DA    DE    EL    EN    ES    FI    FR    IT    NL    PT    SV   
 
Europa-Parlamentets formand
EN  FR Tale
Tampere, 15.10.1999
 
Tale af Nicole FONTAINE, Formand for Europa-Parlamentet
 
Hr. formand for Det Europæiske Råd
Stats- og regeringschefer
Mine damer og herrer

Det er første gang, efter at jeg den 20. juli i år blev valgt til formand for Europa-Parlamentet, at jeg har lejlighed til at tale til Dem under Finlands formandskab, og jeg takker vore finske venner for deres modtagelse. Det er mig en stor glæde, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til indledningsvis at give udtryk for Europa-Parlamentets anerkendelse af Deres arbejde.

I forbindelse med undertegnelsen af Amsterdam-traktaten viste De som stats- og regeringschefer det politiske mod til, uden andre hensyn end ønsket om at styrke de europæiske institutioners demokratiske natur, at udvide beføjelserne hos det Europa-Parlament, som jeg repræsenterer her, navnlig ved at udvide anvendelsesområdet for den fælles beslutningstagning og styrke Parlamentets kontrol med Kommissionen.

Vores ilddåb kom med indsættelsen af den nye Kommission under ledelse af Romano Prodi. Proceduren var ikke uden risici. Den forløb på en åben og værdig måde, hvor vi dels undgik et skær af sammenspisthed, som borgerne kunne have skudt os i skoene, dels en partipolitisk heksejagt, som kunne have ført til en alvorlig institutionel krise. Vore tre institutioner har givet et eksempel på demokrati og ansvarlighed, som medierne og borgerne, som ofte stiller sig skeptisk over for det politiske liv, har udtrykt anerkendelse af. Det er min klare overbevisning, kære Romano Prodi, at vi har arbejdet fint sammen i et klima af meget stor gensidig tillid.

Jeg glæder mig derfor i dag over, at samarbejdet mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet fungerer på en klar og afbalanceret måde.

Under hele mit virke som formand vil jeg påse, at Europa-Parlamentet arbejder i denne ånd, samtidig med at det i fuld udstrækning vil udøve sine nye beføjelser.

Selv om Parlamentet ønsker, at denne udvikling gøres helt færdig, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere i mit indlæg, er der således gjort et væsentligt fremskridt i opbygningen af en demokratisk Union.

Forslaget om et nyt kvalitativt spring fremad

De har besluttet at afsætte et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd her i Tampere til drøftelse af virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som hjemlet i Amsterdam-traktaten.

Jeg finder dette initiativ glædeligt, for det vil sende et stærkt positivt budskab til borgerne.

Det glæder mig så meget mere som, at jeg siden mit valg over for Parlamentet har givet tilsagn om at lægge hovedvægten under min embedsperiode på at vinde borgernes støtte til idealet bag det europæiske projekt.

Jeg vil nu gerne kort gennemgå Europa-Parlamentets holdning til dette spørgsmål. Vores institution er af den opfattelse, at virkeliggørelsen af dette mål udgør et kvalitativt spring fremad i Unionens udvikling. Efter årtier, som har været anvendt til at virkeliggøre det indre marked og derpå indføre en fælles valuta og til bestræbelserne på at skabe en samordnet beskæftigelsespolitik, drejer det sig i dag om at skabe ny dynamik i udviklingen af unionsborgerskabet.

En bred tilslutning fra Parlamentet til disse retningslinjer

Parlamentets beslutning af 16. september 1999 - og de foregående beslutninger - har vist en bred tilslutning til de store retningslinjer, som er modnet i de europæiske institutioner og i den offentlige mening.

Hvad enten det drejer sig om indvandringsspørgsmålet, bekæmpelse af den manglende sikkerhed som følge af den stigende internationale kriminalitet i alle dens former - økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge samt ulovlig handel med narkotika, der er det mest ødelæggende problem - eller om etablering af et egentligt europæisk retsområde, så forventer vore borgere løsninger, og jeg kan forsikre Dem om, at Parlamentet i fuld udstrækning vil støtte alle innovative initiativer fra Det Europæiske Råds side.

Den nødvendige vilje til et kompromis for at det kan lykkes

Parlamentet ønsker imidlertid, at der tages hensyn til de forbehold, der er kommet til udtryk under dets debatter, og som vedrører den måde, som disse initiativer vedtages og føres ud i livet på.

Hvis disse retningslinjer direkte berører de europæiske borgere i dagligdagen og vedrører det, som de tillæger stor værdi, nemlig deres frihed og sikkerhed og deres retfærdighedsopfattelse, er vi nødt til at overbevise dem om, at Unionen virkelig er i stand til at gennemføre dem.

Fjerne tvivlen hos borgerne for at styrke troværdigheden

Den lave valgdeltagelse ved det seneste valg til Europa-Parlamentet har berørt os alle. Den vidner om en apatisk ligegyldighed hos borgerne over for det, vi beslutter på deres vegne. De tvivler på, at Unionen er i stand til at afbøde deres angst og opfylde deres forhåbninger og til i sidste ende at træffe de nødvendige beslutninger, som følger af et Fællesskab uden indre grænser.

Parlamentet insisterer derfor på, at fristen på fem år for virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er ufravigelig, og på, at der allerede nu foretages en planlægning af de initiativer, der vil være nødvendige for at overholde denne frist. Uanset vanskelighederne er det Unionens, dens lederes og dens folkevalgte repræsentanters troværdighed, der står på spil hos borgerne, der ikke længere vil stille sig tilfreds med hensigtserklæringer.

Mener De, kære stats- og regeringschefer, at denne målsætning kan opfyldes?

Når det gælder dette spørgsmål om troværdighed, vil jeg godt illustrere det med et tydeligt eksempel: de forhåbninger, der opstod gennem undertegnelsen den 28. maj 1998 af konventionen om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse i ægteskabs- og forældremyndighedssager, der bedst kendes under betegnelsen "Bruxelles II". Den blev desværre ikke ratificeret i medlemsstaterne forud for Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse. Med den stigende mobilitet og fri bevægelighed for personer er der i dag tusindvis af børn, som der hives og slides i som følge af modstridende nationale bestemmelser, når forældre af forskellig nationalitet separeres.

Denne konvention var kun et lille skridt i udviklingen af en europæisk familieret, som må komme før eller senere, og jeg vil gerne tilføje, at det er et af de få eksempler på resultater af det retlige samarbejde, der skulle gennemføres i henhold til Maastricht-traktaten. Vore medborgere kan ikke forstå, at konventionen, efter at det har taget femten år at få den udarbejdet og underskrevet, ikke er blevet ratificeret. I dag hr. formand, er der med hjemmel i Amsterdam-traktaten ved at blive vedtaget et forordningsforslag. Jeg håber, at De kan bekræfte, at stats- og regeringscheferne har til hensigt at få denne tekst vedtaget under Deres formandskab, så det udmunder i en konkret ret, da Unionen kan ikke blive ved med at bygge på en virtuel ret…

En radikal indsats for at gøre EU mere tilgængelig

Parlamentet mener, at der bør gøres en radikal indsats for, at resultaterne af vores arbejde bliver tilgængelige for borgerne. Utilgængeligheden af et stort antal fællesskabsretsakter virker hindrende for deres bevidste støtte til Unionen. Dette forhold åbner døren på vid gab for dem, som forsøger at spille på en diffus kollektiv angst. For blot at nævne et eksempel, så er betegnelserne "første, anden og tredje søjle" uforståelige for manden på gaden. Jeg kunne selvfølgelig give mange andre eksempler på vores "EU-jargon", som kræver, at vi fremover tilstræber at gøre vore tekster og afgørelser lettere at læse.

Løsning af problemerne gennem nytænkning

Med hensyn til politisamarbejdet kan Parlamentet konstatere, at der er sket store fremskridt. Det ønsker imidlertid, at retten til politiforfølgelse over grænsen i grænseområder kan udøves uden de hindringer, der stadig alt for ofte består. Derimod støder domstolssamarbejdet på reelle vanskeligheder, forudfattede meninger og idéer om den nationale overhøjhed, som jeg ikke skal undervurdere, men som nødvendigvis må overvindes af hensyn til unionsborgernes overordnede interesser. I stedet for at fortsætte sisyfosarbejdet med at forsøge at harmonisere de nationale strafferetsbestemmelser til én enkelt strafferetsordning, hvorfor så ikke anvende den metode, man brugte i forbindelse med den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser. Denne metode ansås oprindeligt som revolutionerende, men den gjorde det muligt at sikre fri bevægelighed for arbejdstagere og fri etableringsret i det indre marked. Kan De ikke være enige i hr. stats- og regeringschefer, at en sådan gensidig anerkendelse af domstolsafgørelser vil være en hensigtsmæssig fremgangsmåde?

Erkendelse af folks følelse af usikkerhed i dagligdagen

Jeg taler stadig om sikkerhed, og jeg vil gerne give udtryk for ønsket om, at Rådet ikke af samme årsag undlader at tage hensyn til borgernes bekymringer, det jeg kalder sikkerheden i dagligdagen. Det, de føler tættest inde på livet er usikkerheden eller uretfærdigheden i dagligdagen; at de ikke kan gå på gaden uden frygt for at få stjålet deres taske, afpresning i skolerne, overfald i de offentlige transportmidler, vold mod børn. I statistikkerne anføres denne kriminalitet som mikrokriminalitet, men der er tale om et reelt samfundsproblem.

Jeg er udmærket klar over, at sikkerheden i dagligdagen henhører under medlemsstaternes ansvarsområde og ikke under regeringssamarbejdet eller de europæiske institutioner. Men borgernes sikkerhedsopfattelse indgår i en helhed. Jeg håber, at Rådet, selv om det naturligvis skal koncentrere sig tilstrækkeligt om det tekniske politimæssige og retlige samarbejde om bekæmpelse af den organiserede grænseoverskridende kriminalitet, også giver borgerne indtryk af, at det er klar over deres helt konkrete problemer. Ville det ikke være muligt at gennemføre en informationskampagne på europæisk plan om lokale, regionale eller nationale forsøg, som har givet positive resultater, og som kan opmuntre dem, som aktivt deltager i organisations- og foreningsarbejdet? Vi råder her over en kapital af samfundssind, uegennyttig indsats, et indgående kendskab til de udsatte samfund og en evne til at indgå i en fredelig dialog, som kan supplere den statslige indsats, hvis den anerkendes og støttes.

Udvikling af den positive del af forslaget gennem et charter om grundlæggende rettigheder

Alle disse problemer kan kun løses gennem et ambitiøst forslag, nemlig vedtagelse af et charter om grundlæggende rettigheder i Unionen. Definitionen af disse rettigheder skal ikke blot være højtravende retorik, men disse rettigheder skal konkret gennemføres samtidig med virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er nødvendig for at bekæmpe kriminaliteten.

Dette charter skal være udtryk for den nødvendige positive og spændende side, navnlig for de unge i medlemsstaterne, af dette store projekt. Det er nødvendigt at indføre et sådan charter, hvis man vil undgå, at der opstår det indtryk, at der udelukkende er tale om at gennemføre en sikkerhedspolitik, og jeg er i den forbindelse enig i de bemærkninger, som Romano Prodi har fremsat. Det vil sikre, at Europa, som oplever et stigende ekstremt fremmedhad, men som verden også ser på med misundelse, selv om vi er nødt til at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne, forbliver det, det altid har været, nemlig et område præget af åbenhed og integration, hvor forfulgte fra andre dele af verden kan søge tilflugt.

Det nødråb, som vi modtog her i sommer fra de to unge guineanere, som omkom i landingsstellet i et fly, viser, i hvilken grad der eksisterer en drøm om "Europa" i verden, og i hvilken grad det er nødvendigt, at Den Europæiske Union omdefinerer sin samarbejdspolitik for at satse på øget partnerskab.

Første skridt i udarbejdelsen af dette charter om grundlæggende rettigheder er at fastlægge sammensætningen af det organ, som skal fastlægge indholdet. Jeg er sikker på, at De kan forstå Parlamentets ønske om en afbalanceret repræsentation fra de forskellige institutioner, som er udtryk for Unionens legitimitet, nemlig Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. Jeg er ligeledes overbevist om, at det er nødvendigt at finde frem til en hensigtsmæssig måde, hvorpå de nationale parlamenter, de ikke-statslige organisationer og andre sektorer fra det civile samfund kan inddrages.

Den demokratiske dynamik og Europa-Parlamentets rolle

Det er min oprigtige mening, at Parlamentets deltagelse i udarbejdelsen af dette charter er meget vigtig.

Efter min opfattelse gælder dette også for regeringskonferencen.

Som De sikkert ved, er jeg ikke uvidende om de grænser, der er sat i traktaterne. Og traktaterne er naturligvis vores fælles interinstitutionelle lov.

I forbindelse med anden og tredje søjle - begreber, som jeg førhen kritiserede kraftigt, når de anvendes over for borgerne - har Europa-Parlamentet kun en begrænset rolle. Amsterdam-traktaten har imidlertid åbnet døren for en vis grad af anvendelse af fællesskabsbestemmelserne og derfor for princippet om den nødvendige overførsel eller deling af national overhøjhed inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender. Europa-Parlamentet vil ikke forklejne det, der står på spil i dette store eventyr i Europas historie, men der er ikke noget alternativ til, at vi samles og bliver fælles om vores værdinormer, når man husker på de tragedier, der har fundet sted i det forløbne århundrede.

Når det er sagt, vil jeg gerne sige, at vores institution opfordrer Dem til at vise endnu mere vovemod til at skabe et virkeligt demokratisk system i Unionen.

Når der er tale om at fastlægge de individuelle grundlæggende rettigheder, som de europæiske borgere har på hele Unionens territorium, når der er tale om, at det i et sådant charter fastlægges, hvordan de humanistiske værdinormer, som de i høj grad er fælles om, skal føres ud i livet, eller når der er tale om at tilpasse de europæiske institutioner til de kommende årtier, vil de europæiske borgere ikke kunne forstå, at den forsamling, som de har valgt ved almindelige direkte valg, kun har en mindre rådgivende rolle eller en statistrolle. Et det virkelig muligt, at Parlamentet skal have mindre at skulle have sagt om disse grundlæggende problemer i forbindelse med Europas fremtid og fremtiden for de mænd og kvinder, der lever der, end det var tilfældet i forbindelse med virkeliggørelsen af det indre marked, hvori Parlamentet var inddraget på grundlag af den fælles beslutningsprocedure.

Vi skal ikke på dette møde fastlægge, hvordan det sikres, at Parlamentet både i forbindelse med virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og i forbindelse med regeringskonferencen sikres en ligeberettiget inddragelse på et så tidligt tidspunkt som muligt, uden at der skabes forvirring om de enkelte institutioners rolle. Men jeg er overbevist om, at historiens gang, logikken i opbygningen af Europa og logikken i demokratiet, som det finder anvendelse i Unionen, peger i denne retning, som jeg opfordrer Dem til at følge.

Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse om optagelsen af nye medlemsstater i Unionen. En manglende inddragelse af Parlamentet i dag i forbindelse med virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed eller i morgen i reformen af institutionerne forud for udvidelsen af Unionen ville være i modstrid med logikken og dynamikken i et modent europæisk demokrati.

Fra begyndelsen af dette indlæg har jeg lagt vægt på at udtrykke min anerkendelse af de resultater, som Det Europæiske Råd har opnået gennem Maastricht- og Amsterdamtraktaterne. Jeg er overbevist om, at Rådet vil have den samme åbne holdning for ikke at sige vovemod til at leve op til disse nye udfordringer, som Europa står over for.

Jeg siger Dem tak.

 
© European ParliamentResponsible Website : Hélène Lanvert