DA    DE    EL    EN    ES    FI    FR    IT    NL    PT    SV   
 
Europa-Parlamentets formand
EN  FR Pressemeddelelser
Pressemeddelelser : Brussels, 29 September 2000

Nicole Fontaine om Danmarks nej til euroen "En forspildt chance for Danmark"
 

Det er reaktionen hos Europa-Parlamentets formand på resultatet af folkeafstemningen i Danmark, som har givet en sejr til nejsiden.

Nicole Fontaine udtaler: "Jeg respekterer Danskernes beslutning, for det er deres ret, men jeg beklager den dybt.

Euroen har nemlig ført bevis for sin duelighed. Indførelsen af den har tvunget medlemsstaterne til en stram finanspolitik, som har ført til sundere offentlige finanser. Den har på afgørende vis bidraget til prisstabiliteten. Den har sat en stopper for ublu konkurrence i form af konkurrencefremmende devalueringer af medlemsstaternes valutaer. Og endelig har den virket fremmende for Europas eksport.

Det ville have været en gevinst for Den Europæiske Union, hvis Danmark havde sluttet til Den Økonomiske og Monetære Union. Formålet med ØMU er ikke et udvidet samarbejde mellem en række medlemsstater. Den er et absolut nødvendigt supplement til det indre marked.

Under euromodstandernes kampagne har man kunnet høre en række argumenter, som efter min opfattelse i højere grad appellerer til en irrationel angst, end det har noget at gøre med reelle problemer i forbindelse med Danmarks indtræden i eurozonen: angsten for forandringer, et lille lands tab af identitet og indflydelse, og frygten for afgivelse af suverænitet, således at det ikke længere bliver muligt for landet at styre sin egen fremtid.

Der er efter min opfattelse intet objektivt grundlag for denne angst. Medlemsstaterne er ansvarlige for uddannelsessystemerne, sundhedssektoren og den sociale sikring, herunder pensionsordningerne, og det vil de blev ved med i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Under alle omstændigheder vil ØMU videreudvikle sig, og euroen er glansstykket i denne proces. De medlemsstater, som deltager i ØMU, er fast besluttet på at styrke sammenholdet i EU og på at holde fast på den europæiske samfundsmodel i forbindelse med globaliseringen af økonomien.

Som det var tilfældet med Maastricht-traktaten, vil danskerne måske få endnu en lejlighed til at tage stilling til euroen."

Yderligere oplysninger : Jacques Nancy (0032 476 96 96 72)

 
Press enquiries: Jacques NANCY, President's Spokesman
TEL : +32-2.284.24.85 - GSM : +32-476.969.672 - FAX : +32-2.284.49.73 - E-MAIL : jnancy@europarl.europa.eu
 
© European ParliamentResponsible Website : Hélène Lanvert