BETÆNKNING om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

(2019/2167(INI))

Europa-Parlamentet

– der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 og 16,

– der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

– der henviser til prioriteterne for det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsstøttende operationer og krisestyring for perioden 2019-2021, der blev godkendt af Rådet den 18. september 2018, med kvinder, fred og sikkerhed som de overordnede prioriteter,

– der henviser til Beijingerklæringen fra 1995 og Beijinghandlingsprogrammet fra den fjerde verdenskonference om kvinder og resultaterne af revisionskonferencerne,

– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed af 31. oktober 2000 og dens opfølgningsresolutioner 1820 (19. juni 2008), 1888 (30. september 2009), 1889 (5. oktober 2010), 1960 (16. december 2010), 2106 (24. juni 2013), 2122 (18. oktober 2013), 2242 (13. oktober 2015), 2467 (23. april 2019) og 2493 (29. oktober 2019),

– der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference (COP21) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

– der henviser til den fælles erklæring om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse, som blev udstedt i anledning af Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Buenos Aires i december 2017,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor[1] og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi[2],

– der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne dertil og navnlig protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn,

– der henviser til EU's og FN's Spotlightinitiativ,

– der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2018 om kvinder, fred og sikkerhed,

– der henviser til EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed og dens handlingsplan 2019-2024,

– der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union på samlingen den 24. juni 2013,

– der henviser til listen over foranstaltninger til fremme af lige muligheder for LGBTI-personer, som blev offentliggjort af Kommissionen i december 2015,

– der henviser til EU's kønshandlingsplan 2016-2020 (GAP II), der blev vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015, og de årlige gennemførelsesrapporter herom,

– der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020[3] og af 25. november 2010 om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed[4],

– der henviser til den europæiske konsensus om udvikling af 19. maj 2017,

– der henviser til Kommissionens strategi af 5. marts 2020 for ligestilling mellem mænd og kvinder (COM(2020)0152),

– der henviser til de operationelle retningslinjer for missionens ledelse og personale om integration af kønsaspektet, der blev udstedt af den øverstbefalende for civile operationer i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) den 8. oktober 2018,

– der henviser til dokumentet med titlen "Gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed som led i FSFP-missioner og ‑operationer", der blev vedtaget af Rådet den 22. marts 2012,

– der henviser til de opgraderede generelle adfærdsstandarder for FSFP-missioner og ‑operationer af 22. januar 2018,

– der henviser til EU-Udenrigstjenestens strategi for ligestilling og lige muligheder 2018‑2023 fra november 2017,

– der henviser til EU-Udenrigstjenestens rapport af 10. november 2016 om baselineundersøgelsen om integration af menneskerettighederne og kønsspørgsmål i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

– der henviser til EU-Udenrigstjenestens globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016,

– der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9‑0145/2020),

A. der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en central værdi i EU, der er nedfældet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at integration af kønsaspektet derfor bør gennemføres og medtages som et horisontalt princip i alle EU's aktiviteter og politikker; der henviser til, at EU bør bidrage til at skabe en verden, hvor alle mennesker, uanset køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller kønsidentitet, kan leve fredeligt og nyde de samme rettigheder og muligheder for at indfri deres potentiale;

B. der henviser til, at det femte verdensmål for bæredygtig udvikling er at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder verden over; der henviser til, at ingen udviklingsstrategi kan være effektiv, medmindre kvinder og piger spiller en central rolle, og at det femte verdensmål for bæredygtig udvikling skal integreres horisontalt i de forskellige politikområder, hvor EU har kompetence til at handle;

C. der henviser til, at flere lande som f.eks. Sverige, Danmark, Schweiz og Norge har vedtaget rammer for at gøre fremskridt i retning af en udenrigspolitik med et stærkt fokus på ligestilling mellem kønnene, og at bl.a. Frankrig, Spanien, Luxembourg, Irland, Cypern og Tyskland har meddelt, at de agter at gøre ligestilling mellem kønnene til en prioritet i deres udenrigspolitik; der henviser til, at en sådan politik bør have en ligestillingsfremmende vision for udenrigspolitikken, som prioriterer ligestilling mellem kønnene, beskytter og fremmer kvinders og andre traditionelt marginaliserede gruppers menneskerettigheder, sikrer, at de har lige adgang til sociale, økonomiske og politiske ressourcer og kan deltage på alle niveauer, afsætter tilstrækkelige midler til at opfylde denne vision og tager hensyn til kvindelige menneskerettighedsforkæmperes og civilsamfundets stemme; der henviser til, at alle EU's fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitikker bør sigte mod at nå disse mål;

D. der henviser til, at kvinder og piger er særligt berørt af fysisk, psykisk og seksuel vold, fattigdom, væbnede konflikter og konsekvenserne af klima‑ og sundhedskrisen samt andre nødsituationer, og at det er af central betydning at styrke deres indflydelse og status for at tackle disse spørgsmål; der henviser til, at der har været en modreaktion mod kvinders og LGBTIQ+‑personers rettigheder; der henviser til, at enhver forståelse af begrebet sikkerhed skal have et klart fokus på menneskerettigheder for at fremme fredsskabende tiltag; der henviser til, at Rådets LGBTI‑retningslinjer er et effektivt redskab til at fremme LGBTI-personers fulde udøvelse af menneskerettighederne samt et godt grundlag for en ambitiøs fremtidig LGBTI‑ligestillingsstrategi;

E. der henviser til, at udenrigs‑ og sikkerhedspolitik, der ikke repræsenterer kvinders, pigers og LGBTI+‑personers rettigheder og ikke afhjælper den nuværende uretfærdighed, gør ubalancerne større; der henviser til, at enhver, der ønsker at bringe denne uretfærdighed til ophør, må anerkende den ulige magtfordeling mellem kønnene;

F. der henviser til, at den dominerende fortælling om kvinder og piger er en fortælling om offergørelse, som fratager dem deres handlemuligheder og ser bort fra deres evner som drivkræfter for positiv forandring; der henviser til, at der er mere og mere, der tyder på, at kvinders og pigers meningsfulde deltagelse i konfliktforebyggelse og ‑løsning, fredsopbygning og genopbygning efter konflikter øger fredens bæredygtighed, kvalitet og varighed samt lokalsamfundenes modstandsdygtighed og bidrager til at forbygge alle former for kønsbaseret vold; der henviser til, at selv om kvinder spiller en så afgørende rolle i opnåelsen af varig fred, udgjorde de kun 13 % af forhandlerne i større fredsprocesser fra 1992‑2018, kun 4 % af underskriverne og kun 3 % af mæglerne;

G. der henviser til, at kvinder og piger kan opleve mangeartede former for forskelsbehandling; der henviser til, at kønsbaseret vold, herunder tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, utilstrækkelig adgang til sundhed, uddannelse, rent vand, sanitet og ernæring, begrænset adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og ulige deltagelse i politisk beslutningstagning samt i offentlige og private institutioner, bidrager til forskelsbehandling og marginalisering; der henviser til, at det er særligt vigtigt at beskytte piger mod vold og forskelsbehandling, navnlig i forbindelse med uddannelses-, informations- og sundhedstjenester, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, for at sikre, at de fuldt ud kan udøve deres menneskerettigheder; der henviser til, at flygtninge‑ og migrantpiger befinder sig i en særligt sårbar situation;

H. der henviser til, at nutidens piger vil være dem, der skal håndtere de fremtidige konsekvenser af konflikter og nødsituationer og – i tilfælde af langvarige konflikter – er dem, der vokser op under skadelige forhold med langvarige følger; der henviser til, at piger har særlige behov og står over for særlige udfordringer, der er anderledes end voksne kvinders, hvilket ofte ikke anerkendes, når man benytter de bredere kategorier "børn" og "kvinder";

I. der henviser til, at 2020 markerer vigtige årsdage for rammerne for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, herunder Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet fra 1995 og FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1325 om kvinder, fred og sikkerhed fra 2000;

J. der henviser til, at EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed udgør et betydeligt fremskridt med hensyn til EU's engagement i dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed; der henviser til, at den understreger behovet for konkrete forpligtelser og tiltag samt behovet for at inddrage, beskytte og støtte kvinder og piger for at opnå varig fred og sikkerhed; der henviser til, at EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed blev vedtaget i 2019 for at gennemføre denne strategiske tilgang, men at det fortsat er en udfordring at omsætte dette politiske tilsagn til handling; der henviser til, at det er yderst vigtigt, at EU-ansatte intensiverer deres bestræbelser på at integrere kvinder, fred og sikkerhed i deres arbejde med det formål ikke blot at forbedre missionernes effektivitet, men også at sikre kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i sig selv;

K. der henviser til, at den nye kønshandlingsplan II (GAP II) er et resultat af Parlamentets henstillinger med fokus på at ændre EU's institutionelle kultur i hovedkvartererne og i delegationerne med henblik på at skabe en systemisk ændring i EU's tilgang til ligestilling mellem kønnene samt med fokus på at ændre kvinders og pigers liv på fire centrale områder; der henviser til, at integration af kønsaspektet og fremme af ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs‑ og sikkerhedspolitik i høj grad afhænger af en vellykket gennemførelse og evaluering af kønshandlingsplan II (GAP II) med henblik på at anbefale foranstaltninger til en forbedret fremtidig GAP‑ramme (en ny EU-kønshandlingsplan III i 2020);

L. der henviser til, at GAP I (2010-2015) førte til visse fremskridt, men også var kendetegnet ved en række mangler: et snævert anvendelsesområde, manglende kønsbudgettering, EU-delegationernes ringe forståelse af rammerne for ligestilling mellem kønnene, manglende engagement fra EU‑ledelsens side og manglende institutionel arkitektur og institutionelle incitamenter til at motivere og støtte personalet på passende vis; der henviser til, at GAP II har været et vigtigt skridt fremad i retning af at fremme ligestilling mellem kønnene i EU's eksterne forbindelser med en række positive tendenser, men at det kræver EU's og dets medlemsstaternes fulde opmærksomhed og urokkelige engagement at beskytte den mod forringelse og fremskynde dens fremskridt; der henviser til, at GAP II stadig udviser en række mangler med hensyn til gennemførelsen af de centrale prioriteter og de kønsrelaterede verdensmål for bæredygtig udvikling, udfordringerne vedrørende præcis rapportering af fremskridt inden for alle målsætninger og af kvalitative data samt integrationen af kønsaspektet i politiske dialoger; der henviser til, at der stadig er behov for at udvide dens anvendelsesområde yderligere, foretage en passende gennemførelse af kønsansvarlig budgettering og tilpasse tidsrammer mellem programmerings- og budgetcyklusser; der henviser til, at et større engagement fra EU‑ledernes side og etablering af institutionel arkitektur og institutionelle incitamenter til at motivere samt støtte og uddanne personale på passende vis er af afgørende betydning for at opnå konkrete resultater med hensyn til øget ligestilling mellem kønnene verden over;

M. der henviser til, at der i GAP II er fastsat et mål om at integrere kønsaspektet i 85 % af alle nye EU‑initiativer inden 2020; der henviser til, at kønsaspektet – på trods af de fremskridt, der er gjort – kun var integreret i mellem 55 % og 68 % af de nye programmer i 2018;

N. der henviser til, at EU's delegationer og missioner står i forreste linje ved gennemførelsen af GAP II i partnerlandene, og at delegations‑ og missionsledernes og medarbejdernes lederskab og viden spiller en betydningsfuld rolle med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af GAP II; der henviser til, at det anbefales, at flere kvinder får adgang til ledende stillinger og chefstillinger i EU's delegationer;

O. der henviser til, at kvinder fortsat er kraftigt underrepræsenterede og undervurderede i politik og beslutningsprocesser, herunder inden for udenrigspolitik og international sikkerhed i EU og på verdensplan; der henviser til, at der i EU er seks kvindelige forsvarsministre, og at kun tre ud af de 27 udenrigsministre er kvinder; der henviser til, at denne underrepræsentation har stor indflydelse på de politiske valg, der træffes;

P. der henviser til, at der i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2024 er fastsat et mål om at nå en ligelig kønsfordeling på alle ledelsesniveauer i Kommissionen ved udgangen af 2024;

Q. der henviser til, at mænd bestrider 75 % af mellemlederstillingerne i EU-Udenrigstjenesten og 87 % af de øverste lederstillinger; der henviser til, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen (HR/NF) har forpligtet sig til at nå målet om, at 40 % af lederstillingerne skal bestrides af kvinder ved udløbet af hans mandat; der henviser til, at de seneste udnævnelser, han har foretaget, har resulteret i en struktur, der udelukkende består af mandlige vicegeneralsekretærer;

R. der henviser til, at EU's politikker har tendens til at fremstille kvinder som ofre for seksuel og kønsbaseret vold og primært tilbyde dem beskyttelse, efter at den seksuelle og kønsbaserede vold har fundet sted; der henviser til, at et stærkere politisk og operationelt fokus på forebyggelse af menneskerettighedsovertrædelser, hvor der tages fat på den skæve magtfordeling i kønsrelationer, vil forbedre EU's politikker på dette område;

S. der henviser til, at der er gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i hele verden, men at der fortsat er mangler i udbuddet af og adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; der henviser til, at der kan iagttages en bekymrende modreaktion mod kvinders og LGBTIQ+‑personers rettigheder verden over med indskrænkninger af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og forbud mod seksualundervisning og kønsstudier; der henviser til, at antallet af EU’s tiltag på området for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder faldt i 2018, og at det laveste tal for Kommissionens tjenestegrenes tiltag på verdensplan inden for ligestilling mellem kønnene var på området for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; der henviser til, at der er stort behov for at genbekræfte EU's engagement i at fremme, beskytte og sikre alle personers ret til at have fuld kontrol over deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder uden forskelsbehandling eller vold;

T. der henviser til, at det arbejde, der udføres af rådgivere i og kontaktpunkter for kønsspørgsmål, er vigtigt for at omsætte EU's politikker om ligestilling mellem kønnene og om kvinder, fred og sikkerhed til analyser, planlægning, gennemførelse og evalueringer samt til at integrere kønsaspektet i de daglige opgaver og operationer; der henviser til, at rådgivere i og kontaktpunkter for kønsspørgsmål spiller en vigtig rolle med hensyn til at integrere kønsrelaterede politikker horisontalt; der henviser til, at en øget prioritering af kønsaspektet i EU's delegationer, tilstrækkelig tid til integration af kønsaspektet og projektledere, der forpligter sig til i tilstrækkelig grad at tage kønsaspektet i betragtning i deres arbejde, er nødvendige for at sikre, at kontaktpunkter kan udvikle deres opgaver på passende vis; der henviser til, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at sikre, at jobbeskrivelsen for ansatte ved kontaktpunkterne for kønsspørgsmål afspejler deres opgaver som ansvarlige for integration af kønsaspektet og fremme af ligestilling mellem kønnene;

U. der henviser til, at det kun er en tredjedel af alle EU's delegationer, der arbejder LGBTIQ+‑personers rettigheder; der henviser til, at EU's LGBTIQ+-retningslinjer ikke anvendes ensartet, og at gennemførelsen af dem i høj grad afhænger af delegationschefernes viden og interesse i stedet for at følge en strukturel tilgang;

V. der henviser til, at kvindelige civilsamfundsgrupper og aktivister spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme freds- og sikkerhedsdagsordenen, og at deres deltagelse er væsentlig for integrationen af ligestillingsspørgsmål; der henviser til, at civilsamfundets råderum indskrænkes på forskellige områder, herunder med hensyn til kvindeorganisationer og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt LGBTIQ+‑personers rettigheder; der henviser til, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere ofte står over for yderligere og forskellige risici og hindringer, der er indbyrdes forbundne og formet af rodfæstede kønsstereotyper; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre et konsekvent samarbejde med kvindeorganisationer og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i hele cyklussen for planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af GAP III; der henviser til, at der er behov for mere ambitiøse interne og eksterne foranstaltninger for aktivt at tackle enhver form for modreaktion og fortsat gøre fremskridt i retning af at skabe samfund med ligestilling mellem kønnene;

W. der henviser til, at begrænset finansiering og underbemanding er grundlæggende hindringer for gennemførelsen af EU's mål om ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at der også mangler sammenhæng i politikkerne på ligestillingsområdet, og at der endnu ikke findes et fælles system til fremme af en identisk forståelse og gennemførelse af kønsmainstreaming i EU-institutionerne;

X. der henviser til, at medtagelsen af et kønsperspektiv i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik også indebærer at anerkende og bekæmpe de specifikke kønsdimensioner og følger af globale fænomener såsom klimaforandringer, migration, handel og sikkerhed samt sætte erfaringer og behov hos kvinder og grupper, der står over for flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling og marginalisering, i centrum for den politiske beslutningstagning;

1. opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at fremme kvinders og pigers rettigheder og gøre fremskridt i retning af en udenrigs- og sikkerhedspolitik, der integrerer en ligestillingsfremmende vision; understreger behovet for, at en sådan politik baseres på konsekvent integration af kønsaspektet, kønsspecifikke analyser med køns- og aldersopdelte data og kønssensitive indikatorer samt systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser til identifikation, udformning og overvågning af tiltag i alle sektorer med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og en meningsfuld og retfærdig rolle i beslutningstagningen for kvinder og personer med forskellig baggrund; tilskynder EU til at undersøge mulighederne for mere systematisk at dele, forvalte og ajourføre kønsspecifikke analyser;

2. opfordrer indtrængende Kommissionen, HR/NF og medlemsstaterne til yderligere at øge deres støtte til ligestilling mellem kønnene, alle kvinders og pigers fulde udøvelse af menneskerettighederne og styrkelse af deres indflydelse og status i hele verden og til at spille en central og stadig større rolle i effektiviseringen og mobiliseringen af ressourcer hertil;

3. glæder sig over de tre tematiske søjler i GAP II, nemlig 1) sikring af piger og kvinders fysiske og psykiske integritet, 2) fremme af pigers og kvinders økonomiske og sociale rettigheder og styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og status og 3) styrkelse af pigers og kvinders stemme og deltagelse; bemærker, at fremskridtene har været ujævnt fordelt mellem de tematiske prioriteter og mellem de forskellige EU-aktører; opfordrer derfor til, at Kommissionen, HR/NF og alle medlemsstaterne gør en større indsats for fuldstændig at gennemføre GAP og opnå de præstationsstandarder, der er fastsat deri; beklager, at det mål, der havde det laveste antal rapporterede tiltag inden for rammerne af GAP II i 2018, var bekæmpelse af handel med kvinder og piger til alle former for udnyttelse, og at dette var det eneste mål, hvor antallet af rapporterede tiltag faldt i forhold til 2017;

4. bifalder Kommissionens forslag om at foretage en revision og forelægge en ny kønshandlingsplan for 2021‑2025 (GAP III) i 2020; understreger, at GAP III bør bygge videre på og udvide den kurs, der er udstukket i den nuværende GAP II, og tage hensyn til de indhøstede erfaringer fra den aktuelle gennemførelse; understreger, at dette dokument skal være udformet som en officiel meddelelse for at sikre, at det gennemføres effektivt; minder om, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er underlagt specifikke regler og procedurer, og at Unionens og medlemsstaternes politik for udviklingssamarbejde bør supplere og forstærke hinanden, idet EU's principper og traktater fuldt ud overholdes, herunder artikel 2, 3 og 5 i TEU; glæder sig over Kommissionen henstillinger til medlemsstaterne vedrørende deres tilgang til ligestilling mellem kønnene gennem eksterne foranstaltninger med henblik på at forfølge de politiske mål i overensstemmelse med GAP på deres kompetenceområder;

5. bifalder EU's handlingsplan om kvinder, fred og sikkerhed og opfordrer til en solid gennemførelse heraf; glæder sig over, at "fremme af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed" er medtaget i den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO fra 2018; glæder sig over beslutningen om at forny EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og opfordrer til at medtage integration af kønsaspektet og målrettede foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; bifalder desuden EU's nye strategi for bekæmpelse af menneskehandel, der er planlagt for 2021;

6. opfordrer til yderligere sammenhæng i politikkerne og koordinering i forbindelse med gennemførelsen af rækken af tilsagn om ligestilling mellem kønnene, som indgår i EU's optræden udadtil; understreger, at EU's strategiske tilgang bør knyttes til og synkroniseres med den nye GAP III, og opfordrer til, at EU's handlingsplan fra 2019 om kvinder, fred og sikkerhed medtages i GAP III som et særskilt kapitel; understreger betydningen af den eksisterende normative ramme for dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed; insisterer på, at denne ramme bør være udgangspunktet for alle foranstaltninger på EU-plan og internationalt plan, og at ethvert forsøg på at trække sig ud af eller tilbagerulle fastsatte forpligtelser på dette område på det bestemteste skal afvises;

7. opfordrer alle medlemsstater til at vedtage en kvindeorienteret udenrigs‑ og sikkerhedspolitik, der tager fat på hindringerne for kvinders adgang til og fastholdelse af ikke bare høje lederstillinger og centrale poster som ambassadør‑ og mæglerposter ved internationale fredssamtaler og ‑forhandlinger, men også begynderjob; minder om, at de faktorer, der kan hindre kvinders deltagelse såsom manglende politikker for balance mellem arbejdsliv og familieliv, ulige deling af familieforpligtelser og forventninger om, at kvinder er de primære omsorgspersoner – hvilket ofte får kvinder til at afbryde deres karriere eller gå på deltid – og det globale offentlige syn på kvinders lederskab bør tages i betragtning; understreger endvidere, at lige løn for lige arbejde er et af EU's grundprincipper i forbindelse med at fremme målet om kvinders lederskab inden for rammerne af dagsordenen om kvinder, fred og sikkerhed, og at det bør mainstreames ved at styrke kvinders økonomiske og sociale rettigheder, både uden for og inden for EU; minder om, at medlemsstaterne har pligt til at afskaffe forskelsbehandling på grundlag af køn for så vidt angår alle lønelementer eller lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi;

Ligestilling mellem kønnene som et vejledende princip i EU's optræden udadtil

8. opfordrer EU‑Udenrigstjenesten, de relevante tjenestegrene i Kommissionen, de europæiske agenturer, der arbejder uden for EU's grænser, og medlemsstaterne til systematisk at integrere kønsaspektet og et intersektionelt perspektiv i EU's udenrigs‑, sikkerheds‑, udvidelses‑, handels‑ og udviklingspolitik, herunder i multilaterale fora og i udformningen af alle politikker, i politiske og strategiske dialoger, i offentlige erklæringer, i globale rapporteringer om menneskerettigheder samt i overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsprocesser; insisterer på, at ligestilling mellem kønnene bør være en kerneværdi i hele EU's optræden udadtil;

9. understreger, at der er behov for foretage yderligere analyser af den magtdynamik, der er iboende i EU's politikker og praksis og i den nuværende programmeringscyklus, med henblik på at analysere og tackle deres kønsmæssige konsekvenser;

10. minder om betydningen af at integrere et intersektionelt perspektiv i hele EU's optræden udadtil, og at EU's foranstaltninger bør medtage erfaringer fra kvinder med forskellig baggrund og navnlig kvinder, der rammes af indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling og marginalisering på grund af deres alder, køn, race, religion, socioøkonomiske og juridiske status, evner, seksuelle orientering og kønsidentitet; minder om, at kvinder hverken er en homogen gruppe eller taler med én stemme;

11. understreger, at det er nødvendigt at sikre et fortsat engagement på højeste politiske niveau i forbindelse med gennemførelsen af GAP III; anmoder om, at det i GAP III præciseres, at 85 % af den officielle udviklingsbistand bør gå til programmer, der har ligestilling mellem kønnene som et væsentligt eller primært mål, og opfordrer til, at en betragtelig del af udviklingsbistanden inden for denne bredere forpligtelse tildeles programmer, der har ligestilling mellem kønnene, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som et primært mål; opfordrer til yderligere målrettede tiltag med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene; opfordrer endvidere til, at den nye GAP skal styrke GAP II's solide evidensbaserede tilgang ved at anvende kvalitative analyser til at vurdere sådanne programmers reelle virkninger med hensyn til at fremme ligestillingen mellem kønnene; opfordrer til bedre rapportering om den EU-finansiering til ligestilling mellem kønnene, som tildeles og udbetales i partnerlandene gennem GAP III;

12. anbefaler, at GAP III ledsages af klare, målbare, tidsbestemte succesindikatorer med henblik på at overvåge ændringer på kort, mellemlang og lang sigt, tildeling af ansvar til forskellige aktører og klare målsætninger i hvert partnerland, som skal udarbejdes i tæt samarbejde med det pågældende partnerland og ved aktivt at inddrage civilsamfundsorganisationer, andre relevante civilsamfundsaktører og lokale små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til gennem den nye GAP at gentage deres løfte om at integrere kønsaspektet i alle sektorer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, de relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at foreslå yderligere kønsspecifikke foranstaltninger;

13. opfordrer GAP III til at imødegå modreaktionen mod kvinders rettigheder ved at styrke kvinders og pigers adgang til uddannelse, information og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og til at sikre, at de beskyttes mod tvang, vold, forskelsbehandling og mishandling; understreger, at EU's nye GAP udtrykkeligt bør omfatte beskyttelse, deltagelse og fremme af kvinders rettigheder i alle sammenhænge, herunder i skrøbelige stater og konfliktrelaterede sammenhænge;

14. mener, at uddannelse er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers indflydelse og status; opfordrer derfor EU til at øge sit engagement i fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af kønsstereotyper i og gennem uddannelsessystemerne i den kommende GAP III; opfordrer i denne henseende til at overveje en række muligheder inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

15. glæder sig over EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed og EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed, der blev vedtaget i 2019, og opfordrer til en solid gennemførelse heraf; beklager imidlertid, at det stadig er en udfordring at omsætte dette politiske engagement i praksis til trods for klare målsætninger og indikatorer, og understreger, at det kræver en vedholdende indsats; understreger betydningen af nationale handlingsplaner for gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed; glæder sig over, at næsten alle EU's medlemsstater vil vedtage deres nationale handlingsplaner for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 inden årets udgang; beklager imidlertid, at kun én medlemsstat har afsat et budget til gennemførelsen; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte et sådant budget og udvikle nationale parlamentariske tilsynsmekanismer samt indføre kvoter for kvinders deltagelse i kontrol-, evaluerings- og tilsynsmekanismer; beklager, at mange EU-ansatte ikke har integreret dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i deres arbejde, og at denne dagsorden betragtes som noget, der kan anvendes efter eget skøn til at øge missionernes effektivitet, men ikke som en måde til at sikre selve kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

16. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at gennemføre en struktureret tilgang til kønsbudgettering, der nøjagtigt sporer alle dertil knyttede udgifter, herunder på området for eksterne foranstaltninger, og til at foretage forudgående og efterfølgende kønsspecifikke konsekvensanalyser af de forskellige programmer, der finansieres af EU, og til at rapportere tilbage til Europa-Parlamentet; understreger, at denne evaluering bør baseres på køns- og aldersopdelte data, og at resultaterne heraf bør medtages i programmeringscyklussen; understreger behovet for at forbedre pålideligheden af kønsspecifikke analyser ved at harmonisere oplysninger, som er indsamlet af EU's delegationer, på en måde, der gør dem sammenlignelige; opfordrer til, at kønsspecifikke analyser skal spille en rolle ved fastlæggelsen af landenes strategiske mål, programmer, projekter og dialog;

17. anmoder om støtte til at tildele 85 % af den specifikt øremærkede finansiering til programmer, der har ligestilling mellem kønnene som et væsentligt eller primært mål inden for rammerne af den foreslåede forordning om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, og til færre administrative begrænsninger med henblik på at give lokale og små civilsamfundsorganisationer adgang til finansiering; understreger betydningen af at gøre yderligere integration af kønsaspektet og målrettede foranstaltninger til klare mål i henhold til forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og sikre, at partnerne kan regne med tilstrækkelig politisk og finansiel støtte til at gennemføre den; opfordrer til at anvende kønsspecifikke indikatorer i projektudvælgelses-, overvågnings- og evalueringsfaserne for alle foranstaltninger under EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der finansieres via EU-budgettet; understreger behovet for at øge den effektive anvendelse af eksisterende og fremtidige EU-midler gennem kønsbudgettering, navnlig i en tid med udfordringer såsom den næste flerårige finansielle ramme (FFR), budgetmæssige begrænsninger og eftervirkningerne af covid‑19‑krisen;

18. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU's delegationer til at anerkende piger og unge kvinder som drivkræfter for forandring og til at støtte deres sikre, meningsfulde og inklusive deltagelse i det civile og offentlige liv, herunder ved at tage hensyn til tilbagemeldinger fra organisationer ledet af unge, og ved at støtte dem gennem kapacitetsbygning; understreger den positive rolle, som piger, unge kvinder og kvinder spiller med hensyn til at skabe varig fred og social samhørighed, herunder gennem lokale initiativer ledet af piger og kvinder vedrørende konfliktforebyggelse og fredsskabelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre et tilstrækkeligt budget til uddannelse i nødsituationer for at sikre, at alle piger kan opnå succes på trods af konflikter og naturkatastrofer;

19. anerkender, at humanitære kriser forstærker udfordringer vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og minder om, at kvinder og piger, navnlig blandt sårbare grupper såsom flygtninge og migranter, i kriseområder er særligt udsat for seksuel vold, seksuelt overførte sygdomme, seksuel udnyttelse, voldtægt som krigsvåben og uønskede graviditeter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere ligestilling mellem kønnene samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder højt i den humanitære bistandsindsats sammen med ansvarlighed og adgang til domstolsprøvelse og klagemuligheder i forbindelse med krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder og kønsbaseret vold, herunder uddannelse af humanitære aktører og finansiering nu og fremover; fremhæver betydningen af OECD's Komité for Udviklingsbistands henstilling om ophør af seksuel udnyttelse, seksuelt misbrug og sexchikane inden for udviklingssamarbejde og humanitær bistand; glæder sig i denne forbindelse over, at interessenter, der er aktive inden for udviklingssamarbejde og humanitær bistand, fokuserer på bekæmpelse af misbrug og chikane i forbindelse med konfliktrelaterede situationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til slå til lyd for, at kvinderettighedsorganisationer, organisationer ledet af kvinder og forkæmpere for kvinders menneskerettigheder inddrages i humanitære koordinerings- og beslutningsstrukturer;

20. opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af synergierne mellem Unionens interne og eksterne programmer for at sikre, at tilgangen til politikkerne er sammenhængende og vedvarende både inden for og uden for Unionen såsom i forbindelse med kvindelig kønslemlæstelse;

21. opfordrer Kommissionen til at indføre en værdibaseret EU-handelspolitik, som sikrer en høj grad af beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet samt overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene; minder om, at kønsaspektet skal integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler, og at aftalerne skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; minder om, at forhandlinger om handelsaftaler kan udgøre et vigtigt redskab til fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i tredjelande, og opfordrer til, at der indsamles kønsopdelte data om konsekvenserne af handelen; opfordrer EU og dets medlemsstater til at medtage den landespecifikke og sektorspecifikke indvirkning på kønsaspektet af EU's handelspolitik og -aftaler i forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser; understreger, at resultaterne af den kønsrelaterede analyse bør tages i betragtning i handelsforhandlingerne – idet der tages hensyn til både de positive og negative virkninger i hele processen, fra forhandling til gennemførelse – og bør ledsages af foranstaltninger, der skal forebygge eller opveje eventuelle negative virkninger; bifalder Kommissionens tilsagn om for første gang for EU at sikre, at der medtages et særligt kapitel om køn i den moderniserede associeringsaftale mellem Chile og EU, og opfordrer til fremme af og støtte til medtagelsen af sådanne kapitler i alle fremtidige EU‑handelsaftaler og ‑investeringsaftaler, idet der tages udgangspunkt i eksisterende internationale eksempler og deres merværdi efter de foretagne vurderinger;

22. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde den fælles holdning om våbeneksport og opfordrer specifikt medlemsstaterne til at tage hensyn til risikoen for, at eksporterede materialer anvendes til eller gør det lettere at begå kønsbaseret vold eller vold mod kvinder eller børn; understreger, at en kønssensitiv tilgang indebærer en tilgang, der sætter mennesket i centrum, og som sigter mod at forbedre sikkerheden for kvinder, herunder den økonomiske, sociale og sundhedsmæssige sikkerhed;

Fokus på køn og mangfoldighed i EU's institutionelle kultur i hovedkvarteret og i delegationerne

23. opfordrer medlemsstaterne til at nedsætte en formel arbejdsgruppe om ligestilling mellem kønnene; opfordrer til en ny rådssammensætning, der samler EU's ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling mellem kønnene med henblik på at lette integrationen af kønsaspektet på tværs af alle EU's politikker, herunder udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken;

24. glæder sig over det arbejde, der er blevet udført indtil nu af EU-Udenrigstjenestens ledende rådgiver for kønsspørgsmål og af EU's uformelle taskforce om kvinder, fred og sikkerhed, herunder med hensyn til at sikre, at relevante civilsamfundsorganisationer deltager i deres drøftelser; beklager imidlertid, at der er afsat begrænset kapacitet til stillingen som ledende rådgiver for kønsspørgsmål for så vidt angår personale og midler, og opfordrer til, at stillingens indehaver skal rapportere direkte til NF/HR; understreger behovet for en endnu mere effektiv udnyttelse af de midler, der er afsat til denne stilling; opfordrer NF/HR til at fortsætte sine bestræbelser vedrørende integration af kønsaspektet, til i alle EU-Udenrigstjenestens direktorater at udnævne en fuldtidsrådgiver i kønsspørgsmål, der skal rapportere direkte til den ledende rådgiver, og til at tilskynde personalet til at arbejde tæt sammen med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder; understreger, at videndeling mellem EU's institutioner og agenturer er et vigtigt og særdeles effektivt værktøj til at undgå høje administrationsomkostninger og unødvendigt forøgelse af bureaukratiet;

25. bifalder EU-Udenrigstjenestens strategi for ligestilling og lige muligheder 2018‑2023 og opfordrer til, at strategien ajourføres, så den kommer til at omfatte konkrete, målbare og bindende politiske tilsagn om tilstedeværelsen af kvinder i ledende stillinger; presser på for at nå målet om, at 50 % af de ledende stillinger skal besiddes af kvinder, herunder stillinger som delegationschefer og chefer for missioner og operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspoliti (FSFP); glæder sig over de fremskridt, som Kommissionen har gjort i denne henseende, idet kvinder besidder 41 % af alle lederstillinger på alle niveauer; beklager, at EU-Udenrigstjenesten er langt fra at opfylde dette mål, eftersom kun to ud af de otte særlige EU‑repræsentanter er kvinder, og kun 31,3 % af mellemlederstillingerne og 26 % af toplederstillingerne besiddes af kvinder; opfordrer den nuværende NF/HR til at tage de nødvendige skridt til at rette op på denne situation og opfordrer medlemsstaterne til at indstille flere kvinder til højtstående stillinger;

26. påpeger den manglende mangfoldighed i EU's institutioner og understreger derfor, at det er vigtigt at fastsætte mål for mangfoldighed, navnlig hvad angår race, evner og etnisk baggrund; understreger, at det er nødvendigt, at EU-Udenrigstjenesten tilpasser sine rekrutterings- og ansættelsesprocedurer, så der rettes mere opmærksomhed mod mangfoldighed og inklusion; understreger behovet for kønsorienterede rekrutteringsprocedurer, herunder i Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors procedurer; opfordrer til, at kønsorienteret ledelse skal indgå i jobbeskrivelser for mellem- og topledere;

27. opfordrer NF/HR til at sikre, at EU-delegationscheferne i udlandet har et formelt ansvar for at sørge for, at ligestilling mellem kønnene integreres i alle aspekter af delegationens arbejde, og til at sikre, at de aflægger rapport herom; opfordrer NF/HR til at sikre, at der er særlige kontaktpunkter for kønsspørgsmål i EU's delegationer for at sikre smidige arbejdsgange og begrænse bureaukratiet til et minimum; understreger behovet for, at kontaktpunkter for kønsspørgsmål har tilstrækkelige midler og tid til at udføre deres opgaver, og for at der foreligger jobbeskrivelser af deres ansvarsområder; understreger, at de bør rapportere direkte til delegationschefen/afdelingschefen, have adgang til alle relevante dokumenter og den uddannelse, der er nødvendig for, at de kan udføre deres opgaver, og have ledelsesansvar, hvor det er relevant; opfordrer til, at der udarbejdes ligestillingsretningslinjer for alle EU's delegationer, og til at der i den forbindelse udvikles onlinerapportering, udfærdiges tydelige skabeloner og udgives en vejledning, der kan lette delegationernes arbejde;

28. understreger, at det ikke er muligt at opnå ligestilling mellem kønnene uden kønsorienteret lederskab; opfordrer i denne forbindelse til obligatorisk og skræddersyet uddannelse i ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet for alle ledere i EU‑Udenrigstjenesten, ansatte i EU's diplomatiske tjenester og chefer eller øverstbefalende for FSFP‑missioner og ‑operationer; fremhæver, at de nye EU‑delegationschefers opgave‑ og jobbeskrivelser skal omfatte specifikke henvisninger til ligestilling mellem kønnene; understreger, at deres evalueringer skal omfatte specifikke kriterier for det arbejde, der udføres for at integrere kønsaspektet; understreger, at fremme af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene bør være horisontale prioriteter for alle EU's særlige repræsentanter og et vejledende princip i deres mandat, navnlig for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder;

29. fremhæver, at kvinders deltagelse i FSFP-missioner bidrager til missionens effektivitet og er en drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for lige rettigheder for mænd og kvinder i hele verden; glæder sig over, at der til alle civile FSFP-missioner nu er udnævnt en rådgiver i kønsspørgsmål, og opfordrer til, at der gøres det samme til de militære FSFP-missioner; opfordrer EU-medlemsstaterne til at indstille kvindelige kandidater til de eksisterende ledige stillinger; opfordrer til at sikre, at alt EU-deployeret militært og civilt personale er tilstrækkeligt uddannet i ligestilling mellem kønnene samt kvinder, fred og sikkerhed, især i, hvordan et kønsperspektiv integreres i deres opgaver; beklager, at antallet af kvinder, der arbejder i FSFP-missioner og navnlig i militære operationer, fortsat er meget lavt; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme behovet for et konkret mål for og politisk tilsagn om at øge antallet af kvinder, der deltager i EU's krisestyringsmissioner og ‑operationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge, hvordan rekrutterings- og fastholdelsespolitikker kan styrkes, og kvinders deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende missioner kan fremmes; understreger behovet for at medtage en ny EU-budgetpost til finansiering af stillingen som rådgivere i kønsspørgsmål i militære FSFP-missioner;

30. beklager, at kun nogle få af EU's FSFP-missioner tilbyder uddannelse i seksuel og kønsbaseret chikane, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sørge for obligatorisk undervisning med henblik på at bekæmpe en sådan chikane i forbindelse med alle missioner og operationer og til at sikre, at ofre og whistleblowere ydes effektiv beskyttelse; opfordrer til en ajourføring af de opgraderede generelle adfærdsstandarder for FSFP-missioner og ‑operationer med henblik på at medtage nultoleranceprincippet ved manglende handling fra EU‑ledelsens og ‑forvaltningens side i forbindelse med seksuel og kønsbaseret vold;

31. opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at medtage henvisninger til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og dens opfølgningsresolutioner i FSFP-relaterede rådsafgørelser og missionsmandater og sikre sig, at alle FSFP-missioner og -operationer har en årlig handlingsplan for, hvordan målene i den kommende GAP III og EU's handlingsplan om kvinder, fred og sikkerhed skal gennemføres; opfordrer til, at kønsspecifik analyse medtages i nye FSFP-instrumenter, herunder Den Europæiske Forsvarsfond og den foreslåede europæiske fredsfacilitet;

32. glæder sig over det voksende netværk af kontaktpunkter for kønsspørgsmål med støtte fra ledelsen og adgang til uddannelse; bemærker i denne forbindelse, at der blev afholdt et regionalt møde for kontaktpunkter for kønsspørgsmål, der er baseret på det vestlige Balkan og i Tyrkiet, med henblik på at styrke arbejdet med ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet; glæder sig over det forbedrede samarbejde med landene på det vestlige Balkan inden for rammerne af G7‑partnerskabsinitiativet, hvor EU har besluttet at indgå en partneraftale med Bosnien‑Hercegovina om en forbedring af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed;

33. understreger betydningen af at fremme ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigspolitik, herunder gennem Parlamentets forbindelser med tredjelande; glæder sig i denne forbindelse over, at Parlamentets delegationer har besluttet at udpege en repræsentant for kønsspørgsmål i hver delegation; understreger behovet for at fremme lighed og mangfoldighed i alle delegationernes aktiviteter, herunder i forbindelse med officielle parlamentariske møder med tredjelande;

 

Prioritering af beskyttelse og fremme af kvinders og pigers rettigheder og deltagelse

34. opfordrer EU og medlemsstaterne til at overholde alle internationale forpligtelser vedrørende den globale dagsorden for ligestilling mellem kønnene; opfordrer dem endvidere til at tilskynde partnerstaterne til – og støtte dem i – at ophæve de forbehold, de har taget med hensyn til CEDAW, og til at gennemføre erklæringen og handlingsplanen fra FN's fjerde internationale kvindekonference i Beijing i 1995, herunder gennem lovgivning;

35. minder om den centrale rolle, som kvinder spiller som fredsskabere, og fremhæver betydningen af kvinders rolle med hensyn til at fremme dialog, styrke fredsopbygning og tilvejebringe forskellige perspektiver på betydningen af fred og sikkerhed; påpeger, at sikring af kvinders meningsfulde og ligelige deltagelse i EU's udenrigspolitiske forhandlinger og freds- og sikkerhedsprocesser er knyttet til øget økonomisk velstand, færre menneskerettighedskrænkelser og fremme af global sikkerhed, demokrati og varig fred; bemærker, at fremme af kvinders rettigheder i krise- eller konfliktramte lande skaber stærkere og mere modstandsdygtige samfund; opfordrer NF/HR, EU‑Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at beskytte pigers og kvinders rettigheder og sikre deres fulde og meningsfyldte deltagelse i de forskellige faser af konfliktcyklussen i forbindelse med EU's konfliktforebyggelses‑ og mæglingsaktiviteter;

36. påpeger, at engagementet i at forebygge, bekæmpe og retsforfølge alle former for seksuel og kønsbaseret vold, herunder partnervold, onlinevold, skadelig praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse samt børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, "æresrelateret" vold, konfliktrelateret seksuel og kønsbaseret vold, menneskehandel, seksuel udnyttelse, seksuelt misbrug og sexchikane er af afgørende betydning; understreger behovet for bistand til overlevende i denne forbindelse; understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod kvinder og piger, som udsættes for flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling; opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere Istanbulkonventionen, som er det første juridisk bindende internationale redskab til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, og på denne måde foregå med et godt eksempel på verdensplan og skabe troværdighed omkring EU's engagementet i at udrydde denne form for vold i dets forbindelser udadtil; opfordrer til en revision og ajourføring af EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger og bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling af dem;

37. understreger, at det ikke er muligt at opnå ligestilling mellem kønnene uden at inddrage mænd og drenge; mener, at mænd og drenge som igangsættere af forandring skal opfordres til at deltage i og bidrage aktivt til processen med at fremme ligestilling mellem kønnene og dermed bekæmpe kønsstereotyper; minder navnlig om mænds og drenges rolle i og ansvar for bekæmpelsen af seksuel og kønsbaseret vold;

38. opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere gennemføres fuldt ud, og til at vedtage et bilag med henblik på at anerkende og udvikle yderligere strategier og værktøjer, så man kan sætte bedre og mere effektivt ind over for og forebygge de specifikke situationer, trusler og risikofaktorer, som kvindelige menneskerettighedsforkæmpere udsættes for, herunder piger og unge kvinder, der er aktivister; opfordrer til øjeblikkelig anvendelse af et kønsperspektiv og specifikke foranstaltninger til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere inden for alle programmer og instrumenter, der har til formål at beskytte menneskerettighedsforkæmpere;

39. understreger, at kvinders og pigers menneskerettigheder i mange dele af verden ikke garanteres fuldt ud, og at civilsamfundsorganisationer, herunder kvinde‑ og pigerettighedsorganisationer, står over for stadig større udfordringer med indskrænkningen af det demokratiske råderum på verdensplan; minder om det vigtige arbejde, som civilsamfundsorganisationer udfører på stedet for at bevare freden og fremme kvinders engagement i fredsprocesser, politik, regeringsførelse, institutionsopbygning, retsstatsforhold og sikkerhedssektoren; opfordrer EU's delegationer til at overvåge modreaktionen mod ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt tendensen til indskrænkning af civilsamfundets råderum og til at træffe konkrete foranstaltninger til at beskytte civilsamfundet mod trusler, chikane, vold og hadefuld tale; opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne og EU-delegationscheferne til at sikre støtte til det lokale civilsamfund, herunder kvindeorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, ved at fremme en tilstrækkelig grad af kapacitetsopbygning og til at gøre samarbejde og samråd med dem til et standardelement i deres arbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativer, der sigter mod at udfordre og ændre negative kønsnormer og ‑stereotyper i alle sammenhænge;

40. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til systematisk at støtte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, hvilket vil bidrage til at nå alle de sundhedsrelaterede verdensmål for bæredygtig udvikling såsom pleje under svangerskabet og foranstaltninger til at undgå højrisikofødsler og mindske spædbørns- og børnedødeligheden; påpeger behovet for at støtte adgang til familieplanlægning og mødresundhedstjenester, omfattende alderssvarende seksualundervisning, prævention, sikre og lovlige aborttjenester og respekt for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og til at blive beskyttet mod enhver form for forskelsbehandling, tvang eller vold i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at imødegå virkningerne af den globale mundkurv ved at yde betydelig støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder gennem de finansieringsinstrumenter, der er tilgængelige inden for rammerne af EU's eksterne dimension;

41. minder om, at kvinder og piger i uforholdsmæssig høj grad rammes af klimaændringer som følge af kulturelle og strukturelle uligheder mellem kønnene; anerkender, at ligestilling mellem kønnene er yderst vigtig for at opnå fred, sikkerhed og bæredygtig udvikling samt en effektiv forvaltning af klimaudfordringerne, og at et intersektionelt perspektiv er af afgørende betydning, hvis der skal opnås en rimelig og retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken; påpeger, at kun 30 % af klimaforhandlerne er kvinder, og minder om, at kvinders meningsfulde og ligelige deltagelse i de beslutningstagende organer vedrørende klimapolitik og -foranstaltninger i EU og på nationalt og lokalt plan er af central betydning for at nå de langsigtede klimamål; anbefaler på det kraftigste, at GAP III præciserer sine forbindelser til Parisaftalen, og anmoder EU og dets medlemsstater om at sikre adgang for kvindeorganisationer til internationale klimafonde;

42. beklager, at kvinder og piger verden over stadig udsættes for systematiske mangeartede former for forskelsbehandling; bemærker, at det er nødvendigt at bekæmpe fattigdom blandt kvinder ved at sikre, at de har lige adgang til økonomiske ressourcer; minder om, at øget inklusion af kvinder på arbejdsmarkedet, bedre støtte til kvindelige iværksættere, lige adgang til kapital, herunder for kvindelige iværksættere, sikring af lige muligheder og lige løn til mænd og kvinder for lige arbejde samt fremme af balancen mellem arbejdsliv og familieliv er centrale faktorer for at opnå bæredygtig og inklusiv økonomisk velstand på lang sigt, bekæmpe ulighed og fremme kvinders økonomiske uafhængighed; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og EU's institutioner til, hvor det er relevant, at øge adgangen til finansiering, herunder mikrokreditter, og til at samarbejde med partnerlandene om at fremme kvinders status, herunder på områder såsom arverettigheder til ejendom og jord, adgang til juridisk status og til finansielle og digitale færdigheder og beskyttelse mod børnearbejde og andre former for udnyttelse;

43. understreger behovet for at indføre et kønsperspektiv i EU's migrationspolitik, der skal sikre rettighederne for kvinder og piger, der er asylansøgere og flygtninge, for straks at indføre kønssensitive asyl- og migrationsprocedurer og for at intensivere bestræbelserne på at sikre korrekt identificering og beskyttelse mod potentiel vold, chikane, voldtægt og kvindehandel på modtagelsescentre overalt i Europa;

44. fordømmer alle former for vold mod kvinder og piger, herunder menneskehandel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande for at bekæmpe alle former for menneskehandel, idet man er særligt opmærksom på kønsdimensionen ved menneskehandel, så man specifikt kan bekæmpe børneægteskaber, seksuel udnyttelse af kvinder og piger og sexturisme; opfordrer til, at der fastlægges en kønssensitiv tilgang til menneskehandel, som på omfattende vis behandler indvirkningen af menneskehandel på udøvelsen af en lang række menneskerettigheder;

45. insisterer på, at piger og kvinder, der er ofre for krigsvoldtægt, skal have adgang til ikkediskriminerende pleje og navnlig til omfattende lægebehandling; insisterer i denne forbindelse på behovet for at sikre beskyttelsen af alle kvinders og pigers ret til liv og værdighed ved aktivt at bekæmpe skadelig praksis; understreger, at brugen af voldtægt som krigsvåben og undertrykkelsform skal udryddes, og at EU skal lægge pres på tredjelandes regeringer og alle relevante interessenter i de regioner, hvor denne form for kønsbaseret vold finder sted, med henblik på at få sat en stopper for denne praksis, retsforfølge gerningsmændene og arbejde med de overlevende, de berørte kvinder og lokalsamfundene for at hjælpe dem med at heles og komme på fode igen;

46. bemærker de fortsatte fremskridt med gennemførelsen af EU's og FN's Spotlight‑initiativ om bekæmpelse af vold mod kvinder og piger på verdensplan, som i 2018 afsatte 270 mio. EUR til programmer i Afrika og Latinamerika; opfordrer til, at EU udviser et stærkt lederskab i forbindelse med opfordringen til handling med hensyn til beskyttelse mod kønsbaseret vold i nødsituationer og den støtte, der ydes til overlevende ofre for konfliktrelateret seksuel og kønsbaseret vold; minder i denne forbindelse Kommissionen og EU‑medlemsstaterne om betydningen af resultatet af konferencen i Oslo om ophør af seksuel og kønsbaseret vold i humanitære kriser;

47. bemærker, at EU og FN i 2018 blev enige om et nyt sæt fremadrettede prioriteter for samarbejdet om fredsstøttende operationer og krisestyring for 2019-2021; understreger behovet for at gøre etableringen af en samarbejdsplatform mellem EU og FN om kvinder, fred og sikkerhed til en topprioritet;

48. bemærker, at FN har advaret om, at covid‑19‑pandemien blotlægger og forværrer alle former for ulighed, herunder ulighed mellem kønnene; er dybt bekymret over den ulige fordeling af både husligt og offentligt omsorgsarbejde, idet kvinder udgør omkring 70 % af den globale arbejdsstyrke på sundhedsområdet, og den bekymrende stigning i kønsbaseret vold, der til dels skyldes de langvarige isolationsforanstaltninger, samt den begrænsede adgang til reproduktiv sundhed og mødresundhed; opfordrer derfor til, at der udvikles målrettede og specifikke foranstaltninger til at tackle de socioøkonomiske konsekvenser af covid‑19 for kvinder og piger; understreger, at der hurtigst muligt skal stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at sikre, at kvindeorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere og fredsskabere har fuld og uhindret adgang til teknologi af høj kvalitet med henblik på at muliggøre deres meningsfulde deltagelse i beslutningsprocesser under covid‑19‑krisen; understreger, at det er nødvendigt, at NF/HR og Kommissionen anerkender behovet for menneskelig sikkerhed, som omfatter alle aspekter af EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed; understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af EU's globale reaktion på covid‑19 ikke er kønsblind, og at der tages passende hensyn til kvinders og andre marginaliserede gruppers specifikke behov, og at deres inddragelse i hele programmeringscyklussen sikres;

°

° °

49. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

MINDRETALSHOLDNING

jf. forretningsordenens artikel 55, stk. 4

Derk Jan Eppink

 

ECR‑Gruppen er ikke enig i indholdet af denne betænkning eller dens ideologiske vinkel.

 

Betænkningens tilgang er kollektivistisk. I ECR‑Gruppen står vi for individuelle rettigheder og meritokrati og ikke for "grupperettigheder", der stimuleres af identitetspolitikker. Den individuelle frihed bør stå i centrum.

 

ECR‑Gruppen mener, at det er vigtigt, at alle har de samme muligheder, og at den rette person er på det rette sted. Personens køn bør være irrelevant. Der bør ikke være nogen forskelsbehandling til at begynde med. Det vil ikke føre til bedre beslutningstagning eller resultater at omdanne "køn" til en ideologisk faktor. Betænkningen opfordrer endda til flere mangfoldighedsmål. Denne rapport vil, hvis den gennemføres, føre til en stigning i bekostelige og ineffektive bureaukratiske kontrolmekanismer. For eksempel vil en "fuldtidsrådgiver i kønsspørgsmål i alle EU-Udenrigstjenestens direktorater" ikke føre til bedre operationelle resultater eller tilfredshed for den europæiske skatteyder. Kandidaterne bør vurderes på deres færdigheder og ikke på deres køn. I betragtning af nærhedsprincippet vil EU uberettiget gribe til overregulering.

 

Vi mener også, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken er og bør henhøre under medlemsstaternes enekompetence, ikke Den Europæiske Unions.

 

 

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (22.6.2020)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

(2019/2167(INI))

Ordfører for udtalelse: Hannah Neumann

 

 

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at EU bør bidrage til at skabe en verden, hvor alle mennesker, uanset køn, alder, seksuel orientering og kønsidentitet eller -udtryk, race og handicap, kan leve fredeligt og nyde de samme rettigheder og muligheder for at indfri deres potentiale;

B. der henviser til, at kvinder og piger er særligt berørt af fysisk, psykisk og seksuel vold, fattigdom, væbnede konflikter og konsekvenserne af klimakrisen; der henviser til, at der er en stigende global tendens i retning af autoritære principper og et voksende antal fundamentalistiske grupper, og at begge dele er forbundet med tilbageslaget for kvinders rettigheder og LGBTIQ+-rettigheder; der henviser til, at enhver forståelse af sikkerhed, der fokuserer på stater frem for mennesker, er mangelfuld og ikke vil føre til fred;

C. der henviser til, at en kønsspecifik analyse og et kønsperspektiv udgør et fundament for effektiv og bæredygtig konfliktforebyggelse, stabilisering, fredsskabelse, genopbygning efter konflikter, regeringsførelse og institutionsopbygning; der henviser til, at den dominerende fortælling om kvinder og piger er en fortælling om offergørelse, som fratager kvinder og piger deres handlemuligheder og ser bort fra deres evner som forandringsagenter; der henviser til, at der er mere og mere, der tyder på, at kvinders og pigers deltagelse i fredsprocesser spiller en afgørende rolle for, om det lykkes at skabe vedvarende fred;

D. der henviser til, at inklusive fredsprocesser er mere bæredygtige og giver flere muligheder for at finde løsninger og opnå bedre støtte, og at kvinders deltagelse i fredsprocesser og fredsopbygning skal øges; der henviser til, at mellem 1988 og 2018 tegnede kvinder sig for 13 % af forhandlerne, 3 % af mæglerne og kun 4 % af underskriverne i større fredsprocesser;

E. der henviser til, at piger stilles uforholdsmæssigt dårligere som følge af deres køn og alder; der henviser til, at flygtninge- og migrantpiger er særligt udsatte; der henviser til, at beskyttelsen af piger mod vold og forskelsbehandling og sikring af deres adgang til uddannelses-, informations- og sundhedstjenester, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), er særlig vigtig for at sikre, at piger fuldt ud kan udøve deres menneskerettigheder;

F. der henviser til, at seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder og piger, herunder skadelig praksis såsom børneægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse, utilstrækkelig adgang til basale sektorer og sociale ydelser, f.eks. sundhed, uddannelse, rent vand, sanitet og ernæring, begrænset adgang til seksuelle og reproduktive sundheds- og rettighedstjenester, ulige deltagelse i offentlige og private institutioner samt i politisk beslutningstagning og i fredsprocesser, er medvirkende faktorer, der fører til forskelsbehandling og marginalisering;

1. fremhæver, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en af EU's kerneværdier, og at kønsmainstreaming derfor bør gennemføres og integreres i alle EU's aktiviteter og politikker; understreger, at EU bør sigte mod at skabe en verden, hvor alle mennesker, uanset køn, seksuel orientering, race og handicap, kan leve fredeligt, nyde de samme rettigheder og have de samme muligheder for at indfri deres potentiale;

2. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til yderligere at støtte og systematisk integrere ligestilling, kønsmainstreaming, herunder kønsbudgettering, og et intersektionelt perspektiv, herunder ligelig og bred repræsentation, i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer EU til at gå foran med et godt eksempel og gøre ligestilling til et vigtigt mål for EU's optræden udadtil, der er synligt inden for alle politikområder, navnlig i multilaterale fora og i alle politiske og strategiske dialoger, menneskerettighedsdialoger, politikformulering og -programmering, menneskerettighedsstrategier på landeniveau, offentlige erklæringer og globale menneskerettighedsrapporter samt i overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsprocesser, beslutningsprocesser, forhandlinger og lederskab; opfordrer til, at kvinders og pigers forskellige erfaringer med at være konfronteret med flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling og marginalisering sættes i centrum for den politiske beslutningsproces; bekræfter, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken bør anerkende og behandle den ulige magtbalance mellem kønnene, repræsentere kvinder og piger og beskytte LGBTIQ+-personer;

3. fremhæver, at Sverige, Danmark, Schweiz og Norge fører en udenrigspolitik med stærkt fokus på ligestilling mellem kønnene; glæder sig over, at bl.a. Frankrig, Spanien, Luxembourg, Irland, Cypern og Tyskland har meddelt, at de agter at gøre ligestilling mellem kønnene til en prioritet i deres udenrigspolitik; glæder sig desuden over, at den nuværende Kommission har gjort ligestilling mellem kønnene til en af sine vigtigste prioriteter på alle politikområder; understreger, at følgende principper bør udgøre kernen i EU's kønsbaserede politik: menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, nedrustning og ikkespredning, internationalt samarbejde om udvikling og klimatiltag;

4. understreger, at ligestilling og kønsmainstreaming ikke blot kræver politiske erklæringer på højt plan, men også politisk vilje blandt EU's ledere og medlemsstaternes regeringer, prioritering af målsætninger og overvågning; opfordrer NF/HR til at gøre betydelige og meget synlige fremskridt for ligestilling mellem kønnene på områderne ledelse og forvaltning, personale og ansættelse, organisatorisk hierarki, uddannelse, finansielle ressourcer, lønforskelle og balance mellem arbejds- og privatliv og sikre politiske og operationelle forpligtelser til at gennemføre en effektiv og virkningsfuld kønsmainstreaming; opfordrer i denne forbindelse til obligatorisk uddannelse og efteruddannelse i ligestilling og kønsmainstreaming for alle mellem- og topledere i EU-Udenrigstjenesten, personale i EU's diplomatiske tjenester og chefer eller øverstbefalende for missioner og operationer inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); understreger, at fremme af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene bør være horisontale prioriteter for alle EU's særlige repræsentanter og være en hjørnesten i deres mandat, navnlig for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder;

5. opfordrer til en bedre kønsfordeling i EU's eksterne repræsentation; beklager den betydelige kønsskævhed i EU-Udenrigstjenesten, hvor kvinder kun tegner sig for to ud af otte særlige EU-repræsentanter, 31,3 % af mellemlederstillingerne og 26 % af den øverste ledelse; glæder sig over NF/HR's tilsagn om at nå op på 40 % kvinder i ledende stillinger inden udløbet af hans mandat; minder imidlertid om, at Kommissionen i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 har bebudet et mål om at nå en ligelig kønsfordeling på alle dens ledelsesniveauer inden udgangen af 2024; understreger, at dette mål også bør gælde for fremtidige udnævnelser af EU's særlige repræsentanter; beklager, at der ikke er nogen kvinder blandt de nye vicegeneralsekretærer, som NF/HR har udpeget;

6. bifalder EU-Udenrigstjenestens strategi for ligestilling og lige muligheder 2018-2023, men beklager manglen på specifikke og målbare mål; opfordrer til, at den ajourføres, så den kommer til at omfatte konkrete og bindende mål, herunder for kvinder i ledende stillinger, og for dens efterfølgende gennemførelse; beklager samtidig manglen på mangfoldighedsmål og på generel mangfoldighed i EU-institutionerne, navnlig hvad angår race, handicap og etnisk baggrund; opfordrer NF/HR til at øge procentdelen af kvinder i EU's interne beslutningsmekanismer; understreger behovet for kønsorienterede ansættelsesprocedurer, herunder Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors procedurer, som ikke yderligere øger ulighederne mellem kønnene i institutionerne; opfordrer til, at kønsorienteret ledelse indgår i jobbeskrivelser for mellem- og topledere;

7. opfordrer NF/HR til at sikre, at EU-delegationscheferne i udlandet har et formelt ansvar for at sikre, at ligestilling mellem kønnene integreres i alle aspekter af delegationens arbejde, og at ligestillingsspørgsmål jævnligt tages op i den politiske dialog med parter på regeringsniveau, og at de er forpligtet til at aflægge rapport herom; opfordrer endvidere NF/HR til at sikre, at der er et kontaktpunkt for kønsspørgsmål i EU-delegationerne; bemærker, at navnlig brugen af kønsspecifikke analyser i formuleringen af EU's optræden udadtil er stigende, og at næsten alle EU-delegationerne har foretaget en detaljeret kønsspecifik analyse;

8. glæder sig over det voksende netværk af kontaktpunkter for kønsspørgsmål med støtte fra ledelsen og adgang til uddannelse; bemærker i denne forbindelse, at der blev afholdt et regionalt møde for kontaktpunkter for kønsspørgsmål, der er baseret på det vestlige Balkan og i Tyrkiet, med henblik på at styrke arbejdet med ligestilling og integration af kønsaspektet; glæder sig over det forbedrede samarbejde med landene på det vestlige Balkan inden for rammerne af G7-partnerskabsinitiativet, hvor EU har besluttet at indgå en partner aftale med Bosnien-Hercegovina om en forbedring af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed;

9. opfordrer EU-delegationerne til at overvåge tilbageslaget for ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder samt tendensen til indskrænkning af civilsamfundets råderum og til at træffe konkrete foranstaltninger til at beskytte dem; opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne og EU-delegationscheferne til at sikre øget politisk og finansiel støtte til uafhængige lokale civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer, navnlig med henblik på kapacitetsopbygning, kvindelige forkæmpere for menneskerettigheder, journalister, akademikere og kunstnere, og til at gøre samarbejde og samråd med dem til en fast bestanddel af deres arbejde;

10. glæder sig over, at det foreslåede instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde omfatter ligestilling mellem kønnene som et specifikt mål; opfordrer til specifik finansiering af ligestilling mellem kønnene og til integration af et kønsorienteret perspektiv, kønsbudgettering og obligatoriske krav til forudgående og efterfølgende kønsspecifikke konsekvensanalyser i disse forordninger, og til, at disse resultater rapporteres til Parlamentet; opfordrer til færre administrative krav for at give lokale og små civilsamfundsorganisationer, navnlig kvindeorganisationer, adgang til finansiering;

11. opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere gennemføres fuldt ud, og til at vedtage et bilag med henblik på at anerkende og udvikle yderligere strategier og værktøjer, så man kan sætte bedre og mere effektivt ind over for og forebygge specifikke situationer, trusler og risikofaktorer, som forkæmpere for kvinders menneskerettigheder udsættes for; opfordrer til øjeblikkelig indførelse af et kønsperspektiv og specifikke foranstaltninger til støtte for kvindelige forkæmpere for menneskerettigheder inden for alle programmer og instrumenter, der har til formål at beskytte menneskerettighedsforkæmpere;

12. glæder sig over beslutningen om at forny EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og opfordrer til, at der i handlingsplanens gennemførelsesfase medtages kønsmainstreaming og målrettede foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder;

13. glæder sig over, at antallet af kvinder, der udsendes til FSFP-missioner og -operationer, er steget; beklager, at ikke en eneste af de 12 civile FSFP-missioner ledes af en kvinde, og at kun seks ud af 70 missionschefer indtil videre har været kvinder; minder om, at kun 22 ud af 176 ansatte i Den Europæiske Unions Militærstab er kvinder, hvoraf 12 er sekretærer eller assistenter; opfordrer NF/HR til at udarbejde en ligestillingsstrategi for FSFP-missioner med specifikke mål for både ledelse og personale; minder om, at der er behov for en samordnet indsats fra EU's ledelse og medlemsstaterne, da sidstnævnte stiller det meste civile personel til rådighed for FSFP; opfordrer EU's medlemsstater til at opfylde forpligtelse nr. 16 i den civile FSFP-aftale ved aktivt at fremme tilstedeværelsen af kvinder på alle niveauer og øge deres nationale bidrag; beklager, at antallet af kvindelige medarbejdere er faldet siden vedtagelsen af aftalen; opfordrer medlemsstaterne til at følge aktive rekrutteringsstrategier og identificere og håndtere specifikke hindringer, der begrænser kvinders deltagelse, gennem missionsrapporter med relevante statistikker; opfordrer EU-institutionerne til at fremme kvinders deltagelse i FN's fredsbevarende operationer på alle niveauer, herunder militært personale og politipersonale; minder om, at EU har forpligtet sig til at øge antallet af kvinder i institutioner, der beskæftiger sig med konfliktforebyggelse, krisestyring og fredsforhandlinger, ved at undertegne FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der klart udpeger kvinder som vigtige aktører i fredsopbygning og konfliktmægling;

14. glæder sig over retningslinjerne for integration af kønsaspektet i EU's civile missioner og understreger, at disse retningslinjer udgør et konkret gennemførelsesredskab, der skal anvendes af alt missionspersonale, herunder ledelsen, og vil bidrage til systematisk at integrere et kønsperspektiv og vedtage politikker for ligestilling mellem kønnene i alle aktiviteter og faser under civile FSFP-missioner; er overbevist om, at planlægningen af FSFP-missioner bør tage hensyn til anbefalinger fra lokale kvindeorganisationer; glæder sig over, at alle civile FSFP-missioner nu omfatter en kønsrådgiver; beklager imidlertid, at dette ikke er tilfældet for militære FSFP-missioner; opfordrer EU-medlemsstaterne til at indstille kandidater til de ledige stillinger; opfordrer til indførelse af foranstaltninger, der sikrer, at alt EU-deployeret militært og civilt personale er tilstrækkeligt uddannet i ligestilling mellem kønnene samt kvinder, fred og sikkerhed, især om, hvordan et kønsperspektiv integreres i deres opgaver;

15. opfordrer til en ajourføring af de opgraderede generelle adfærdsstandarder for FSFP-missioner og -operationer for at medtage nultoleranceprincippet i alle tilfælde, hvor EU's ledelse og forvaltning skulle udvise passivitet i forbindelse med seksuel og kønsbaseret vold; beklager, at kun nogle få af EU's FSFP-missioner tilbyder uddannelse om seksuel eller kønsbaseret chikane, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at støtte alle bestræbelser på at bekæmpe seksuel eller kønsbaseret vold i internationale fredsbevarende operationer og til at sikre, at whistleblowere og ofre ydes effektiv beskyttelse;

16. understreger, at udarbejdelse og anvendelse af kønsspecifikke analyser og en systematisk integration af kønsaspektet og medtagelse heraf i beslutningsprocesser udgør en del af grundlaget for effektiv og varig konfliktforebyggelse, -håndtering og -løsning, stabilisering, fredsopbygning, genopbygning efter konflikter, regeringsførelse og institutionsopbygning; beklager, at den dominerende fortælling om kvinder er en fortælling om offergørelse, som fratager kvinder deres handlemuligheder; understreger behovet for at anerkende den vigtige rolle, som kvinder og piger spiller på lokalt, nationalt og internationalt plan med hensyn til at opnå varig fred, navnlig gennem fremme af dialog, mægling og fredsforhandlinger; opfordrer til en sikker, meningsfuld og inklusiv deltagelse af kvinder og piger fra græsrodsplan i spørgsmål vedrørende fred og sikkerhed, herunder fredsopbygning, genopbygning efter konflikter, regeringsførelse og institutionsopbygning, samt i de forskellige faser af konfliktcyklussen i overensstemmelse med verdensmålene; bemærker, at fremme af kvinders rettigheder i krise- eller konfliktramte lande fremmer stærkere, sundere, mere sikre og modstandsdygtige samfund, der er mindre tilbøjelige til at ty til voldelige midler til at løse tvister og konflikter; fremhæver betydningen af inklusion af unge kvinder og piger i fredsopbygning og noterer sig i denne forbindelse bidraget fra dagsordenen for unge, fred og sikkerhed;

17. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde den fælles holdning om våbeneksport og opfordrer specifikt medlemsstaterne til at tage hensyn til risikoen for, at eksporterede materialer anvendes til eller gør det lettere at begå kønsbaseret vold eller vold mod kvinder eller børn; understreger, at en kønssensitiv tilgang indebærer en tilgang, der sætter mennesket i centrum, og som sigter mod at forbedre sikkerheden for kvinder, herunder økonomisk, social og sundhedsmæssig sikkerhed;

18. glæder sig over EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed og EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed, der blev vedtaget i 2019, og opfordrer til en solid gennemførelse heraf; beklager imidlertid, at det stadig er en udfordring at omsætte dette politiske engagement i praksis til trods for klare målsætninger og indikatorer, og understreger, at det kræver en vedholdende indsats; understreger betydningen af nationale handlingsplaner for gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed; glæder sig over, at næsten alle EU's medlemsstater vil vedtage deres nationale handlingsplaner for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 inden årets udgang; beklager imidlertid, at kun én medlemsstat har afsat et budget til gennemførelsen; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte et budget til deres gennemførelse og til at udvikle nationale parlamentariske tilsynsmekanismer samt til at indføre kvoter for kvinders deltagelse i kontrol-, evaluerings- og tilsynsmekanismer; beklager, at mange EU-tjenestemænd stadig ikke har integreret dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i deres arbejde og betragter den som noget, som de efter eget skøn kan anvende til at øge missionernes effektivitet, men ikke som en metode, der i sig selv vil sikre kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

19. glæder sig over det arbejde, som EU's taskforce om kvinder, fred og sikkerhed har udført indtil nu, herunder ved at sikre, at relevante civilsamfundsorganisationer deltager i dens drøftelser; glæder sig over det arbejde, som EU-Udenrigstjenestens ledende rådgiver for kønsspørgsmål har udført; beklager imidlertid denne funktions begrænsede kapacitet og opfordrer til at styrke rådgiverens funktion og til, at denne rapporterer direkte til NF/HR; opfordrer NF/HR til i alle EU-Udenrigstjenestens direktorater at have en fuldtidsansat kønsrådgiver til at arbejde med ligestilling mellem kønnene og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed, der skal rapportere direkte til den ledende rådgiver, og til at tilskynde personalet til at arbejde tæt sammen med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (Ligestillingsinstituttet); understreger, at videndeling mellem EU's institutioner og agenturer er et vigtigt og særdeles effektivt værktøj til at undgå høje administrationsomkostninger og unødvendig forøgelse af bureaukratiet;

20. opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at medtage henvisninger til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og dens opfølgningsresolutioner i FSFP-relaterede rådsafgørelser og missionsmandater og sikre sig, at alle FSFP-missioner og -operationer har en årlig handlingsplan for, hvordan målene i den kommende kønshandlingsplan (GAP III) og EU's handlingsplan om kvinder, fred og sikkerhed skal gennemføres; opfordrer til, at kønsspecifik analyse medtages i nye FSFP-instrumenter, herunder Den Europæiske Forsvarsfond og den foreslåede europæiske fredsfacilitet;

21. noterer sig, at EU og FN i 2018 blev enige om et nyt sæt fremadrettede prioriteter for samarbejde om fredsstøttende operationer og krisestyring for 2019-2021, og understreger behovet for at gøre etableringen af en samarbejdsplatform mellem EU og FN om kvinder, fred og sikkerhed til en topprioritet;

22. glæder sig over samarbejdet mellem EU og NATO med henblik på at fremme fred og stabilitet i det euro-atlantiske område, hvor et af de vigtigste fokuspunkter er at fremme dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed;

23. understreger betydningen af at fremme ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigspolitik, herunder gennem Parlamentets forbindelser med tredjelande; glæder sig i denne forbindelse over, at Parlamentets delegationer har besluttet at udpege en repræsentant for kønsspørgsmål i hver delegation; understreger behovet for at fremme lighed og mangfoldighed i alle delegationernes aktiviteter, herunder i forbindelse med officielle parlamentariske møder med tredjelande;

24. understreger behovet for at sikre, at automatiske beslutningsmetoder, herunder algoritmer for kunstig intelligens i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, er frie for fordomsfulde profileringer, navnlig enhver forudindtagethed baseret på køn;

25. glæder sig over resultaterne af den anden kønshandlingsplan (GAP II) og glæder sig derfor over Kommissionens forslag om at gennemføre en revision og forelægge en ny GAP III i 2020; opfordrer Kommissionen til at rette op på dens mangler såsom det svage retsgrundlag, manglen på kønsbudgettering, vanskelighederne ved præcis rapportering, manglen på overensstemmelse mellem tidsrammer og budgetcyklusser og manglen på passende uddannelse af personalet; anbefaler, at GAP III ledsages af klare, målbare, tidsbestemte succesindikatorer, herunder tildeling af ansvar til forskellige aktører, og klare målsætninger i hvert partnerland; opfordrer indtrængende Kommissionen til i betragtning af covid-19's indvirkning på kvinders og pigers liv at fastholde fornyelsen af GAP III i sin arbejdsplan for 2020 og ikke at udskyde den til næste år;

26. anerkender den centrale rolle, som civilsamfundsorganisationer, navnlig kvinderettighedsorganisationer og kvindelige forkæmpere for menneskerettigheder, spiller med hensyn til at støtte gennemførelsen af EU's kønshandlingsplan og EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed samt dens handlingsplan; opfordrer Kommissionen til at styrke inddragelsen af civilsamfundsorganisationer i udformningen af GAP III og dens gennemførelse i partnerlandene;

27. understreger, at GAP III eksplicit bør omfatte kvinders rettigheder i alle sammenhænge, uafhængigt af landets BNP, og finde anvendelse i skrøbelige stater og konfliktsituationer samt for de mest sårbare grupper som f.eks. flygtninge- og migrantpiger;

28. anmoder om, at det i GAP III fastslås, at 85 % af den officielle udviklingsbistand bør gå til programmer med ligestilling mellem kønnene som et vigtigt mål eller et primært mål, og opfordrer til, at der inden for denne brede forpligtelse afsættes en tilstrækkelig andel af EU's officielle udviklingsbistand til specifikke initiativer til fremme af ligestilling, styrkelse af kvinders handlekraft og fremme af deres rettigheder; opfordrer til en bedre rapportering om den EU-finansiering til ligestilling mellem kønnene, som tildeles og udbetales i partnerlandene gennem GAP III; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at opstille kønsspecifikke indikatorer, der skal anvendes ved projektudvælgelse, -overvågning og -evaluering;

29. understreger, at ligestilling mellem kønnene er en integreret del af en effektiv forvaltning i forbindelse med eksterne foranstaltninger og tematiske områder, herunder klimaudfordringer og en bæredygtig udvikling af vores samfund; fremhæver, at kvinder og piger, der lever i fattigdom, er særligt sårbare over for klimaændringer, og understreger, og at alle klimatiltag skal omfatte et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv for at sikre en rimelig og retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken; beklager, at kun 30 % af klimaforhandlerne er kvinder, og minder om, at en meningsfuld og ligelige deltagelse af kvinder i de beslutningstagende organer vedrørende klimapolitik og -tiltag internationalt, i EU og på nationalt og lokalt plan er af afgørende betydning for at nå de langsigtede klimamål; opfordrer indtrængende til, at GAP III etablerer klare forbindelser med Parisaftalen og anmoder EU og dets medlemsstater om at sikre adgang for kvindeorganisationer til internationale klimafonde;

30. gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om at fremme og støtte medtagelsen af et særligt kapitel om ligestilling mellem kønnene i EU's handels- og investeringsaftaler; opfordrer endvidere til, at der medtages bestemmelser i disse handelsaftaler, der sikrer, at deres institutionelle strukturer garanterer regelmæssige evalueringer af overholdelsen, indgående drøftelser og udveksling af oplysninger og bedste praksis om ligestilling og handel, bl.a. gennem inddragelse af kvinder og ligestillingseksperter på alle niveauer i de berørte forvaltninger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at medtage den landespecifikke og sektorspecifikke indvirkning på kønsaspektet af EU's handelspolitik og -aftaler i forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser; understreger, at resultaterne af den kønsrelaterede analyse bør tages i betragtning i handelsforhandlingerne – idet der tages hensyn til både deres positive og negative virkninger i hele processen, fra forhandlingsfasen til gennemførelsesfasen – og bør ledsages af foranstaltninger, der skal forebygge eller opveje eventuelle negative virkninger;

31. opfordrer Kommissionen til i indvandringspolitikkerne at indarbejde et kønsperspektiv og en intersektionel tilgang, der sikrer rettigheder for kvinder og piger, som søger asyl, og kvindelige flygtninge, afsætte ressourcer til at udrydde den forskelsbehandling, som kvinder og piger udsættes for, bl.a. på grund af deres køn, race eller etniske oprindelse, socioøkonomiske status, administrative situation og oprindelsessted, og intensivere arbejdet med at sikre korrekt identifikation og beskyttelse mod potentiel vold, chikane, voldtægt og handel med kvinder i modtagelsescentre i hele Europa; opfordrer til fuld anvendelse af Istanbulkonventionen i migrations- og asylpolitikkerne;

32. opfordrer til forebyggelse og udryddelse af alle former for seksuel og kønsbaseret vold og alvorlige krænkelser af kvinders og pigers menneskerettigheder såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer til, at dette fortsat bliver en politisk prioritet for EU i dets optræden udadtil, og at denne prioritet systematisk tages op i politiske dialoger med tredjelande; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til navnlig at fokusere på forebyggelse af kønsbaseret vold under konflikter og på støtte til og adgang til basale tjenester for personer, der har overlevet kønsbaseret vold; understreger, at kvinder og piger i konfliktsituationer udsættes for øgede risici for krænkelser af deres menneskerettigheder; er dybt foruroliget over, at seksuel vold i stigende grad er blevet en del af den bredere strategi i konflikter og en krigstaktik; opfordrer indtrængende EU til at sætte alt ind på at sikre, at gerningsmænd til massevoldtægter i krig rapporteres, identificeres, retsforfølges og straffes i overensstemmelse med international strafferet; opfordrer til en revision og ajourføring af EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger og til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling af dem; opfordrer EU til at sætte ratificeringen af Istanbulkonventionen højt på dagsordenen for sin politiske dialog med partnerlandene i Europarådet og tilskynde lande, der ikke er med i Europarådet, til at tiltræde den;

33. understreger, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene ikke er mulig, hvis mænd og drenge ikke inddrages i processen med at sikre fremskridt på ligestillingsområdet, så mænd og drenge skal opfordres til at deltage og bidrage aktivt til at fremme sundere kønsnormer; minder navnlig om mænds og drenges rolle og ansvar for bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold;

34. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande for at bekæmpe alle former for menneskehandel, idet man er særligt opmærksom på kønsdimensionen ved menneskehandel, så man specifikt kan bekæmpe børneægteskaber, seksuel udnyttelse af kvinder og piger og sexturisme; opfordrer til obligatoriske konsekvensanalyser af den risiko, som et tredjeland udgør med hensyn til menneskehandel, som led i en generel forhåndsbetingelse for alle visumliberaliseringsaftaler; understreger behovet for at medtage et effektivt samarbejde med tredjelande om menneskehandel blandt de obligatoriske kriterier for alle visumliberaliseringsaftaler; opfordrer Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten til i deres forhandlinger med tredjelande om associerings- og samarbejdsaftaler at indføre en benchmarkingramme for samarbejde med henblik på effektiv bekæmpelse af menneskehandel, herunder en gennemsigtig protokol for registrering af data om indbringelse af sager om og retsforfølgelse for menneskehandel; opfordrer til indførelse af en kønssensitiv tilgang til menneskehandel gennem en omfattende hensyntagen til dens indvirkning på udøvelsen af en lang række menneskerettigheder i forbindelse med alle konflikter;

35. opfordrer til, at der sikres universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som aftalt i handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling, Beijinghandlingsprogrammet og slutdokumenterne fra gennemgangskonferencerne herom, og at udvikle passende redskaber til at måle fremskridt hen imod dette mål; opfordrer til, at der tages skridt til at sikre, at EU har en fælles holdning og gør en stor indsats for utvetydigt at fordømme tilbageslaget for seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, ligestilling mellem kønnene, LGBTIQ+-rettigheder og foranstaltninger, der undergraver kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at bekræfte EU's engagement med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgang til prænatal sundhedspleje og sundhedstjenester for mødre, gennem den nye GAP III og NDICI; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at yde politisk og finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der kæmper for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for alle, herunder de mest sårbare eller udsatte personer, navnlig kvinder og piger i bevægelse, på migrationsruter eller i lejre;

36. beklager, at kvinder og piger verden over stadig udsættes for systematisk forskelsbehandling; bemærker, at fattigdom blandt kvinder i høj grad skyldes manglende adgang til økonomiske ressourcer; mener, at uddannelse er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers handlekraft; opfordrer derfor EU til at øge sit engagement i fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af kønsstereotyper i uddannelsessystemerne i den kommende GAP III; opfordrer Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at deres udviklingspolitik og humanitære bistand støtter kvinders økonomiske handlekraft, herunder synligheden af kvindelige iværksættere i partnerlandene; minder om, at øget inklusion af kvinder på arbejdsmarkedet, bedre støtte til kvindelige iværksættere, sikring af lige muligheder, ligeløn for mænd og kvinder og fremme af balance mellem arbejde og familieliv er centrale faktorer for at opnå en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst på lang sigt, bekæmpe ulighed og fremme kvinders økonomiske uafhængighed;

37. minder om behovet for at tage ligestillingsspørgsmål op i den politiske dialog med partnerlandene; understreger betydningen af at fremme ligestilling mellem kønnene inden for rammerne af EU's naboskabs- og udvidelsespolitik, navnlig i forbindelse med tiltrædelsesforhandlinger; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at anvende tiltrædelsesforhandlingerne som en løftestang til at fremme ligestilling mellem kønnene i kandidatlandene; opfordrer Ligestillingsinstituttet til at fortsætte overvågningen af fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene i tredjelande; glæder sig over de forskellige mekanismer til overvågning af fremskridt hen imod ligestilling såsom den mekanisme, der for nylig blev oprettet af Middelhavsunionen, og projektet med titlen "Ligestillingsinstituttets samarbejde med EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande 2017-2019 – forbedret overvågning af fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene";

38. noterer sig, at FN har advaret om, at covid-19-pandemien blotlægger og forværrer alle former for ulighed, herunder ulighed mellem kønnene; er dybt bekymret over den ulige fordeling af både husligt og offentligt omsorgsarbejde, idet kvinder udgør omkring 70 % af den globale arbejdsstyrke på sundhedsområdet, og den bekymrende stigning i kønsbaseret vold, der til dels skyldes de langvarige isolationsforanstaltninger, samt den begrænsede adgang til reproduktiv sundhed og mødresundhed; opfordrer derfor til, at der udvikles målrettede og specifikke foranstaltninger til at tackle de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19 for kvinder og piger; understreger, at der hurtigst muligt skal stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at sikre, at kvindeorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere og fredsskabere har fuld og uhindret adgang til teknologi af høj kvalitet med henblik på at muliggøre deres meningsfulde deltagelse i beslutningsprocesser under covid-19-krisen; understreger behovet for, at NF/HR og Kommissionen anerkender behovet for menneskelig sikkerhed, som omfatter alle aspekter af EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed; understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af EU's globale reaktion på covid-19 ikke er kønsblind, og at der bør tages passende hensyn til kvinders og andre marginaliserede gruppers specifikke behov, og at deres inddragelse i hele programmeringscyklussen bør sikres.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller