EU-retten – kilder og rækkevidde

EU-faktablade 26-01-2024

Den Europæiske Union har status som juridisk person og har dermed sin egen særskilte retsorden i forhold til folkeretten. EU-lovgivningen har endvidere direkte eller indirekte indvirkning på lovgivningen i medlemsstaterne og bliver en del af hver enkelt medlemsstats retssystem. Den Europæiske Union er i sig selv en retskilde. Retsordenen inddeles normalt i primær ret (traktaterne og de generelle retlige principper), afledt eller sekundær ret (baseret på traktaterne) og supplerende ret.