværende digitale indre marked
- 2.1.8. Kommunikation til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere
- 2.1.9. Det indre energimarked
- 2.1.10. Offentlige kontrakter
- 2.1.11. Selskabsret
- 2.1.12. Intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret
- 2.1.13. Udstationering af arbejdstagere
- 2.2. Forbrugerbeskyttelse og folkesundhed
- 2.2.1. Forbrugerpolitik: principper og instrumenter
- 2.2.2. Forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger
- 2.2.3. Passagerrettigheder
- 2.2.4. Folkesundhed
- 2.2.5. Lægemidler og medicinsk udstyr
- 2.2.6. Fødevaresikkerhed
- 2.3. Social- og arbejdsmarkedspolitik
- 2.3.1. Social- og arbejdsmarkedspolitik: generelle principper
- 2.3.2. Den Europæiske Socialfond Plus
- 2.3.3. Beskæftigelsespolitik
- 2.3.4. Social sikring i andre EU-medlemsstater
- 2.3.5. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
- 2.3.6. Arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse
- 2.3.7. Arbejdsmarkedsdialogen (den sociale dialog)
- 2.3.8. Ligestilling mellem mænd og kvinder
- 2.3.9. Bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling
- 2.4. Industri-, energi- og forskningspolitik
- 2.4.1. Generelle principper for EU's industripolitik
- 2.4.2. Små og mellemstore virksomheder
- 2.4.3. En digital dagsorden for Europa
- 2.4.4. Forsvarsindustrien
- 2.4.5. Politikken for forskning og teknologisk udvikling
- 2.4.6. Innovationspolitik
- 2.4.7. Energipolitik – Generelle principper
- 2.4.8. Energieffektivitet
- 2.4.9. Vedvarende energi
- 2.4.10. Kernekraft
- 2.5. Miljøpolitik
- 2.5.1. Miljøpolitik: generelle principper og grundlæggende ramme
- 2.5.2. Bekæmpelse af klimaændringer
- 2.5.3. Biodiversitet, arealanvendelse og skovbrug
- 2.5.4. Beskyttelse og forvaltning af vandområder
- 2.5.5. Luft- og støjforurening
- 2.5.6. Ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi
- 2.5.7. Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion
- 2.5.8. Kemikalier og pesticider
- 2.6. Den Økonomiske og Monetære Union, beskatnings- og konkurrencepolitik
- 2.6.1. Den Økonomiske og Monetære Unions udvikling
- 2.6.2. Den Økonomiske og Monetære Unions institutioner
- 2.6.3. Den europæiske pengepolitik
- 2.6.4. Økonomisk styring
- 2.6.5. Bankunionen
- 2.6.6. EU's finanspolitiske ramme
- 2.6.7. Makroøkonomisk overvågning
- 2.6.8. Finansiel støtte til EU-medlemsstater
- 2.6.9. Generel skattepolitik
- 2.6.10. Direkte beskatning: Person- og selskabsbeskatning
- 2.6.11. Indirekte beskatning
- 2.6.12. Konkurrencepolitik
- 2.6.13. Politikken for finansielle tjenesteydelser
- 2.6.14. Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)
-
- 3.1. Regionalpolitik og samhørighedspolitik
- 3.1.1. Økonomisk, social og territorial samhørighed
- 3.1.2. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
- 3.1.3. Samhørighedsfonden
- 3.1.4. Solidaritetsfonden
- 3.1.5. Europæisk territorialt samarbejde
- 3.1.6. Nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS)
- 3.1.7. Regionerne i den yderste periferi
- 3.1.8. Peace Plus-programmet for Nordirland
- 3.1.9. Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS)
- 3.1.10. Fonden for Retfærdig Omstilling
- 3.1.11. Genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU)
- 3.2. Den fælles landbrugspolitik
- 3.2.1. Den fælles landsbrugspolitik og traktaten
- 3.2.2. Finansiering af den fælles landbrugspolitik: fakta og tal
- 3.2.3. Den fælles landbrugspolitik i tal
- 3.2.4. Instrumenterne under den fælles landbrugspolitik og reformerne heraf
- 3.2.8. Direkte betalinger
- 3.2.9. Den fælles landbrugspolitiks anden søjle: politikken for udvikling af landdistrikterne
- 3.2.11. WTO-aftalen om landbruget
- 3.2.12. Doharunden og landbruget
- 3.2.13. På vej mod den fælles landbrugspolitik efter 2020
- 3.2.14. Den Europæiske Union og skovene
- 3.2.5. Den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik
- 3.2.6. Forordningen om den fælles markedsordning
- 3.2.7. Forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
- 3.2.10. Jord til bord-strategien
- 3.3. Den fælles fiskeripolitik
- 3.3.1. Den fælles fiskeripolitik: oprindelse og udvikling
- 3.3.2. EU's fiskeriforvaltning
- 3.3.3. Fiskerikontrol
- 3.3.4. Strukturstøtte til fiskeriet
- 3.3.5. Den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
- 3.3.6. Internationale fiskeriaftaler
- 3.3.7. Akvakulturproduktion i Den Europæiske Union
- 3.3.8. Integreret EU-havpolitik
- 3.3.9. EU-fiskeriet i tal
- 3.4. Transport- og turismepolitik
- 3.4.1. Fælles transportpolitik: Overblik
- 3.4.2. International vejtransport og cabotagekørsel
- 3.4.3. Vejtransport: harmonisering af lovbestemmelserne
- 3.4.4. Vejtransport: trafik- og sikkerhedsbestemmelser
- 3.4.5. Jernbanetransport
- 3.4.6. Lufttransport: Markedsbestemmelser
- 3.4.7. Lufttransport: Sikkerhed inden for civil luftfart
- 3.4.8. Lufttransport: Det fælles europæiske luftrum
- 3.4.9. Flysikkerhed
- 3.4.10. Søtransport: en strategisk tilgang
- 3.4.11. Søtransport: Trafik- og sikkerhedsregler
- 3.4.12. Turisme
- 3.5. De transeuropæiske net inden for transport, energi, og telekommunikation
- 3.5.1. Transeuropæiske net – retningslinjer
- 3.5.2. Finansiering af de transeuropæiske net
- 3.6. Kultur, uddannelse og idræt
- 3.6.1. Kultur
- 3.6.2. Politik på det audiovisuelle område og på medieområdet
- 3.6.3. Uddannelse og erhvervsuddannelse
- 3.6.4. Videregående uddannelser
- 3.6.5. Unge
- 3.6.6. Sprogpolitik
- 3.6.7. Idræt
- 3.6.8. Kommunikationspolitik
-
- 4.1. Individuelle og kollektive rettigheder
- 4.1.1. Unionsborgerne og deres rettigheder
- 4.1.2. Beskyttelse i EU af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU.
- 4.1.3. Fri bevægelighed for personer
- 4.1.4. Retten til at indgive andragender
- 4.1.5. Det europæiske borgerinitiativ
- 4.2. Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
- 4.2.1. Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: generelle aspekter
- 4.2.2. Asylpolitik
- 4.2.3. Immigrationspolitik
- 4.2.4. Forvaltning af de ydre grænser
- 4.2.5. Civilretligt samarbejde
- 4.2.6. Retligt samarbejde i straffesager
- 4.2.7. Politisamarbejde
- 4.2.8. Beskyttelse af personoplysninger
-
- 5.1. Politikker for eksterne forbindelser
- 5.1.1. Udenrigspolitikken: mål, instrumenter og resultater
- 5.1.2. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
- 5.2. Eksterne handelsforbindelser
- 5.2.1. Den Europæiske Union og dens handelspartnere
- 5.2.2. EU og Verdenshandelsorganisationen
- 5.2.3. Handelsordninger, der anvendes over for udviklingslandene
- 5.3. Udviklingspolitik
- 5.3.1. Generelt overblik over udviklingspolitikken
- 5.3.2. Humanitær bistand
- 5.4. Humanitær bistand og demokrati
- 5.4.1. Menneskerettigheder
- 5.4.2. Demokratifremme og valgobservation
- 5.5. EU's udvidelse og naboskabspolitikken
- 5.5.1. Udvidelsen af Unionen
- 5.5.2. Vestbalkan
- 5.5.3. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz og Norden
- 5.5.4. Det Forenede Kongerige
- 5.5.5. Den europæiske naboskabspolitik
- 5.5.6. Tre nabolande i Det Østlige Partnerskab: Ukraine, Moldova og Belarus
- 5.5.7. Tre nabolande i Det Østlige Partnerskab: Sydkaukasus
- 5.5.8. De sydlige partnere
- 5.6. Forbindelser med lande ud over de nærmeste naboer
- 5.6.1. De transatlantiske forbindelser: USA og Canada
- 5.6.2. Latinamerika og Caribien
- 5.6.3. Rusland
- 5.6.4. Centralasien
- 5.6.5. Golfstaterne, Iran, Irak og Yemen
- 5.6.6. Afrika
- 5.6.7. Sydasien
- 5.6.8. Østasien
- 5.6.9. Sydøstasien
- 5.6.10. Stillehavsområdet