Læring for lærere: Status og udsigter for grundskolelæreres uddannelse i Europa

Studie 15-07-2014

Denne undersøgelse oplyser Europa-Parlamentets Kultur-og Uddannelsesudvalg om lærerkvaliteten i Europas grundskoler. Den gør status over situationen inden for lærernes grunduddannelse, støtte tidligt i karrieren og den løbende faglige udvikling i Europa set ud fra de enkelte læreres og læreruddanneres perspektiv. Vi rapporterer, i hvilken udstrækning disse elementer af den samlede læreruddannelse, hjælper lærerne med at håndtere udfordringer i klasseværelset og i uddannelsessystemet. Rapporten gør status over de reformer, der er gennemført i sektoren til opfølgning af tidligere henstillinger. Rapporten slutter af med strategiske henstillinger om, hvordan undervisningskvaliteten fortsat kan forbedres gennem læreruddannelsen.