BETÆNKNING om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen om forberedelsen af gennemgangsprocessen for ikkespredningstraktaten (NPT) i 2020, kernevåbenkontrol og mulighederne for atomnedrustning

25.2.2020 - (2020/2004 (INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Sven Mikser


Procedure : 2020/2004(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0020/2020
Indgivne tekster :
A9-0020/2020
Vedtagne tekster :

UDKAST TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING

Om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen om forberedelsen af gennemgangsprocessen for ikkespredningstraktaten (NPT) i 2020, kernevåbenkontrol og mulighederne for atomnedrustning

(2020/2004(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU (2019/2574(RSP))[1],

 der henviser til Rådets fælles holdning af 13. april 2000 vedrørende gennemgangskonferencen i 2000 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT)[2] og af 25. april 2005 vedrørende gennemgangskonferencen i 2005 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben[3],

 der henviser til Rådets afgørelse 2010/212/FUSP af 29. marts 2010 vedrørende Den Europæiske Unions holdning med henblik på gennemgangskonferencen i 2010 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben[4],

 der henviser til Rådets konklusioner af 20. april 2015 om den niende gennemgangskonference mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben,

 der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget den 12. december 2003,

 der henviser til Rådets konklusioner af 4. februar 2019 om Iran,

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/615 af 15. april 2019 om Unionens støtte til aktiviteter forud for gennemgangskonferencen i 2020 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben[5],

 der henviser til Rådets afgørelse 2019/938/FUSP af 6. juni 2019 til støtte for en proces, der fører til oprettelse i Mellemøsten af en zone, som er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben[6],

 der henviser til den årlige situationsrapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (2018), som blev offentliggjort den 14. juni 2019,

 der henviser til forpligtelserne under traktaten om ikkespredning af kernevåben, hvori alle deltagende stater forpligter sig til at arbejde for nuklear nedrustning i god tro og til at standse kernevåbenkapløbet,

 der henviser til det kommuniké, der blev vedtaget på NATO's topmøde i Warszawa i 2016,

 der henviser til Det Nordatlantiske Råds erklæring af 20. september 2017 om forbud mod kernevåben,

 der henviser til NATO's generalsekretærs erklæring af 2. august 2019 om traktaten om afskaffelse af mellemdistanceraketter,

 der henviser til den nye START-traktat, der er undertegnet af USA og Den Russiske Føderation og har været i kraft siden den 5. februar 2011,

 der henviser til slutdokumentet fra gennemgangskonferencen i 2000 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben,

 der henviser til slutdokumentet fra gennemgangskonferencen i 2010 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben,

 der henviser til FN's generalsekretærs nonpaper fra 2018 "Securing Our Common Future: An Agenda for Disarmament",

 der henviser til arbejdsdokumentet "Unlocking disarmament diplomacy through a "stepping stone" approach", forelagt af Sverige for Komitéen til Forberedelse af NPT-Gennemgangskonferencen i 2020,

 der henviser til arbejdsdokumentet "Operationalising the Creating an Environment for Nuclear Disarmament (CEND) Initiative", forelagt af USA for Komitéen til Forberedelse af NPT-Gennemgangskonferencen i 2020,

 der henviser til arbejdsdokumentet "The Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons at 50: a brief assessment by the European Union", forelagt af Den Europæiske Union for Komitéen til Forberedelse af NPT-Gennemgangskonferencen i 2020,

 der henviser til arbejdsdokumentet "Proposals by the Non-Proliferation and Disarmament Initiative to enhance transparency for strengthening the review process for the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons", forelagt af medlemmerne af initiativet for ikkespredning og nedrustning (Australien, Canada, Chile, Tyskland, Japan, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Filippinerne, Polen, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater) for Komitéen til Forberedelse af NPT-Gennemgangskonferencen i 2020,

 der henviser til forretningsordenens artikel 118,

 der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0020/2020),

A. der henviser til, at traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT) uden tvivl har været det vigtigste internationale instrument til regulering af det nukleare system i de sidste 50 år; der henviser til, at den udgør hjørnestenen i global strategisk stabilitet og er et uerstatteligt bolværk mod risikoen for spredning af kernevåben; der henviser til, at den har bidraget markant til at begrænse atomarsenalet og fremme en fredelig udnyttelse af kernekraft; der henviser til, at det er en moden og pragmatisk traktat, som er næsten universel og i meget vidt omfang overholdes; der henviser til, at deltagerstaterne i NPT i 1995 blev enige om at forlænge traktaten på ubestemt tid; der henviser til, at det i betragtning af, at det i 2015 ikke lykkedes at nå til enighed om et slutdokument med konkrete resultater, er yderst vigtigt, at gennemgangen i 2020 bliver en succes;

B. der henviser til, at NPT siden 1968 har bevirket, at kernevåben er blevet opgivet af en række lande i Europa, Latinamerika, Afrika, Asien og Stillehavsområdet; der henviser til, at den har muliggjort en fredelig udvikling af kernekraft; der henviser til, at den har ført til drastiske nedskæringer i arsenalerne af kernevåben siden den kolde krig; der henviser til, at kun nogle få lande har udviklet arsenaler uden om NPT;

C. der henviser til, at de tre søjler i NPT – ikkespredning, nedrustning og fredelig udnyttelse af kerneenergi – er komplementære, gensidigt forstærkende og uløseligt forbundne; der henviser til, at det i enhver fremtidig udvikling hen imod nedrustning og fuldstændig afskaffelse af kernevåben derfor er nødvendigt at bevare de eksisterende bestemmelser mod spredning af disse våben; der henviser til, at NPT har gjort det muligt at skabe et internationalt sikkerhedssystem;

D. der henviser til, at formålet med NPT's periodiske gennemgangskonferencer er at evaluere gennemførelsen af NPT og fastlægge en køreplan for opnåelsen af fremskridt på basis af en trinvis tilgang; der henviser til, at gennemgangsprocessen giver deltagerstaterne mulighed for at opretholde og styrke ordningen for nuklear ikkespredning hvert femte år;

E. der henviser til, at gennemgangskonferencen i 2010 bekræftede det endelige mål om at styrke den globale ikkespredningsordning, idet NPT-staterne gentog, at de sluttede op om de grundlæggende bestemmelser i NPT, og vedtog en 64-punkts handlingsplan, der bl.a. omfatter specifikke handlingsplaner for ikkespredning, nedrustning og fredelig udnyttelse af kerneenergi, understøttet af konkrete og målbare foranstaltninger, som de kontraherende parter skulle træffe for at støtte de tre søjler;

F. der henviser til, at deltagerstaterne, herunder erkendte kernevåbenstater, i afsnittet om nuklear nedrustning for første gang forpligtede sig på at fremskynde reelle nedrustningsfremskridt for i sidste ende at fuldføre en fuldstændig afskaffelse af deres kernevåbenarsenaler, såvel opstillede som ikke-opstillede; der henviser til, at de tiltag, der blev aftalt under ikkespredningssøjlen, dækker en lang række emner såsom styrkelse af garantier, støtte til Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), fysisk beskyttelse af nukleart materiale, indgåelse og ikrafttræden af tillægsprotokoller, sikkerhedsgarantier for nuklearrelateret eksport, overførsler af nuklear teknologi og nuklear terrorisme;

G. der henviser til, at princippet om gennemsigtighed er et nødvendigt element i nuklear nedrustning, da det bidrager til at skabe klarhed om eksisterende arsenaler og understøtter kontrolprocessen; der henviser til, at gennemsigtighed bidrager til at opbygge tillid og skabe et fælles grundlag for dialog som en forudsætning for at mindske og i sidste ende udrydde kernevåben; der henviser til, at rapporter til IAEA's Styrelsesråd er et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed med hensyn til ikke-kernevåbenstaters opfyldelse af ikkespredningsforpligtelserne;

H. der henviser til, at bestemmelserne i NPT respekterer staternes ret til at bruge kernekraft til fredelige formål og til at deltage i udvekslingen af udstyr, materialer og videnskabelige og teknologiske oplysninger om fredelig anvendelse af kernekraft, samtidig med at der gives præferencebehandling til kernevåbenfri stater og tages behørigt hensyn til udviklingslandenes behov;

I. der henviser til, at bestemmelsen om forbud mod forsøg understøtter både ikkespredningssøjlen og nedrustningssøjlen og dermed også bidrager til at forhindre, at potentielle kernevåbenstater udvikler og erhverver kernevåben; der henviser til, at deltagerstaterne har forpligtet sig til at afstå fra enhver form for kernesprængninger og fra at anvende nye kernevåbenteknologier, mens man afventer, at traktaten om et altomfattende forbud mod nukleare prøvesprængninger (CTBT) træder i kraft; der henviser til, at alle kernevåbenstater forpligtede sig til straks at ratificere CTBT; der henviser til, at alle stater også var enige om, at der hurtigst muligt skulle indledes forhandlinger om en traktat om forbud mod produktion af fissilt materiale til brug i kernevåben;

J. der henviser til, at NPT skabte grundlaget for oprettelsen af kernevåbenfri zoner rundt om i verden; der henviser til, at oprettelsen af en kernevåbenfri zone i Mellemøsten (MENWFZ) længe har været et mål for EU; der henviser til, at EU for nylig har øremærket et budget til aktiviteter, der skal fremme en inklusiv dialog mellem eksperter og politiske beslutningstagere med det formål at fremme oprettelsen af en masseødelæggelsesvåbenfri zone i Mellemøsten;

K. der henviser til, at deltagerstaterne bortset fra de 28 EU-medlemsstater, som undlod at stemme, i den politiske erklæring, der blev vedtaget på det første møde i konferencen om oprettelse i Mellemøsten af en zone, der er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben (WMD), der fandt sted i New York i november 2019, forpligtede sig til at fortsætte udarbejdelsen af en retligt bindende aftale om oprettelse af en zone i Mellemøsten, der er fri for kernevåben og andre WMD;

L. der henviser til, at siden NPT trådte i kraft i 1970, har halvdelen af gennemgangskonferencerne ikke kunnet nå til enighed om en væsentlig sluterklæring, og at den sidste sluterklæring blev vedtaget på gennemgangskonferencen i 2010;

M. der henviser til, at gennemgangskonferencen i 2020 vil finde sted i en særligt udfordret international sikkerhedsmæssig kontekst på grund af de manglende fremskridt med atomafrustningen af den koreanske halvø, USA's udtrædelse af den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA) med Iran, Irans påståede overtrædelser og de formelle klager fra Frankrig, Det Forenede Kongerige og Tyskland som svar, hvilket udløste tvistbilæggelsesmekanismen under JCPOA, INF-traktatens sammenbrud og dødvandet i forhandlingerne om en forlængelse af den nye START-traktat mellem Rusland og USA; der henviser til, at den nuværende grad af uenighed og splittelse mellem de 191 NPT-deltagerstater med eller uden kernevåben om den bedste tilgang til at reducere og eliminere kernevåben vil føje en yderligere udfordring til forhandlingerne;

N. der henviser til, at flere kernevåbenstater planlægger eller er i færd med at modernisere deres kernevåben eller fremføringsmidler, og at nogle af dem sænker tærsklerne for anvendelse heraf i deres nationale militære doktriner;

O. der henviser til, at Budapestmemorandummet fra 1994, der blev undertegnet af Ukraine, Rusland, USA og Det Forenede Kongerige, gav sikkerhedsgarantier mod trusler om eller anvendelse af magt mod Ukraines territoriale integritet og politiske uafhængighed til gengæld for, at landet gav afkald på sit kernevåbenarsenal og tiltrådte NPT; der henviser til, at Ruslands fuldstændige tilsidesættelse af de sikkerhedsgarantier, som Ukraine fik i Budapestmemorandummet, og dets foragt for folkeretten, har haft en ødelæggende virkning på klimaet i nedrustnings- og ikke-spredningsforhandlingerne;

P. der henviser til, at forringelsen af det globale sikkerhedsmiljø er blevet yderligere forværret af den voksende mistillid mellem nationer, at moderniseringen af arsenalerne er blevet befordret af nye teknologier, der øger de globale sikkerhedsrisici, navnlig hvad angår mulige cyberangreb mod kernevåben samt deres kommando-, kontrol- og tidlig varslingssystemer, og at kernevåben spiller en stadig større rolle i de nationale politikker, strategier og doktriner, hvilket fører til risiko for et nyt globalt kernevåbenkapløb; der henviser til, at et stigende antal lande er i færd med at udvikle kernevåben, der kan indsættes på slagmarken;

Q. der henviser til, at der er betydelig risiko for, at de store militærmagter ikke længere tilstræber våbenkontrol og nedrustning for at lette internationale spændinger og forbedre den globale sikkerhedssituation, hvilket i sidste instans betyder, at kernevåben igen kan komme til at spille en central plads i den strategiske balance, og dermed fører til en stigning i de nukleare risici på verdensplan;

R. der henviser til, at der i det globale kernevåbenarsenal indgår næsten 14 000 kernesprænghoveder, og at USA og Rusland besidder over 90 % af dette arsenal; der henviser til, at selv en begrænset anvendelse af kernevåben kan få katastrofale humanitære følger, og at ingen stat eller international organisation har kapacitet til at håndtere de umiddelbare konsekvenser af et sådant angreb og yde den nødvendige bistand til ofrene;

S. der henviser til, at traktaten om forbud mod kernevåben (TPNW) blev vedtaget i 2017 af 122 lande, men at ingen af de anerkendte kernevåbenstater deltog, og at traktaten i januar 2020 var blevet undertegnet af 80 lande og ratificeret af 35; der henviser til, at Den Europæiske Union ikke var i stand til at nå til enighed om en fælles holdning til traktaten;

T. der henviser til, at det kunne være et centralt element til opretholdelse af strategisk stabilitet og inddæmning af et nyt våbenkapløb, at den nye bilaterale START-traktat mellem USA og Rusland forlænges, idet dens primære mål må være på en kontrollerbar måde at fortsætte nedbringelsen af de lagre af kernevåben, der blev oprettet som et resultat af våbenkapløbet under den kolde krig, og idet den begrænser antallet af strategiske nukleare sprængladninger på begge sider til 1 550, inden den udløber i februar 2021;

U. der henviser til, at NATO har givet udtryk for sin stærke støtte til, at NPT gennemføres fuldt ud, og har forpligtet sig til at skabe betingelser for en verden uden kernevåben i fuld overensstemmelse med NPT-bestemmelserne på grundlag af en trinvis tilgang;

V. der henviser til, at det USA-ledede initiativ "Oprettelse af et miljø for nuklear nedrustning" (CEND), der fastsætter de opgaver, der skal udføres for at skabe betingelser for nedrustning, sigter mod at gå videre end den traditionelle trinvise strategi for at tackle den nuværende forværring af sikkerhedsmiljøet;

W. der henviser til, at den trinvise tilgang, som Sverige har forelagt, indfører gradvise, lettere gennemførlige tiltag på fire hovedområder, der tager sigte på at opbygge samarbejdsvaner, mindske forekomsten af kernevåben, øge gennemsigtigheden og mindske de nukleare risici, hvilket vil gøre det muligt at opfylde de eksisterende nedrustningsmål;

X. der henviser til, at forskellige former for cyberangreb såsom datamanipulering, digital jamming og cyberspoofing, kan bringe integriteten i kommunikationer i fare og føre til øget usikkerhed i beslutningstagningen; der henviser til, at sådanne cyberangreb på nukleare våbensystemer i krisetider kan føre til eskalering, herunder utilsigtede nukleare angreb;

Y. der henviser til, at multilateral dialog og diplomati har vist sig som effektive redskaber til at forhindre en spredningskrise og optrapning af konflikter, sådan som det kan ses af JCPOA, der betragtes som et resultat af historisk betydning og et vigtigt bidrag til den globale ikkespredningsordning;

Z. der henviser til, at situationen med hensyn til masseødelæggelsesvåben i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), som i 2003 trak sig tilbage fra traktaten og skaffede sig mulighed for at fremstille kernevåben uanset kraftige internationale sanktioner, er uændret; der henviser til, at Pyongyang ifølge IAEA's årsberetning for 2018 har fortsat sine nukleare aktiviteter; der henviser til, at der gennem hele 2019 blev rapporteret om tegn på aktivitet i Nordkoreas nukleare anlæg, og at Pyongyang bebudede en forestående "meget vigtig test" på et satellitopsendelsessted; der henviser til, at udsigterne for konkrete skridt i retning af atomafrustning i regionen på kort sigt er meget begrænsede; der henviser til, at Nordkorea stadig udgør en atomtrussel og ballistisk trussel mod regionen og verden;

AA. der henviser til, at antallet af kernedrevne fartøjer er steget kraftigt i det seneste årti inden for polarcirklen; der henviser til, at tilstedeværelsen af radiologisk og nukleart materiale i Arktis udgør en risiko for alvorlige hændelser eller ulykker;

1. henstiller til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen at:

a) gentage, at effektiv multilateralisme og en regelbaseret international ordning er en forudsætning for kunne sætte ind mod spredningen af kernevåben; bekræfte, at NPT er en hjørnesten i den nukleare ikkespredning- og nedrustningsordning, et afgørende bolværk mod risikoen for nuklear spredning og en uerstattelig ramme for bevarelse og styrkelse af fred og sikkerhed på globalt plan;

b) bekræfte EU's og dets medlemsstaters fulde støtte til NPT og dens tre gensidigt forstærkende søjler, henholdsvis ikkespredning, nedrustning og fredelig anvendelse af nuklear energi, og gyldigheden af den tidligere trinvise tilgang på grundlag af de forpligtelser, der blev indgået i forbindelse med tidligere gennemgangsprocesser, navnlig i 1995, 2000 og 2010; understrege, at en afbalanceret tilgang i forhold til de tre søjler er afgørende for et positivt resultat af gennemgangskonferencen i 2020 og for vedtagelsen af konkrete, effektive og konsensusprægede foranstaltninger, der vil gøre det muligt at bygge videre på tidligere forpligtelser; understrege, at EU har en vigtig rolle med hensyn til at fremme fredsorienterede politikker og international stabilitet;

c) sikre, at der snarest muligt vedtages en rådsafgørelse, der formaliserer EU's fælles holdning til NPT-gennemgangskonferencen;

d) understrege, at NPT har været en forudsætning for fred og sikkerhed i verden i fem årtier;

e) fortsat yde støtte til aktiviteter til forberedelse af NPT-gennemgangskonferencen i 2020 gennem et finansielt bidrag på 1,3 mio. EUR til outreachaktiviteter, der omfatter tre tematiske seminarer vedrørende nedrustning, ikkespredning og fredelig anvendelse af kerneenergisøjlerne, fire regionale møder og to sideløbende arrangementer; fortsat fastholde hovedmålene for EU's aktiviteter, navnlig hvad angår tillid og tillidsskabelse, øgning af bevidstheden om hindringerne og de potentielle konvergensområder og udvikling af input til en køreplan for et vellykket resultat af revisionsprocessen i 2020;

f) fortsat understrege, at enhver yderligere uddybning af forskelle mellem stater vil føre til en gradvis miskreditering af NPT som et pålideligt globalt retligt instrument og til en undergravning af den globale nedrustningsordning, hvilket vil øge risikoen for yderligere global kernevåbenspredning; advare deltagerstaterne om, at NPT's fremtid som følge af den manglende konsensus både på gennemgangskonferencen i 2015 og i de forberedende udvalg ikke længere kan tages for givet uden en klar forpligtelse fra deltagerstaternes side;

g) minde deltagerstaterne om, at 50-året for NPT, der falder sammen med gennemgangskonferencen i 2020, kunne være anledning til at indlede en oprigtig og resultatorienteret dialog med henblik på at genskabe gensidig tillid, udvide de områder, hvor der er fælles interesser, og identificere et fælles grundlag, der kan bane vej for fremskridt i forhandlingerne med det slutmål at få vedtaget en aftale om nuklear nedrustning og fuldstændig afskaffelse af kernevåben som en fælles målsætning på linje med artikel VI i NPT;

h) opfordre til et stærkt politisk lederskab som støtte for NPT-gennemgangskonferencen; sende en meddelelse til NPT-deltagerstaterne om, at stats- og regeringschefernes deltagelse i konferencen vil afspejle den betydning, som staterne tillægger NPT og gennemgangsprocessen; opfordre deltagerstaternes repræsentanter til at benytte den tiende gennemgangskonference som anledning til at fastslå, at en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må finde sted;

i) understrege, at visse deltagerstaters selektive anvendelse af traktaten eller manglende efterlevelse af NPT-memorandaet undergraver tilliden til hele NPT-systemet; opfordre alle underskrivere af NPT til at sikre, at de forpligtelser, som de har indgået, overholdes;

j) glæde sig over, at der i 72 år ikke er blevet anvendt kernevåben; advare deltagerstaterne i NPT om, at enhver udvidelse af situationer, hvor kernevåben vil kunne blive anvendt, kan bringe den globale strategiske stabilitet og praksis med ikke-anvendelse i alvorlig fare;

k) opfordre staterne til at anerkende kernevåbenkontrol, nedrustning og ikkespredningsaftaler som afgørende redskaber, der i væsentlig grad bidrager til at vende forværringen af det internationale sikkerhedsmiljø og dermed forhindre en større mellemstatslig krig og bevare fred og sikkerhed;

l) understrege, at en effektiv nuklear nedrustning er af afgørende betydning for at opnå en verden uden kernevåben; fortsætte og intensivere indsatsen, herunder i samarbejde med internationale og regionale organisationer og civilsamfundet, med henblik på at håndtere udfordringer med hensyn til kontrol af, at krav vedrørende sikkerhed og ikkespredning overholdes;

m) indtrængende opfordre staterne til at gøre deres yderste for at opnå yderligere fremskridt inden for våbenkontrol og nuklear nedrustning, navnlig gennem en generel nedbringelse af de globale lagre af kernevåben, og sikre, at tendensen hen imod begrænsning af kernevåben, der har været gældende, siden niveauet for kernevåben toppede i 1986, ikke stopper; formidle et budskab om, at NPT bør anvendes som en platform for alle diplomatiske bestræbelser i denne henseende

n) opfordre USA og Rusland til at arbejde på at forstærke den gensidige tillid med det sigte at genoptage en dialog om, hvordan der kan opbygges et nyt våbenkontrolforhold; understrege, at et klart tilsagn fra Rusland og USA forud for NPT-gennemgangskonferencen i 2020 om at ville forlænge den nye START-traktat inden februar 2021 vil kunne være et vigtigt bidrag til gennemgangsskonferencen; kraftigt opfordre begge parter til at forhandle sig frem til et nyt instrument, der skal dække både opstillede og ikke-opstillede våben og strategiske og ikke-strategiske våben, og som inkluderer Kina i lyset af landets massive missilopbygning; udtrykke bekymring over Ruslands nylige opstilling af hypersoniske Avanggard-missiler i Orenburg-regionen; minde Rusland om, at alle hypersoniske Avanggard-missiler vil blive medregnet under den nye START-traktats samlede grænse på 1 550 sprænghoveder og de tilknyttede kontrolbestemmelser;

o) gentage EU's dybe beklagelse af INF-traktatens nylige sammenbrud som følge af Ruslands opstilling af SSC-8-missilsystemet, som kan bære kernevåben og er mobilt og vanskeligt at spore, og som sænker tærsklen for brug af kernevåben i væbnede konflikter, og samtidig understrege, at dette har en betydelig negativ indvirkning på Europas sikkerhed og på strukturen i kontrollen med strategiske kernevåben; opfordre begge parter i INF-traktaten til at genoptage dialogen om, hvordan man kan indføre et nyt juridisk bindende instrument for kort- og mellemdistancemissiler; støtte bestræbelserne på at gøre dette instrument multilateralt, således at det kommer til at omfatte alle lande, der er i besiddelse af våben af denne type, herunder Kina;

p) slå alarm over INF-traktatens ophør bl.a. i betragtning af, at mellemdistancemissiler i særlig grad øger risikoen for en nuklear eskalering på det europæiske kontinent;

q) tilskynde til forhandlinger om muligheden for en multilateral aftale om ballistiske missiler, der går videre end INF-traktaten mellem USA og Rusland og inddrager andre parter;

r) opfordre USA og Rusland til hver især at udstede en erklæring til alle andre parter i NPT og FN's Sikkerhedsråd, hvori de redegør for de skridt, de træffer efter deres udtræden af INF-traktaten for at sikre, at de overholder deres forpligtelser i henhold til artikel VI i NPT; tage de nødvendige skridt i denne henseende på Unionens vegne;

s) opfordre Rusland til at overholde sit tilsagn i Budapestmemorandummet og respektere de sikkerhedsgarantier, der er blevet givet Ukraine;

t) betragte udtræden af våbenkontrolordninger eller sammenbrud heraf som en farlig præcedens for NPT; være opmærksom på, at parterne i NPT kan betragte sådanne begivenheder som en trussel mod deres nationale sikkerhed, og at konsekvenserne heraf vil kunne destabilisere NPT som helhed;

u) gøre opmærksom på disse bekymringer på NPT-gennemgangskonferencen i 2020; tage de nødvendige diplomatiske og politiske skridt til at fjerne den direkte trussel, som mellemdistancekernevåben udgør for Den Europæiske Union og dens medlemsstater;

v) fremhæve den indsats, som NATO-landene har gjort for at opfylde deres forpligtelser under NPT med hensyn til at nedbringe lagrene af kernevåben med 95 % siden afslutningen af den kolde krig, fjerne deres indstilling på mål, begrænse deres alarmberedskab og nedjustere deres rolle i forsvaret; opfordre NATO og de øvrige NPT-deltagerstater til at fortsætte deres bestræbelser på yderligere at reducere kernevåben i fuld overensstemmelse med NPT på basis af en trinvis tilgang, der fremmer international stabilitet og sikkerhed;

w) bemærke, at den omstændighed, at TPNW er blevet vedtaget af 122 lande, undertegnet af 80 stater og ratificeret af 35, vidner om ønsket om at nå målet om en verden fri for kernevåben; understrege, at nuklear nedrustning ikke kan adskilles fra kollektiv sikkerhed og kun kan opnås ved at tage højde for den strategiske kontekst, og at nedrustning må indgå i en trinvis proces, der garanterer alle uformindsket sikkerhed og samtidig forhindrer ethvert nyt våbenkapløb; minde om, at traktaten om forbud mod produktion af fissilt materiale er et middel til at forhindre en kvantitativ udvikling af kernevåbenreserverne og dermed udgør et afgørende og uerstatteligt skridt på vejen mod en verden uden kernevåben;

 x) bekræfte NPT-parternes ret til fredelig udnyttelse af kernekraft til opfyldelse af deres langsigtede energibehov i overensstemmelse med NPT-bestemmelserne; samarbejde med lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet på dette område med henblik på ansvarlig udnyttelse af kerneenergi udelukkende til fredelige formål, forudsat at alle betingelser for sikkerhed og ikkespredning er opfyldt; overveje passende foranstaltninger i tilfælde, hvor de pågældende lande ikke samarbejder og undlader at overholde alle betingelserne vedrørende sikkerhed og ikkespredning; yde hjælp, samtidig med at det gøres obligatorisk for lande, der ønsker at udvikle kapacitet til fredelig udnyttelse af kernekraft, at udvikle en stærk sikkerhedskultur, og anerkende IAEA's rolle og værdi samt dens kontrolsystem i forbindelse med gennemførelsen af NPT og styrkelsen af rammerne for nuklear sikkerhed;

y) begrænse overførslen af spredningsrelevant nuklear teknologi til de NPT-deltagerstater, der har indgået og overholder IAEA's generelle kontrol, og dermed støtte op om beslutningen fra NPT-gennemgangskonferencen i 1995 om, at nye forsyningsordninger for overførsel af følsom nuklear teknologi som en nødvendig forudsætning kræver accept af IAEA's generelle kontrol og internationalt retligt bindende tilsagn om ikke at ville erhverve kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer;

z) fortsætte sine bestræbelser på at oprette en zone i Mellemøsten, som er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben, i overensstemmelse med resolutionen fra 1995, bestræbelser, der i dag er svækket af Israels politikker og Irans genoptagelse af sine uranberigelsesaktiviteter; fortsætte initiativerne til fremme af tillidsopbygning gennem aktioner, der tager sigte på at skabe en inklusiv dialog mellem eksperter og politiske beslutningstagere, og som støttes af en finansieringsramme på 2,86 mio. EUR til gennemførelse af projekterne;

aa) støtte den regionale tilgang som en af de vigtige veje til fremme af nedrustning og ikkespredning; tage hensyn til resultatet af den første del af konferencen om etablering af en kernevåbenfri zone i Mellemøsten og fortsætte med at støtte det langvarige mål om udarbejdelse af en retligt bindende traktat, der gør det muligt at oprette en MENWFZ; opfordre alle deltagerstater til at gøre deres yderste for at fremme disse bestræbelser på konferencens andet møde;

ab) støtte det svenske forslag om en trinvis tilgang, som sigter mod at tilvejebringe politisk støtte til pragmatiske, kortsigtede og opnåelige forpligtelser under den globale nedrustningsordning med det overordnede mål at genskabe tillid, støtte foranstaltninger, der fokuserer på at mindske kernevåbnenes betydning, styrke samarbejdsformerne mellem stater, mindske de nukleare risici og øge gennemsigtigheden som skridt, der kan medvirke til at gøre det lettere for de kontraherende parter at opfylde de eksisterende forpligtelser;

ac) opfordre deltagerstaterne til at udvikle og iværksætte foranstaltninger, der kan mindske risikoen for brug af kernevåben, såvel forsætlig som utilsigtet; disse foranstaltninger kan f.eks. bestå i forbedring af kommunikationskanaler og -aftaler, cybersikkerhed, skabelse af en klar sondring mellem konventionelle våben og kernevåben samt forbedring af modstandsdygtigheden over for hybride trusler og cyberangreb og forlængelse af beslutningstiden i en krise;

ad) støtte forpligtelsen til at øge gennemsigtigheden i kernevåbenstater i overensstemmelse med de 13 skridt til nedrustning, der blev vedtaget på NPT-gennemgangskonferencen i 2000; minde om, at en yderligere forbedring af rapporteringsmekanismen gennem en systematisering af kernevåbenstaternes rapporteringsrammer kunne bidrage til at opnå den samme grad af gennemsigtighed i disse stater; være særlig opmærksom i denne forbindelse på forslagene i initiativet for ikkespredning og nedrustning for at øge gennemsigtigheden og styrke gennemgangsprocessen for NPT;

ae) notere sig det forslag om skabelse af et miljø for nuklear nedrustning (CEND), som USA har forelagt den forberedende komité for gennemgangskonferencen i 2020 med henblik på at identificere og tage hånd om de faktorer i det internationale sikkerhedsmiljø, der hindrer yderligere fremskridt inden for nedrustning, og udvikle en mere pragmatisk tilgang til nedrustning og bidrage positivt til et vellykket resultat af gennemgangskonferencen i 2020; indlede yderligere drøftelser om forslaget inden for rammerne af gennemgangskonferencen i 2020 og derefter;

af) opfordre alle stater til uden yderligere forsinkelser at indlede forhandlinger om, hvordan man kan bevæge sig hen imod iværksættelse og gennemførelse af en af de udestående prioriteter – traktaten om forbud mod produktion af fissilt materiale til fremstilling af kernevåben – som et helt nødvendigt middel til at forhindre en genoptagelse af kernevåbenkapløbet og et afgørende skridt hen imod afskaffelse af kernevåben;

ag) sikre, at EU vedbliver med at være stærk tilhænger af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) og af Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO); minde om betydningen og uopsætteligheden af CTBT's ikrafttræden for at kunne standse udviklingen af nye våben;

ah) bekræfte, at EU fortsat slutter op om JCPOA som det bedst mulige middel til at opnå garantier for, at Iran udelukkende anvender kerneenergi til fredelige formål, og som et vigtigt redskab til at øge stabiliteten og sikkerheden i Mellemøsten; fortsætte med at understrege EU's vigtige rolle i bestræbelserne på at finde en vej frem til sikring af atomaftalen; gentage EU's beklagelse af, at USA har trukket sig ud af JCPOA, og sanktionerne er blevet genindført; beklage, at Iran har ophævet grænserne for sin produktion af beriget uran, der kan anvendes til fremstilling af reaktorbrændsel og til kernevåben, og dermed har overtrådt sine forpligtelser i henhold til JCPOA, hvilket førte til, at tvistbilæggelsesmekanismen blev udløst af alle de europæiske underskrivere af JCPOA; minde om, at dette indleder et stadium, der er præget af en meget bekymrende usikkerhed for international stabilitet og sikkerhed; bekræfte på ny, at det er nødvendigt at nå til enighed for at mindske truslen fra Irans missilprogram opfordre Iran til at vende tilbage til fuld overholdelse af landets atomrelaterede forpligtelser under JCPOA og NPT;

ai) beklage Irans støtte til voldelige ikkestatslige aktører og udvikling og brug af ballistiske missilkapaciteter, der destabiliserer Mellemøsten i bred forstand;

aj) gentage EU's fulde støtte til målet om atomafrustning af Nordkorea på en fuldstændig, kontrollerbar og uigenkaldelig måde i overensstemmelse med alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd; indtrængende opfordre Nordkorea til at opgive sit kernevåbenprogram og igen lade sig omfatte af NPT- og IAEA-garantierne; fortsætte med at støtte den igangværende dialogproces og samtidig tilstræbe en mere aktiv rolle i forhandlingerne ved at udnytte EU's diplomatiske ekspertise; minde om, at Nordkorea fortsat udgør en regional og international nuklear og ballistisk trussel;

ak) fortsætte med at støtte op om at bevare NPT som et vigtigt multilateralt instrument for international fred og sikkerhed, fremme dens universelle anvendelse og styrke gennemførelsen af den på tværs af dens tre søjler, der er lige betydningsfulde og gensidigt forstærkende; opfordre alle statslige parter i NPT til at forny deres bestræbelser på at gå i dialog med hinanden og presse på for et fornyet tilsagn om en samlet, fuldstændig og afbalanceret gennemførelse af NPT;

al) opfordre alle stater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere NPT som kernevåbenfri stater og til, mens de afventer deres tiltrædelse, at overholde dens bestemmelser og forpligte sig på dens ikkesprednings- og nedrustningsmål, herunder ved at fremlægge beviser for, at de ikke er involveret i nuklear teknologioverførsel, og ved at styrke konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer;

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.2.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

61

1

5

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alviina Alametsä, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Klemen Grošelj, Sandra Kalniete, Dietmar Köster, Stelios Kouloglou, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Jaak Madison, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Jérôme Rivière, Nacho Sánchez Amor, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Sergei Stanishev, Hermann Tertsch, Hilde Vautmans, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Thomas Waitz, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Arnaud Danjean, Özlem Demirel, Engin Eroglu, Evin Incir, Andrey Kovatchev, Sergey Lagodinsky, Katrin Langensiepen, Gabriel Mato, Kris Peeters, Paulo Rangel, Ernest Urtasun, Nils Ušakovs, Mick Wallace

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Tudor Ciuhodaru

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

61

+

ECR

Hermann Tertsch, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers

GUE/NGL

Özlem Demirel, Stelios Kouloglou, Idoia Villanueva Ruiz, Mick Wallace

ID

Lars Patrick Berg, Jaak Madison, Harald Vilimsky

NI

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Traian Băsescu, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, Andrius Kubilius, Miriam Lexmann, David McAllister, Lukas Mandl, Gabriel Mato, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Kris Peeters, Paulo Rangel, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko

RENEW

Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Engin Eroglu, Klemen Grošelj, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Urmas Paet, Hilde Vautmans

S&D

Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tudor Ciuhodaru, Tanja Fajon, Evin Incir, Dietmar Köster, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Andreas Schieder, Sergei Stanishev, Nils Ušakovs

VERTS/ALE

Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Sergey Lagodinsky, Katrin Langensiepen, Ernest Urtasun, Thomas Waitz, Salima Yenbou

 

1

-

NI

Kostas Papadakis

 

5

0

ECR

Anna Fotyga, Jacek Saryusz-Wolski

ID

Anna Bonfrisco, Thierry Mariani, Jérôme Rivière

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 7. oktober 2020
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik