ThinkTank logo Dokumenter, der bidrager til udformningen af ny EU-lovgivning
Offentliggjort den 02-07-2019

De første traktater

01-01-2018

Den Anden Verdenskrigs katastrofale følger og den konstante fare for en konfrontation mellem øst og vest gjorde det til en afgørende prioritet at nå til en fransk-tysk forsoning. Seks europæiske landes sammenlægning af deres kul- og stålindustri med Paristraktaten i 1951 udgjorde det første skridt på vejen mod europæisk integration. Romtraktaterne fra 1957 styrkede grundlaget for denne integration og ligeledes idéen om en fælles fremtid for de seks europæiske lande.

Den Anden Verdenskrigs katastrofale følger og den konstante fare for en konfrontation mellem øst og vest gjorde det til en afgørende prioritet at nå til en fransk-tysk forsoning. Seks europæiske landes sammenlægning af deres kul- og stålindustri med Paristraktaten i 1951 udgjorde det første skridt på vejen mod europæisk integration. Romtraktaterne fra 1957 styrkede grundlaget for denne integration og ligeledes idéen om en fælles fremtid for de seks europæiske lande.

Offentliggjort den 01-07-2019

Udviklingen frem til den europæiske fælles akt

01-01-2018

Den vigtigste udvikling i de første traktater vedrører skabelsen af Fællesskabets egne indtægter, styrkelsen af Parlamentets budgetbeføjelser, det direkte valg af Europa-Parlamentets medlemmer og oprettelsen af det europæiske monetære system. Ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt i 1986, som indebar en væsentlig ændring af Romtraktaten, styrkede den europæiske integration ved at skabe et stort indre marked.

Den vigtigste udvikling i de første traktater vedrører skabelsen af Fællesskabets egne indtægter, styrkelsen af Parlamentets budgetbeføjelser, det direkte valg af Europa-Parlamentets medlemmer og oprettelsen af det europæiske monetære system. Ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt i 1986, som indebar en væsentlig ændring af Romtraktaten, styrkede den europæiske integration ved at skabe et stort indre marked.

Maastricht- og Amsterdamtraktaten

01-01-2018

Maastrichttraktaten ændrede de tidligere europæiske traktater og skabte en Europæisk Union, der hviler på tre søjler: De Europæiske Fællesskaber, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet inden for retlige og indre anliggender (RIA). Med henblik på udvidelsen af Unionen blev der med Amsterdamtraktaten indført de nødvendige tilpasninger for at sikre, at Unionen fungerer på en mere effektiv og demokratisk måde.

Maastrichttraktaten ændrede de tidligere europæiske traktater og skabte en Europæisk Union, der hviler på tre søjler: De Europæiske Fællesskaber, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet inden for retlige og indre anliggender (RIA). Med henblik på udvidelsen af Unionen blev der med Amsterdamtraktaten indført de nødvendige tilpasninger for at sikre, at Unionen fungerer på en mere effektiv og demokratisk måde.

Nicetraktaten og Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid

01-01-2018

Nicetraktaten forberedte kun delvist Den Europæiske Union på de omfattende udvidelser mod øst og mod syd den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007. Som svar på de spørgsmål, der blev stillet i Laeken-erklæringen, forsøgte man derfor i Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid at udarbejde et nyt retsgrundlag for Unionen i form af traktaten om en forfatning for Europa. Som følge af et negativt resultat af folkeafstemningen i to medlemsstater blev denne traktat aldrig ratificeret.

Nicetraktaten forberedte kun delvist Den Europæiske Union på de omfattende udvidelser mod øst og mod syd den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007. Som svar på de spørgsmål, der blev stillet i Laeken-erklæringen, forsøgte man derfor i Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid at udarbejde et nyt retsgrundlag for Unionen i form af traktaten om en forfatning for Europa. Som følge af et negativt resultat af folkeafstemningen i to medlemsstater blev denne traktat aldrig ratificeret.

Lissabontraktaten

01-01-2018

I dette faktablad gennemgås baggrunden for og de vigtigste bestemmelser i Lissabontraktaten. Formålet er at beskrive den historiske baggrund for denne seneste grundlæggende EU-tekst og at sammenholde den med de tidligere tekster. Der redegøres nærmere for de enkelte bestemmelser (med artikelhenvisninger) og deres konsekvenser for en række EU-politikker i de faktablade, der omhandler konkrete politikker og emner.

I dette faktablad gennemgås baggrunden for og de vigtigste bestemmelser i Lissabontraktaten. Formålet er at beskrive den historiske baggrund for denne seneste grundlæggende EU-tekst og at sammenholde den med de tidligere tekster. Der redegøres nærmere for de enkelte bestemmelser (med artikelhenvisninger) og deres konsekvenser for en række EU-politikker i de faktablade, der omhandler konkrete politikker og emner.

Europa-Parlamentet: historisk baggrund

01-03-2018

Europa-Parlamentet har sin oprindelse i Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), der blev til den fælles forsamling for de tre overnationale europæiske fællesskaber, der fandtes på daværende tidspunkt. Forsamlingen fik efterfølgende navnet »Europa-Parlamentet«. Institutionen, hvis medlemmer er blevet valgt direkte siden 1979, har i tidens løb gennemgået store forandringer: Det har udviklet sig fra en forsamling med udnævnte medlemmer til et valgt parlament, der er anerkendt ...

Europa-Parlamentet har sin oprindelse i Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), der blev til den fælles forsamling for de tre overnationale europæiske fællesskaber, der fandtes på daværende tidspunkt. Forsamlingen fik efterfølgende navnet »Europa-Parlamentet«. Institutionen, hvis medlemmer er blevet valgt direkte siden 1979, har i tidens løb gennemgået store forandringer: Det har udviklet sig fra en forsamling med udnævnte medlemmer til et valgt parlament, der er anerkendt for at sætte den politiske dagsorden i Den Europæiske Union.

Europa-Parlamentet: valgprocedurer

01-02-2018

Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale bestemmelser, der varierer fra stat til stat. De fælles bestemmelser fastlægger princippet om forholdstalsvalg og regler om spærregrænser og fastslår, hvilke hverv der er uforenelige med mandatet som medlem af Europa-Parlamentet. Mange andre vigtige aspekter, såsom det benyttede valgsystem og antallet af valgkredse, er reguleret ved ...

Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale bestemmelser, der varierer fra stat til stat. De fælles bestemmelser fastlægger princippet om forholdstalsvalg og regler om spærregrænser og fastslår, hvilke hverv der er uforenelige med mandatet som medlem af Europa-Parlamentet. Mange andre vigtige aspekter, såsom det benyttede valgsystem og antallet af valgkredse, er reguleret ved national lov.

Den Europæiske Unions Domstol

01-03-2018

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er en af de syv EU-institutioner. Den omfatter to domsmyndigheder: Domstolen og Retten. Den har ansvaret for Den Europæiske Unions jurisdiktion. Domsmyndighederne sikrer en korrekt fortolkning og anvendelse af den primære og afledte EU-ret i EU. De prøver lovligheden af EU-institutionernes retsakter og træffer afgørelser om medlemsstaternes efterlevelse af forpligtelserne i henhold til primær og afledt EU-ret. Den fortolker ligeledes EU-retten efter anmodning ...

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er en af de syv EU-institutioner. Den omfatter to domsmyndigheder: Domstolen og Retten. Den har ansvaret for Den Europæiske Unions jurisdiktion. Domsmyndighederne sikrer en korrekt fortolkning og anvendelse af den primære og afledte EU-ret i EU. De prøver lovligheden af EU-institutionernes retsakter og træffer afgørelser om medlemsstaternes efterlevelse af forpligtelserne i henhold til primær og afledt EU-ret. Den fortolker ligeledes EU-retten efter anmodning fra de nationale domstole.

Den Europæiske Unions Domstols kompetencer

01-03-2018

Dette faktablad beskriver de kompetencer, der henhører under Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), som består af to domstole, Domstolen og Retten, og tilbyder forskellige klagemuligheder som fastsat i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 251-281 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 136 i Euratomtraktaten og protokol nr. 3 om statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der er knyttet som bilag til traktaterne.

Dette faktablad beskriver de kompetencer, der henhører under Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), som består af to domstole, Domstolen og Retten, og tilbyder forskellige klagemuligheder som fastsat i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 251-281 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 136 i Euratomtraktaten og protokol nr. 3 om statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der er knyttet som bilag til traktaterne.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

01-10-2017

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er et af Den Europæiske Unions rådgivende organer. Det består af 329 medlemmer. Det skal obligatorisk høres på de områder, der er fastsat i traktaterne, og kan høres fakultativt af Kommissionen, Rådet eller Parlamentet. Det kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Dets medlemmer er ikke bundet af instrukser. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er et af Den Europæiske Unions rådgivende organer. Det består af 329 medlemmer. Det skal obligatorisk høres på de områder, der er fastsat i traktaterne, og kan høres fakultativt af Kommissionen, Rådet eller Parlamentet. Det kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Dets medlemmer er ikke bundet af instrukser. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

Kommende begivenheder

28-09-2020
Seventh meeting of the Joint Parliamentary Scrutiny Group (JPSG) on Europol
Anden begivenhed -
LIBE
29-09-2020
EPRS online Book Talk | Working for Obama and Clinton on Europe [...]
Anden begivenhed -
EPRS
30-09-2020
EPRS online policy roundtable: Plastics and the circular economy
Anden begivenhed -
EPRS

Infografik

Tænketankens publikationer

Indholdet i alle dokumenter på tænketankens websted er udelukkende forfatterens ansvar, og eventuelle synspunkter, der gives udtryk for heri, afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. De er henvendt til Europa-Parlamentets medlemmer og personale med det formål at hjælpe dem i deres parlamentariske arbejde.

Think Tank er på...