Udvikling og gennemførelse af cabotagekørsel i EU

Studie 15-03-2013

Undersøgelsen indeholder en analyse af europæiske cabotagetjenester i EU og en evaluering af de største ændringer i forbindelse med reguleringen af dette marked i de senere år. Ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1072/2009 og den gradvise åbning af markedet for medlemsstaterne har været de to væsentligste drivkræfter for forandring inden for de sidste 10 år. I undersøgelsen analyseres de ændringer, der er foretaget i forordningen, og bestemmelserne om retshåndhævelse i medlemsstaterne. Undersøgelsen indeholder opdaterede statistiske data om cabotage, hvor disse er tilgængelige. Undersøgelsen omfatter endvidere en vurdering af de samfundsøkonomiske virkninger i medlemsstaterne af gennemførelsen af den gældende og tidligere forordning med kommentarer om, i hvor stort omfang ændringerne skyldes forordning (EF) nr. 1072/2009 eller andre faktorer.