|
Göteborg, den 15. juni 2001
|
|
Tale af Europa-Parlamentets formand, Nicole Fontaine,
ved åbningen af Det Europæiske Råds møde i Göteborg
|
|
 |
|
Hr. formand for Rådet,
mine damer og herrer - stats- og regeringschefer,
hr. kommissionsformand,
hr. højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
mine dame og herrer - ministre.
Hr. statsminister. De har ladet Unionens svenske formandskab prioritere tre områder: Udvidelse, beskæftigelse og miljø. På disse områder er der på Deres foranledning sket betydelige fremskridt. Jeg behøver f.eks. kun at nævne det vigtige skridt, der blev taget mandag i Luxembourg i retning af det sociale Europa. Det var yderst vigtigt, og det var ventet, at Unionen ville reagere over for omstruktureringer og umenneskelige lukninger af virksomheder uden orientering og ordentlig høring af arbejdstagerne. Europa-Parlamentet vil i nærmeste fremtid tage fat på den aftale, der blev vedtaget i Rådet.
De har ligeledes ønsket at skabe større åbenhed og yderligere at forbedre forbindelserne mellem vore tre institutioner, Rådet, Kommissionen og Parlamentet: Jeg kan bevidne, at De har arbejdet ihærdigt herpå.
Nedsættelsen for nylig af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for vore to institutioner, hvor Europa-Parlamentet er direkte involveret, har allerede givet konkrete resultater.
Med hensyn til åbenhed er der fundet en positiv løsning på det indviklede og følsomme problem vedrørende adgang til dokumenter, som ikke var givet på forhånd, takket være vedtagelsen af den forordning, som trådte i kraft den 3. juni. Resultatet skyldes i vid udstrækning formandskabets arbejde. Den stadfæster unionsborgerens ret til information og får derved eksemplarisk værdi for det europæiske demokrati. Parlamentet vil tilbyde fuldt samarbejde omkring omsættelse af principperne til praksis, og forventer, at Rådet og Kommissionen deltager i dette samarbejde.
Ved åbningen af Rådets møde har demokratiets uberegnelighed uventet stillet os over for det negative resultat - og dets årsager og følger - af den irske folkeafstemning.
Hr. Ahern, vi deler Deres skuffelse, men som Jean Monnet kort sagde: "Europa vil blive skabt af summen af løsningerne på de kriser, det vil overvinde".
Om end Nice-traktaten har givet anledning til utilfredshed på en række områder, endog frustrationer, har Europa-Parlamentet netop med et meget stort flertal vedtaget vore to kolleger, Mendez de Vigos og Seguros betænkning. Vi ville ikke af falsk loyalitet fortie de konstaterede mangler, men Forsamlingen har ønsket at holde fast ved det væsentlige: Ratificering af traktaten er nødvendig for at bekræfte det grønne lys over for udvidelsen, og vi skal hurtigt og bestemt vende os mod fremtiden.
Det glæder mig, at de tre institutioner øjeblikkeligt tog initiativ til at berolige ansøgerlandene: Det negative resultat af afstemningen blandt de irske vælgere bør på ingen måde ændre eller bremse fortsættelsen af de igangværende forhandlinger. Det var det umiddelbart mest presserende budskab. Det skal styrkes i Göteborg. Vi forventer i så henseende, at Det Europæiske Råd udsender et kraftigt signal og forpligter sig til at gøre alt for, at de første medlemmer kan deltage i de næste valg til Europa-Parlamentet i juni 2004.
Med hensyn til løsningsveje skal tre krav opfyldes:
- Det første er, at eventuelle nærmere redegørelser for at fjerne reelle eller ubegrundede bekymringer, som har ført til det resultat, vi kender, navnlig vedrørende Irlands deltagelse i den europæiske interventionsstyrke, ikke låser Unionen fast i et net af kompromiser, udveje, som ville underminere traktatens substans og de gensidige forpligtelser, der blev indgået i Nice. Jeg mener at vide, og det er jeg Dem taknemmelig for, at det er Deres hensigt, hr. statsminister.
- Det andet er at stadfæste, at vi er fast besluttet på at fortsætte ratifikationsprocessen i alle landene.
- Advarselssignalet fra et af de lande, hvis europæiske sindelag aldrig har kunnet drages i tvivl, bør tages til efterretning, om end det store antal ikkeafgivne stemmer svækker afstemningens entydige signal.
Denne afstemning er en indtrængende opfordring til at puste nyt liv i det repræsentative demokrati gennem større nærhed til borgerne og til dem, der lytter til dem og holder dem orienteret, som bl.a. er regionale samfund, sammenslutninger og fagorganisationer, kort sagt samfundet. Ellers vil den kløft, som vi ser, kun blive større, og der vil komme flere ubehagelige overraskelser. Den afstemning, som netop har fundet sted i Irland, bekræfter dette, hvis det ellers skulle være nødvendigt.
Med hensyn til tidsfristen 2004, som Det Europæiske Råd fastlagde i Nice, og som Europa-Parlamentet ønsker at fremskynde til andet halvår af 2003, således at den nye traktat kan vedtages i december samme år og valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 kan blive en demokratisk tilskyndelse til integrationsprocessen, er vi fortsat overbevist om, at den alt for snævre mellemstatslige metode, som er blevet anvendt ved forberedelsen af de tidligere traktater og navnlig Nice-traktaten, ikke længere er aktuel.
Derfor insisterer Europa-Parlamentet på ny på, at den procedure, der vil blive fastlagt i Laeken, tager udgangspunkt i den form for åben konvention, De selv har valgt ved udarbejdelsen og dernæst forelæggelsen af charteret om grundlæggende rettigheder. Denne struktur, som på yderst gunstig måde på nationalt og europæisk plan sammenknytter landene og parlamenterne med Kommissionen, har vist sig at være effektiv uden at Deres endelige ansvar for resultatet anfægtes.
Jeg vil i samme ånd tilføje, at det ikke er tilstrækkeligt at ratificere Nice-traktaten for at udvidelsen skal lykkes. Det er ikke alene de europæiske institutioner, der skal tilpasses, det er tankegangen, der skal forberedes.
Efter en indledende periode med spontan kollektiv entusiasme må vi konstatere stigende usikkerhed, endog national retræte i vore lande. Tidspunktet er inde til en oplysnings- og bevidsthedsgørelseskampagne vedrørende den geografisk-politiske betydning af fuldstændig forening i Den Europæiske Union af alle lande på det europæiske fastland, som måtte ønske det og som kan. På trods af EU's bestræbelser navnlig på Balkan, viser situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvor skrøbelig freden endnu er på det europæiske fastland. Vi bør bl.a. forklare vore borgere, at udvidelsen vil bidrage afgørende til stabilisering af "det gamle Europa".
Jeg fastholdt ligeledes i samme ånd i Stockholm, at det er nødvendigt at styrke forberedelsen af alle borgere i euroområdet til overgangen til den fælles valuta, og ikke blot de vigtigste økonomiske aktører, banker eller store virksomheder, som længe har været indstillet herpå.
På trods af de bestræbelser, der i øjeblikket udfoldes i alle lande, spørger jeg imidlertid: Er den kommunikation, der har fundet sted med offentligheden, og den meget stramme plan, der blev vedtaget for D-dagen, hensigtsmæssig til løsning af de mange meget konkrete problemer, der vil dukke op i den meget følsomme periode de første dage i januar både for de små handlende og for forbrugerne i landsbyer og kvarterer?
At forfejle dette historiske skridt vil være ødelæggende for den europæiske tanke i en så følsom fase. Det vil ramme de politisk ansvarlige, mod hvem den folkelige utilfredshed naturligt vil rette sig. Jeg er overbevist om, at vi er fast besluttet på at overvinde de praktiske og psykologiske hindringer, der stadig findes.
Tillad mig i denne forbindelse at give udtryk for, at jeg stærkt beklager, at Den Europæiske Centralbank endnu en gang har reageret negativt på vort forslag om nogle dage før den 31. december at stille mindre sedler i euro til rådighed for forbrugerne. Jeg er fortsat overbevist om, at denne begrænsede fleksibilitet ville bidrage til at lette spring ud i det ukendte, som overgangen til den fælles valuta er for alle vore medborgere.
Efter denne overgang, som fortsat er vanskelig, fordi den på meget kort tid vil revolutionere dagligdagen for over 300 millioner europæere i alle aldre, i alle miljøer, i alle kulturer, vil "eurozonen" tage endelig form. Det er derfor vigtigt at give samordning af økonomisk politik en ny dimension. Parlamentet glæder sig over, at spørgsmålet drøftes på Det Europæiske Råds møde i Göteborg med henblik på at godkende de hovedretningslinjer, som vil garantere en effektiv og reel overensstemmelse mellem skatte- og budgetpolitik i de lande, der tilhører eurozonen. Derfor beder Parlamentet Dem blandt jer, som har valgt euroen, at gå i dybden med debatten om indførelsen af en "politisk ordning" for samordning af økonomisk politik.
På et helt andet plan tog De i går imod De Forenede Staters præsident Bush. Hr. formand, jeg glæder mig over Deres initiativ. Vore venskabsbånd med De Forenede Stater, som er blevet styrket i tidens løb, samt vor egen interesse i at styrke vort tætte samarbejde på alle områder, berettiger et sådant møde.
Det lader til, at der på dette møde skete betydelige fremskridt på nogle områder, men at de velkendte meningsforskelle stadig findes.
Det er vigtigt, at amerikanerne og europæerne arbejder sammen for at bekæmpe de smitsomme sygdomme, blandt hvilke vi i første række finder aids, hvis hærgen navnlig i Afrika ikke lader menneskets samvittighed uberørt. Der må gives håb til de befolkninger, som er ofre for denne sygdom, og jeg synes, at de skridt, der blev vedtaget i går, reelt rummer et sådant håb.
Ikke desto mindre har Europa-Parlamentet i nogen tid beskæftiget sig med de voksende spændinger, som vi bør drøfte med vore amerikanske venner på både en høflig og åben måde.
Ud over de traditionelle handelskonflikter er der således et problem, som stadig oftere dukker op, og som vedrører værdier, der er hellige i hele Europa.
De kom ikke ind på emnet i går, men et stigende antal europæere fra alle lande og af alle politiske overbevisninger er det mindre og mindre acceptabelt, at et så fremskredent demokrati som De Forenede Staters, ikke har mod til at afskaffe dødsstraf, om end vi ved, at det er vanskeligt at overbevise det amerikanske samfund på grund af dets tradition og de grusomme omstændigheder omkring de omhandlede forbrydelser.
Men internationale forsøg på at dæmme op for den morderiske vold, som hærger områder i hele verden, ville være mere troværdige og virke stærkere, hvis respekt for liv var et helligt og urørligt princip i alle de store demokratier.
Europa-Parlamentet er blevet anmodet om den 22. juni 2001 at være vært for det første internationale topmøde for generel afskaffelse af dødsstraf. Mange formænd for nationale parlamenter fra alle kontinenter har allerede meddelt, at de vil deltage. Det er et tegn på en vågnende bevidsthedsfølelse på globalt plan.
Et andet problem vedrører risikoen for misbrug af overvågningssystemet Echelon for at opnå illoyale konkurrencefordele. Den afvisning, som nogle amerikanske myndigheder praktiserede over for en delegation fra Parlamentet for nylig, er ikke en tilstrækkelig reaktion på europæernes velbegrundede bekymring.
Vor institution er ligeledes bekymret over det amerikanske missilskjold. Det er bydende nødvendigt, at De Forenede Stater holder samråd med deres europæiske partnere, inden de indfører et sådant system, som kan vise sig faretruende for den internationale magtbalance. Nato-topmødet sidste onsdag har ganske vist gjort det muligt at gøre fremskridt i retning af et sådant samråd, men det viste ligeledes, at De Femten ikke har nogen fælles holdning.
Men det spørgsmål, som i dag afgørende berører europæere, drejer sig om beskyttelsen af vor jord. Præsident Bush' oprindelige holdning til drivhuseffekten og ratificeringen af Kyoto-aftalen har givet anledning til fordømmelse, endog harme, både i Europa og i den øvrige del af verden.
Det forekommer mig, at mødet i går ikke bevirkede en ændring i den holdning, De Forenede Staters præsident indtager, men at han fortsat forkaster Kyoto-protokollen, og jeg tvivler på, at et samarbejde på forskningsområdet vil kunne bevirke, at den amerikanske holdning i nævneværdig grad bliver mindre ubøjelig.
Det kan ikke accepteres, at et land, med udgangspunkt i sine øjeblikkelige økonomiske interesser uden tanke for at sikre fremtiden for de kommende generationer, ensidigt kan tiltage sig ret til fortsat at være den største forurener af det, som er hele menneskehedens vigtigste, vitale, skrøbelige og fælles gode: Jorden og atmosfæren.
Det er derfor så meget mere nødvendigt at fortsætte dette europæiske og internationale pres, eftersom De, hr. formand, har ønsket, at Det Europæiske Råd i Göteborg stadfæster Den Europæiske Unions ønske om en bæredygtig udvikling med tre uadskillelige dimensioner: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige.
At øge den økonomiske rigdom, som er en forudsætning for højnelse af levestandarden uden hverken at knuse mennesket eller nedbryde det miljø, som de kommende generationer skal arve, bør betragtes som et moralsk krav af hele det internationale fællesskab og i første række af industrilandene.
Også her må man skride til handling, således at EU's optræden på dette område bliver sammenhængende. Europa-Parlamentet foreslår i dette øjemed at der opstilles konkrete mål i retning af at indføre et Råd for Bæredygtig Udvikling, som kan tage sig af samordning af de initiativer, der skal tages.
Eftersom De netop har taget imod De Forenede Staters præsident, og hans besøg giver anledning til - ligesom præsident Putins besøg i Stockholm - at rejse spørgsmålet om Unionens placering og indflydelse på den internationale scene tillad mig da som formand for Parlamentet at rette en appel om, at Europa resolut benytter sig af de ekstraordinære muligheder, som det har fået, takket være afslutningen af den kolde krig, til at styrke samarbejdet med andre kontinenter i verden, hvor Europa ikke blot er misundt, men hvor der også stilles forventninger til det, og hvor jeg mener, det er meget værdsat, for alt hvad det repræsenterer.
Europa-Parlamentet vil i denne forbindelse gerne udtrykke anerkendelse og for mit eget vedkommende stor beundring for det utrættelige arbejde, Javier Solana og de europæiske kommissærer har udført i deres indsats, overalt hvor krigen truer. På ny kan krudttønden på Balkan på ethvert tidspunkt eksplodere. Det er mit ønske, at den fredsplan, som præsidenten for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har udarbejdet, vil få dette land ud af den nuværende blindgyde, og jeg har tillid til, at vore repræsentanter på afgørende måde vil bidrage til, at den gennemføres. Det samme gælder Mellemøsten, hvor Den Europæiske Unions tilstedeværelse er blevet forstærket betydeligt i de sidste uger takket være dets repræsentanters initiativ og en stadig stærkere bevidsthed hos konfliktens parter om den rolle, EU kan spille med henblik på at finde en løsning på denne alvorlige situation. Tidspunktet er inde for på grundlag af Mitchell-betænkningen at udsende en fælles delegation fra EU og De Forenede Stater. En sådan delegation vil efter min mening være en logisk følge af EU-USA-erklæringen fra i går. Det er meget vigtigt, at USA og EU har besluttet at handle sammen både i Mellemøsten og på Balkan for at søge at få de stridende parter til at ophøre med voldshandlinger og genoprette den politiske dialog.
Siden jeg har overtaget formandskabet for Europa-Parlamentet har jeg overalt haft lejlighed til at føle, at der er store og stadig større forventninger til Den Europæiske Union.
Men de politiske, tekniske og administrative ressourcer skal være til stede for at vi kan leve op til disse positive forventninger og vore egne ambitioner, således at Europa kan få en placering i den nye verden efter afslutningen af den kolde krig og for at undgå, at denne nye verden kun får en pol.
Men jeg må i sandhedens interesse gøre opmærksom på en vis tung og langsommelig endog tvetydig forberedelse, gennemførelse og opfølgning af vore indgåede eller planlagte aftaler med tredjelande, og på den skuffelse, som disse har givet anledning til.
Denne skuffelse, som Unionen både har oplevet i Mellem- og Sydamerika, på det afrikanske kontinent, i Mellemøsten og i Maghreb-landene fortjener i den nærmeste fremtid en samlet overvejelse i vore institutioner.
Jeg takker for Deres opmærksomhed, og er til Deres disposition for eventuelle kommentarer inden for den tid, vi har til rådighed til denne dialog.
|
|
|
|
|
|
EN FR